29/07/2026
I forhold til sansemotorisk udvikling og milepæle, som vi i vandet arbejder mod at understøtte, har dykket ikke en egentlig funktion. Men jeg anbefaler at inddrage dykkene, da de er gode til at tilvænne barnet og blive tryg ved at få hovedet under vand 👶💦
Som en forberedelse til det egentlige dyk, kan du fint starte med at introducere dét at få vand i hovedet og stimulere dit barns dykkerrefleks i badet derhjemme. Du kan bruge en lille vandkande eller spand til forsigtigt at hælde vand over hovedet, efter du har talt dit que ☝️
Et que til dyk lyder “1, 2, 3, dyk” - og så kommer der vand. Altså samme que som når der øves dyk i svømmehallen 🙏
Nogle børn kan have en ”voldsom” reaktion, når dykkerrefleksen aktiveres, og det gør oplevelsen ubehagelig for både barn og voksen. En voldsom reaktion kan være tydelig snappen efter vejret, stivnen, kasten bagover med hovedet, aktivering af Moro refleks eller gråd 😭
Et sådant barn vil blive overvældet af refleksaktivering og derfor vægre sig mod dykket. Har man et barn, der reagerer voldsomt på at få vand over issen og ned over hovedet ved denne øvelse, vil jeg vente med at introducere et egentligt dyk i svømmehallen 🙏
Babyer som ikke har dykket, kan sagtens blive vandhunde, som elsker det senere i livet. Ligeledes kan børn, som har været glade for at dykke som babyer, ændre holdning til dét at få hovedet under vand, i takt med at der kommer en øget kognitiv bevidsthed 🧠
Dykket i sig selv er altså IKKE dét, der sikrer, at barnet bliver tryg i vandet. Det er derimod øjenkontakt og at blive set og hørt i vandet 🥰