09/12/2020
Indhold
I: JUL
Drengens jul
Jul itusind år.
II: KÆRLIGHED OG ÆGTESKAB
Dit smil
Min Kone
De nye sko
Påske
Ægteskab og kærlighed
III: MENNESKER JEG HAR KENDT
Onkel Gerhard
Marie
Annette (Døden fra Vesterbro)
V: DEPRESSIVE DIGTE
Athen d. 14. oktober 1985
Besat
Udenfor
Dur ikke
Ingen steder
VI: DIGTE PÅ ENGELSK
The Lioness
------------------------------------------------------------------
I: JUL
-1-
Drengens jul
Med julens lys står gaden tændt
og glæde sindet fylder
Den lille dreng står meget spændt
ved tøjbutikkens hylder.
En stjerne over krybbens gran
sit lys nu lader spille.
"Se jesusbarnets trøje, mand!
En rigtig krokodille !
-2-
Jul i Tusind år
Vær hilset ved vort julebord
Nu skal os julen smage
Vor appetit er julestor
på julemad og kage
Og vin og øl med krop og skum
gør sjæl og krop potente
Tro mig: det ny millenium
har meget godt i vente.
Vor gamle jul , oh rør den ej
Den har så dybe rødder
i sulemad og flæskesteg,
stærkt øl og pebernødder.
Den mere end tusind år, jo vist,
har lys i mørket været.
Fra kongens slot til byens kvist
og Marens hus i Kæret.
Far Arilds tid, ja før endnu
drak dansken mjød i julen
Og åd! Ja, Peter, hører du
og blev let ond i sulen.
Og gik bersærk og slog ihjel
Og var en rigtig hedning.
Men bloted' så. Det var et held
og hele stammens redning.
Fra syd kom bud, at Hviden Krist
- så lidet lig en nordbo -
var født i krybberummet hist
- og den sku' de så tro på.
Politisk var det opportunt
så kongen bød at døbe
- og derfor må vi stadig rundt
om juletræet løbe.
Det kimed snart til julefest
hos kongen og hans følge
Men danerne som de var flest
- det lod sig ikke dølge -
drak stadig jul på hedensk vis
med mjød og øl i strømme
-- og derfor kan til julens pris
vi stadig kruset tømme.
Jo, selv om myten skifted form,
så blev dog riten stå' ne
Dens tag i folket var enorm
fra Hedeby til Skåne.
Et barn var født, i krybben lagt.
Jo vist, man lærte ord'ne
Men ikke djævllens vold og magt
ku' ændre julebord' ne.
Nej, jul var jul, og jul var sul
Se blot de fede munke
som snart bag klostermurens skjul
- med flæsk og vin på dunke -
drak julen til. Snart snaps og sild
kom også på menuen
så mangen hellig munk blev vild
og gik en tur i byen.
Selv da i gamle Danevang
vor tro blev pietistisk:
"Kun skriftens ord og salmesang!"
tog folk det humoristisk
Mod kirkens tugt hjalp tankens flugt
til øl og fyldte fade.
Forbuden frugt blev flittigt plukt
i julens eskapade.
Men tiden gik, og julen fik
fra syd et broget islæt,
og englebørn og romantik
blev over landet udbredt.
Og helligkonger kom på rad
med stjerneblik og røg' lse
og der kom risengrød på fad.
Det hjalp på folks fordøj' lse.
Nok var vi protestantiske
men protestered ikke
mod alt det sødt romantiske
i nye juleskikke.
Folk vil ha mjød og skuespil
i vintermørkets kulde
Katolsk? Måske, men det må til
så blodet frit kan rulle.
Og Grundtvig skrev - på 30 vers -
om julesne og kane
Og det norrøne univers
blev atter bragt på bane,
men også sødt om engle små
fra høje himmelsale
som dansen trådte let på tå
i jordens skyggedale.
Men folketroens hyttegæst
var ikke Krist, men nissen.
Jo, man forstår godt mangen præst
ku' bli' en smule vrissen.
For nissen flytted altid med
- det hedenske spektakel -
så sjælen skade tog derved.
Da skete et mirakel.
For nissen blev som julemand
- katolsk, jovist, men kristen -
snart elsket i det ganske land
og acceptert af præsten.
En hær af nisser stadigvæk,
Nuvel, men han er bossen.
St Nicolaus med gavesæk
ses nu hver dag på "tossen".
Og juletræet kom hertil
med lys på gren og kviste
Og gaver. Ja det må der til
Dem vil vi ikke miste.
Og Højt fra Træets grønne Top
blev sunget højt i stuen
før gaverne ku' pakkes op
og far få smagt på druen.
Og Nietzsche råbte "Gud er død!"
