Stem ikke til folketingsvalget

Stem ikke til folketingsvalget Stem ikke til folketingsvalget - for demokratiets skyld! I år er der folketingsvalg. Intet kunne være længere fra realiteten. Folketinget er den lovgivende magt.

Vi er vant til at forstå folketingsvalget som det danske demokratis festdag, hvor alle danske statsborgere via deres stemme har en mulighed for i fællesskab at beslutte, hvordan samfundet skal indrettes. Folketingsvalget er et ideologisk ritual, som dækker over, at samfundsudviklingen ikke ligger i hænderne på befolkningen, men derimod i et netværk af nationale og internationale politiske, økonomi

ske og kulturelle eliter, multinationale selskaber, store nationalstater og deres centralbanker og transnationale organisationer som EU, IMF, og WTO. Folketinget er blot et integreret implementeringsorgan i disse magtfulde instanser. Eller det burde den være. Lovgivningsarbejdet er så omfattende og komplekst, at folktingsmedlemmerne ikke kan overskue det og tage stilling til det på en kvalificeret måde. I stedet har de kastet sig over den konstante valgkamp, hvor de ’brander’ sig selv og deres partier som private virksomheder, der forsøger at sælge en vare. Imens er lovgivningsarbejdet blevet overladt til embedsmænd, EU og regeringen, der gennem rammelovgivninger overtager folketingets opgaver. Partierne er blevet til topstyrede, udemokratiske private virksomheder, der reproducerer en politisk elite, der fjerner sig mere og mere fra befolkningen. Politik handler om at sælge varer til vælgerne. Valutaen er stemmer, der kan veksles til statsstøtte, der sammen med købet af ydelser fra andre private virksomheder (den såkaldte ”partistøtte”) gør det muligt for partierne at føre konstant valgkamp og forurene det offentlige rum med reklamer for deres produkter. Politikerne er reklamesøjler, der gennem benhård medietræning lærer at tale udenom og ’begå sig i medierne’, dvs. gentage de samme evindelige, klichétunge ikke-argumenter for den designerpolitik, som spindoktorer og partibureaukrater har skruet sammen, så den passer bedst til de segmenter i befolkningen, som de har udset sig som potentielle kunder i butikken. Når politikerne er færdige med at være politikere og har scoret sig en god pension, kan de være sikre på at der venter dem et godt job i en af samfundets andre eliter. Medierne reproducerer og styrker hele denne fadæse. Som et svar på partiernes massive oprustning i presseafdelingerne er der opstået en hær af kommentatorer. Disse kommentatorer, der næsten altid er tidligere spindoktorer, smører deres indholdsløse og ligegyldige analyser af strategi, spin og positioneringer ud over hele mediebilledet og lykkedes med at få mange til at tro, at politik handler om spin. Medierne og partierne arbejder sammen om at fokusere på personer i stedet for politik og får det til at se ud som, at det vigtige er, om man kan identificere sig med en politiker eller ej. På den ene side har vi partiernes spindoktorer og de professionelle politikere, på den anden side har vi kommentatorkasten, og de er kun optaget af at tale med hinanden i en ond cirkel, hvor rygter på Christiansborgs gange fremstår som det vigtigste i verden – og i den proces er befolkningen blevet fuldstændigt glemt. Intet under, at danskerne finder politikerne utroværdige. Politikerlede er ikke et demokratisk problem, tværtimod er det et demokratisk sundhedstegn. Politikerlede er den eneste fornuftige reaktion på den danske politiske systems nuværende tilstand. POLITIKERLEDE ER PROGRESSIVT. Det virkelige under er, at de danske vælgere bliver ved med at stemme. Danmark har nogle af verdens højeste stemmeprocenter. Men hvad hvis dette ikke, som den parlamentariske elite prøver at bilde os ind, vidner om de danske vælgeres demokratiske sindelag? Hvad hvis det i stedet vidner om, at det at stemme er blevet en bevidstløs vane, som vi bare gentager fordi det nu engang er sådan ’man’ gør, og fordi hele samfundets elite lader til at være enige om at det er vigtigt at man stemmer? Folketingsvalget er en barriere for demokratiet. Folketingsvalget står i vejen for udviklingen af et i sandhed demokratisk samfund, hvor alle har indflydelse på samfundsudviklingen. Det første, men langt fra sidste, skridt på vejen til et demokratisk samfund er lade være med at stemme. Lad være med at reducere dig til den forbruger af politik, som den politiske elite vil have dig til at være. Gør modstand. Tag sagen i egen hånd. Slut dig
sammen med andre. Stem ikke! På denne side vil der komme informationer om de aktioner og protester, der bliver planlagt i forbindelse med folketingsvalget. Desuden vil siden også løbende dokumentere det danske parlamentariske systems udemokratiske tilstand. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du skrive til denne side, eller [email protected]

