02/03/2019
Igår lukkede og låste jeg døren til min lille butik i Viborggade 2 bag mig for sidste gang.. Jeg har ikke været ked af det i hele denne perioden hvor jeg har afsluttet forretningen, nærmere lettet. Men igår da jeg låste døren for sidste gang, brød jeg ud i hulkende gråd. Den havde jeg ikke lige set komme.. men alligevel.. Jeg har brugt de sidste 7 år af mit liv her i Viborggade 2, først som frisør i 3 år, og bagefter 4 år i ❣️ Og nu er lokalet givet videre. Jeg skal ud på nye eventyr. Det har været 7 meget lærerige, sjove, hårde, givende og gode år 🙌🏼 Jeg har mødt så mange dejlige mennesker hernede, nogle er blevet rigtig gode veninder og mange er blevet gode bekendte, som jeg glæder mig til at hilse på ude på Østerbros gader ❤️Oven i alt det, så har jeg også lært rigtig meget om mig selv.. både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har fundet min store kærlighed Ari, og jeg har fundet ud af at det ikke er, at arbejde 60 timer om ugen der gør mig lykkelig, men det at bruge tid på familien, oplevelser, og at det er værdien af at elske og blive elsket der giver livet mening❤️ Hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt nu, er stadig uvist. Men jeg kan se frem til nogle skønne rejseoplevelser, der bl.a. tæller London, USA og Spanien inden for de næste 3 måneder. Så følg med, jeg lover at det ikke bliver kedeligt! Og jeg lover også at I bliver blandt de første der får en update på nyt job, når den tid kommer ❤️ Tak for 7 fantastiske år i Viborggade! Tak for gode grin og tilliden og fortroligheden i jeres svære stunder! Tak for de bedste kunder, naboer og beboere i Viborggade! TAK.. ❤️
Vi ses derude || Kh Hanne ❤️