Det hørtes som en torden
Men julen leved, og dens glød
oplyste hele Norden
Mod Marx' s ord om o***m
for fremmedgjorte slaver
stod julens evangelium
om flommefyldte maver.
Nej, julen har i tusind år
al modstand overlevet
Så strålende den for os ståår
Man bli' r s'gu helt henrevet.
Se! Julelys i hver buttik
og på hvert torv en nisse
Hør kasseapparaters klik
Nej, du må ikke vrisse.
For julen er en glædens stund
hvor man skal vise præsten
at man er kærlig mod sin hund.
sin kone og mod næsten
Gå derfor også du, min ven,
og køb til din familje
Husk, når du gi' r, får du igen
Så er Vorherres vilje.
Du siger, du har ikke råd
Oh, fri mig for den snakken
En julekonto kan du få
til snapsen og cognakken
til flæskestegen og likør'n
til gammelost og skimmel-
til legetøj til dine børn
og dyre gavers vrimmel.
Du si' r du er fra Pakistan
Du fejrer ikke julen.
Hvor vover du! I dette land!
Nu bli' r jeg ond i sulen-
Rejs hjem igen. Tag konen med
Her får I ingen gaver
for julens bud om kærlighed
er kun for danske maver.
Jo, barnets jul. De gamles jul
med mandler i al' manden
og nissebryg og hyggejul
Vi synger med på sangen.
Vi tænder lys, vi steger and
med hele svineriet
og bli' r så rørte, alle mand.
Jo, jo, vi ka' s'gu li' et.
I mer end tusind år, jovist
Så har det stedse været
på kongens slot, på byens kvist
i Marens hus i Kæret.
En gave til den danske mand
Nuvel, lad gå - og kvinde
Den fejres skal, så fang blot an
så vi kan glæden finde.
Et lys i mørket. Åndehul
Et håb om bedre tider.
Det er vor kære gamle jul.
Nu slutter jeg omsider.
Men før jeg bukker pænt og går
så lad os sammen skåle.
Gid jul de næste tusind år
må over Danmark stråle.
II: KÆRLIGHED OG ÆGTESKAB
3-
Dit smil
Da jeg så lyset i dine øjne
forsvandt min kulde, mit vintersind
Vi var forenede, vi var nøgne
i sjæl og krop . Du var min, jeg din.
Dit bryst, dit åndedræt, dine hænder
så varmt i mine, så bittesmå.
Dit varme smil, dine smukke tænder,
din fine næse. Jeg så og så.
4-
Min Kone
Min kone er en vild krabat
hun farer vild om natten
blandt havens porrer og salat
med måneskin i hatten.
Hvad gør du i min have, du,
på denne tid af året?
Du burde helre sove nu
end gå med ild i håret
og fare ud og fare rundt
og fare vild i haven
og det er heller ikke sundt
men giver ondt i maven.
Men hun vil ikke lytte til
de kloge ord jeg siger
og bliver ved at fare vild
i havens planteriger.
-5-
De nye sko
I dag har jeg været i New York
i Frederiksborggade
Min kone var med
Dona nobis pacem
Vi købte sko
To par nye sko
Ved grøftekanten
med masser af vissent løv
Det var påskesko
ved søbredden
De hvide mure
i det blå grumsetgrønne
og gule blomster.
Vådt græs og gamle ruiner
og to par nye sko.
Væltede træer i duft af april
Røde kugler og sejlerråb
Stor trafik af ispinde
Sko i mudder, sko på græs
sko i vand og sko på asfalt
med langt hår
og tornekrone..
-6-
Påske
Påskesøndag uden påske
Nogen rejser
En der sørger
Her er alt som det skal være
Forårssol og nye sko
Væk med gamle gruppementaliteter
Spis dig mæt i flæskesteg
Alt andet er kun sejpineri.
PÅSKE - altså husk det - PÅSKE
tornekronen er gemt væk
Nye sko i glade farver
Ingen kridtsko
om jeg må be
Brunt og grønligt, rødt og hvidt
forårsfarvelade
Æd dit sure smil for satan
Du får honningkage snart
Hvem er grå og trist i grunden?
Alle smiler i april
Hunden slikker sig om munden
Har du set mit nye smil?
V la' r sko og honning ligge
og ta' r støvler og lakrids.
Vil du eller vil du ikke
ud i påskens paradis?
-7-
Ægteskab og kærlighed
Ægteskab og kærlighed
Mange skønne dage
Solen skinnede i går
Kommer den tilbage?
Var det løgn og hjerespind?
Skæret i en vandpyt?
Var du bange, ræd for solen
eller bare blind.?
Hykleriske gamle mand
Drik din egen gråd.
Var der overhovedet nogen?
Blev din kind mon våd?
Løgnen som i brystet skar
Var du glad for den?