02/12/2015

I morgen skal befolkningen stemme ja eller nej til hvorvidt en såkaldt ”tilvalgsordning” skal erstatte det nuværende retsforbehold. ”Valgkampen” har været en farce, hvor politikerne har fordrejet og formudret billedet af, hvad afstemningen handler om. Sådan er det, politikerne lyver.

Afstemningen er dog også en farce i sig selv. Den giver hverken befolkningen mere eller mindre indflydelse og magt uanset udfaldet. Det er ikke befolkningen selv, der har magten, men derimod en snæver politisk, økonomisk og teknokratisk elite på både nationalt og overnationalt plan.

Nu vil eliten have afskaffet retsforbeholdet, fordi det gør dens samarbejde nemmere. Derfor anbefaler vi et nej i morgen, som dog ikke samtidig er et ja til den danske nationalstat og dens magtelite. Hverken den danske nationalstat eller EU-bureaukratiet er vejen frem mod et rigtigt demokrati. Vejen frem mod et rigtig demokrati går gennem både lokale og internationale sociale bevægelser, der udfordrer såvel de nationale eliter som den europæiske magtelite og dens institutioner som EU og den europæiske centralbank.

Så kom valgdagen. Her makulerer progressive mennesker deres valgkort foran rådhuspladsen i Aarhus. Tag gerne jer selv el...
21/06/2015

Så kom valgdagen. Her makulerer progressive mennesker deres valgkort foran rådhuspladsen i Aarhus. Tag gerne jer selv eller jeres bekendte. Hvis nogen ligger inde med flere gode billeder fra dagen, må de gerne tilsendes.

I morgen har dele af befolkningen mulighed for at gå op på deres skole, rådhus el.lign. og sætte et kryds ud for den ene...
17/06/2015

I morgen har dele af befolkningen mulighed for at gå op på deres skole, rådhus el.lign. og sætte et kryds ud for den ene eller den anden professionelle politiker. Den politiske elite, spindoktorerne og medierne kalder det et "valg". Det er det ikke og mindst af alt er det et demokratisk valg. Det er derimod en stramt kontrolleret forestilling, et show man lader udspille for øjnene af en befolkning, der er blevet reduceret til passive tilskuere.

Magten ligger nemlig ikke hos befolkningen hverken før, under eller efter valget. Magten ligger hos den politiske og økonomiske elite og de få procent med uforholdsmæssigt mange penge i ryggen. Alle politikere er blevet en del af et udemokratisk system, hvor de er blevet en lille selvrefererende, professionel klasse, stadig mere adskilt fra resten af befolkningen. Politikerne hersker ikke i befolkningens interesse men i deres egen og de endnu mere magtfulde eliters interesse.

Læs bl.a. et interview med Søren Mau i dagens politiken: http://politiken.dk/debat/ECE2717427/stemmeprocenten-skal-ned-paa-nul/

Det er på tide at protestere over denne sørgelige tilstand. Det er på tide at kræve demokrati! Politikerleden breder sig. Alle ved at politikerne lyver. Men vi vil ikke være passive tilskuere længere. Vi har derfor stablet to protester på benene i morgen. Mød op og kræv demokrati!

I København: https://www.facebook.com/events/594249700716728/

I Aarhus: https://www.facebook.com/events/111739335829890/

Undgå at forære din demokratiske magt til eliten: Hold dig væk fra stemmeboksen på torsdag.

TTIP-aftalen er et konkret eksempel på en af de ting som begrænser politikernes muligheder for at indrette samfundet eft...
15/06/2015

TTIP-aftalen er et konkret eksempel på en af de ting som begrænser politikernes muligheder for at indrette samfundet efter befolkningens ønsker. Den er et eksempel på en af de eksterne begrænsninger af demokratiet.

Det politiske system er dybt udemokratisk, og du kan være med til ikke længere at legitimere og reproducere det, ved ikke at stemme d. 18.

"For mens valgflæsket flyver og partierne kappes om at overbyde hinanden med guld og grønne skove til alt og alle, så er TTIP på vej. Og det er der ikke mange politikere, der har lyst til at tale om, selvom det i konsekvenser er meget værre end D**G-salget. For TTIP vil få afgørende betydning for de kommende folkevalgtes muligheder for at indføre love og regler til fordel for mennesker og miljø."

http://modkraft.dk/blog/jonathan-simmel/ttip-det-valg-ingen-taler-om

Kan du huske fornemmelsen, da salget om 19 pct. af D**G til Goldman-Sachs, blev en kæmpesag? Vreden over, at så store beslutninger blev truffet bag lukkede døre. At køberen af D**G er en skummel spekulantbank?

Niels Hausgaard siger sandheder i dagens Information. Lyt til ham - og meld jer ind i kampen.»Folketingsvalget er jo såd...
13/06/2015

Niels Hausgaard siger sandheder i dagens Information. Lyt til ham - og meld jer ind i kampen.

»Folketingsvalget er jo sådan set blæst meget op, i forhold til hvor lidt magt danske politikere egentlig har. Det overordnede kommer fra EU, så det er ret iøjnefaldende, at man ikke vil tale om det.«

»Vi har desværre valgt en letkøbt og centralistisk vej. Man burde arbejde for, at det blev demokratisk. Det vil sige så den enkelte er i stand til at føle ansvar. I stedet vælter ligegladheden ind over os. Jeg kan mærke det på mig selv. Og centralismen lever af ligegladheden. Den gør os manipulerbare. Centralismen er den værste styreform – værre end diktatur. Der kan man skyde diktatoren – det kan man ikke med centralismen, for det er os alle sammen.«

http://www.information.dk/536178

Han er kendt for at få os til at le. Af os selv. Og af dem han er uenig med. Men selv om valgkampen er spækket med materiale til kommende shows, savner Niels Hausgaard debat med substans. Om ulighed, klima og EU

11/06/2015

I morges var Esben Bøgh Sørensen i Radio 24/7 for at fortælle om, hvorfor en stem-ikke protest imod det udemokratiske politiske system er både nødvendig og vigtig. Hovedpointerne var: Vi lever ikke i et demokrati men i et elitestyre, hvor en lille magtelite bestemmer samfundsudviklingen inden for nogle snævre rammer sat nogle helt andre steder af overnationale institutioner og af det globale marked.

Med i studiet var også en folketingskandidat fra SF. På trods af enighed om at der faktisk er et problem med det politiske system i dag var kandidaten ikke enig i at der er behov for en protest. Det er der selvfølgelig! Det passive er ikke at ville etablere en protest og kritik imod det politiske system og den politiske elite i dag. Det aktive er at lade være med at stemme!

Find udsendelsen her: http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/11663004/12:41/24syv-morgen-0705-11-06-2015-2

Vi er genstand for satire i dagens artikel på RokokoPosten. Foruden et godt grin, er det en ære at blive taget alvorligt...
10/06/2015

Vi er genstand for satire i dagens artikel på RokokoPosten. Foruden et godt grin, er det en ære at blive taget alvorligt nok til at man nu kan gøre grin med os: http://rokokoposten.dk/2015/06/10/velformuleret-sofavaelger-ryster-dansk-demokrati/

Demokratiske institutioner står lammede tilbage efter, at Jonas Machenhauer har erklæret, at han ikke vil stemme til folketingsvalget på grund af en gennemtænkt modvilje mod det etablerede system.

Da Sille for nyligt deltog i Go'morgen Danmark som repræsentant for Stem Ikke, fik hun denne meget grove, upassende og e...
08/06/2015

Da Sille for nyligt deltog i Go'morgen Danmark som repræsentant for Stem Ikke, fik hun denne meget grove, upassende og ekstremt sexistiske kommentar med på vejen. Det er desværre langt fra et enkelttilfælde. De ukonstruktive og decideret ondskabsfulde bemærkninger rettet mod enkeltpersoner her på siden er blevet så talrige, at vi nu føler os nødsaget til at kommentere det.

"Stem ikke til folketingsvalget" er et projekt, der skal lægge op til en god og saglig debat. Vi imødekommer meget gerne kritik, svarer på spørgsmål osv. Men vi vil på det kraftigste bede alle om at huske, at os der sidder I den anden ende også er mennesker, og at det, at i gemmer jer bag en Facebook-profil, ikke er en undskyldning for grov og uhensynsfuld opførsel! Lad os sammen skabe en fornuftig og konstruktiv debat bygget på gensidig respekt.

Den omtalte trussel mod Sille er blevet politianmeldt.

Navnene er censureret for at beskytte personerne. De tjener primært til at statuere et eksempel på en udbredt tendens i online debatkultur og vi er ikke interesset i uforvarende at opfordre til selvtægt/vold ved at udstille deres navne her.

I 1972, lige inden jordskredsvalget, der markerede en dyb utilfredshed med det politiske system, lavede musikkollektivet...
07/06/2015

I 1972, lige inden jordskredsvalget, der markerede en dyb utilfredshed med det politiske system, lavede musikkollektivet Den lille prins dette fantastiske stykke lyd. Det er på høje tid at drage det frem af gemmerne, og det udtrykker på en præcis måde, hvad Folketinget egentlig er.
Husk at høre det helt til enden - de sidste 30 sekunder er det bedste!

Sangen "Folketinget" af bandet Den Lille Prins anno 1972

Folketingets mulighed for at repræsentere befolkningens ønsker og behov undermineres af overnationale institutioner og t...
06/06/2015

Folketingets mulighed for at repræsentere befolkningens ønsker og behov undermineres af overnationale institutioner og transnationale eliter i en sådan grad at vi slet ikke kan tale om at vi lever i et demokrati. Et eksempel på dette er de tilbagevendende G7 møder, hvor den globale magtelite mødes for at drøfte, hvordan man nu kan angribe befolkningernes levekår, fratage dem enhver indflydelse og hvordan man bedst efterkommer de globale markeders krav. Vores protest retter sig imod magteliten i Danmark og det show folketingsvalget udgør. Men protesten er også forbundet med internationale protester imod den globale magtelite og de globale markeders magt. http://www.commondreams.org/news/2015/06/04/tens-thousands-march-against-global-elites-ahead-g7

As representatives of some of the most powerful countries in the world prepare to gather for their annual Group of Seven (G7) meeting, this time at a castle in the German town of Elmau, tens of thousands marched through nearby Munich on Thursday to protest the summit's politics of "neo-liberal econo…

I dag var Sille Berthelsen fra bevægelsen i Go' Morgen Danmark på TV2. Det var hun i anledningen af 100-året for kvinder...
05/06/2015

I dag var Sille Berthelsen fra bevægelsen i Go' Morgen Danmark på TV2. Det var hun i anledningen af 100-året for kvinders stemmeret. I denne forbindelse møder vi tit argumentet om, at det er forkælet ikke at stemme og at folk der har kæmpet for demokratiet er villige til at dø i kampen for stemmeret. Også værten i Go' Morgen Danmark bruger ordet forkælet - et ord der ofte har til funktion at infantilisere og umyndiggøre modstanderen.

For det første: Det kan aldrig være et argument i sig selv, at nogle mennesker er villige til at sætte deres liv på spil for noget. Historien er fyldt med eksempler på, at folk sætter deres liv på spil for vanvittige politiske og religiøse idéer. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet for de mennesker, der kæmper for at opnå stemmeret – dette er som regel en progressiv og vigtig kamp. Men kampen er ikke progressiv fordi folk sætter sit liv på spil; tværtimod sætter folk livet på spil, fordi kampen er progressiv og vigtig.

For det andet: Hvis man tænker lidt nærmere over det, er det klart, at det ikke er selve stemmeafgivningen, folk sætter deres liv på spil for, når de kæmper for at få demokratisk indflydelse på den politiske udvikling. Man sætter ikke sit liv på spil for at sætte et kryds på et stykke papir. Det er derimod netop det at få en reel indflydelse på den politiske beslutningsproces, man kæmper for, når man kæmper for stemmeret. Der er altså ikke særlig meget grund til at risikere sit liv for at få lov til at stemme, hvis den stemme alligevel ikke betyder at man får en reel indflydelse på den politiske beslutningsproces.

Den sande måde at gentage den demokratiske impuls fra for 100 år siden på i dag, er dermed ikke at stemme til folketingsvalget.

Repræsentant for den demokratiske bevægelse "Stem ikke til folketingsvalget" i Go' Morgen Danmark på TV2 5. juni 2015 i anledningen af 100 året for kvinders ...

Adresse

Aarhus
8000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stem ikke til folketingsvalget sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Stem ikke til folketingsvalget:

Genveje

Del