Vogt den bare, den er din
gode gamle ven.
Gå tilbage, find din sut
Sov og vær tilfreds
Regnen kommer snart igen
silende og skøn.
II: MENNESKER JEG HAR KENDT
-8-
Onkel Gerhard
Han stod med en bajer i hånden
Gråhåret, lidt gammelbeskidt
Med store pletter på skjorten
og bukser der stumpede lidt
Han talte om Gud og om Fanden
Han kendte dem begge så godt
Hvordan de supplerer hinnanden
og trives med ondt som med godt
Han talte om glæden ved livet
Om kærlighed, elskov og lyst
Det liv som er blevet os givet
Og hjertet der slår i vort bryst
En præst uden krave og kjole
Politiker uden parti
En stor humanist uden skole
begavet og fordomsfri.
Og mændene samlet i gården
holdt kæft når han talte gevalt
mens bajerne tømtes og tåren
på mangen en drankers kind faldt.
-9-
Marie
Marie er træt
Marie er meget træt
Marie ligger i sengen
på hospitalet
Marie overvåges
Marie overvåges nøje
af overlæger
af læger
af sygeplejersker
af sygehjælpere
af mange bekymrede mennesker
af mig
Marie er syg
Marie er meget syg.
Marie lider
Marie lider meget
Marie lider i sengen
på hospitalet
Marie har kræft
På trods af overlæger
af læger
af sygeplejersker
af sygehjælpere
af mange bekymrede mennesker
på trods af mig.
Marie er syg
Marie er meget syg
Marie taler
Marie taler frit
Marie taler om sin sygdom
i sengen på hospitalet
Marie siger sandheden
til overlæger
til læger
til sygeplejersker
til sygehjælpere
til mange bekymrede mennesker
til mig.
Marie er syg
Marie er meget syg.
Marie er smuk
Marie er meget smuk
Marie er smuk i sengen
på hospitalet
Marie smiler
Marie smiler hjertevarmt
til overlæger
til læger
til sygeplejersker
til sygehjælpere
til mange bekymrede mennesker
til mig
Marie er syg
Marie er meget syg.
Vi andre græder
vi andre græder stille
men ikke når vi står ved sengen
på hospitalet
så græder vi kun indvendigt
vi overlæger
læger
sygeplejersker
sygehjælpere
mange bekymrede mennesker
og jeg
Marie er syg
Marie er meget syg.
Vi elsker dig, Marie
vi elsker dig meget højt
alle vi som står ved sengen
på hospitalet
Vi håber du bliver rask
Vi VIL at du bliver rask
Vi overlæger
læger
sygeplejersker
sygehjælpere
mange bekymrede mennesker
og jeg.
Marie er syg
Marie er meget syg.
-10-
Annette
Døden fra Vesterbro
Døden fra Vesterbro
ringer pludselig på.
Forstadens træge idyl
skælver under lovens brede, sorgrandede tommelfinger.
Kolde lyn under kasketskyggen
belyser munden i nuancer af blåt og gråt.
Deres bror er fundet død
af en overdosis
Deres bror var narkoman
Deres bror er død.
Svimlende uforståenhed
afløses af misforståelsens lethed.
Min bror er ikke narkoman
Han drikker lidt
men ikke narkoman.
Min bror lever
Min bror er elsket
og elsker.
Min bror er ikke død.
Lovens isbjergsstemme kælver
med dumpe drøn i entréen
Deres bror er død
Vi fandt ham klokken 11.32 i et snusket hummer på Vesterbro,
sprøjten ved hans side
armene fulde af nålemærker
Deres bror er død.
Vennerne på bodegaen
har ofte set ham fixe.
Ingen tvivl om det.
Deres bror er død.
Liget er til obduktion
for god ordens skyld.
Døden fra Vesterbro
vender sig stift og går.
Støvlernes ekko forstummer, forstener
forstadsidyllen i blågrøn forvrængning.
Entrégulvets tæppe
har bjerge og sletter
og vanskabte ansigter
grønne og blå.
Min bror er ikke død
er ikke død
ikke død.
III: DEPRESSIVE DIGTE
-11-
Athen d. 14. okktober 1985
Himlen er sort og truende
Kulden gør rygmarven stiv
Ingen steder at vende sig hen
Tåreblændet utilstrækkelighed
En tonstung sæk af urilfredsstillede behov.
"Til besvær" suser vinden i gaderne
"Intet værd" lyser neon på græsk
"Hvad vil du her?" spotter sorgklædte kvinder
"Du er sær" hvisker buske og træer.
"Ingen tro" tordner Parthenons søjler
"Kan ej gro" er de små blomsters bud
"Alt for veg" lyder bilernes trutten
"Kør ham ned" vræler knallerters hær.
"Jeg er kun for de stærke og selvsikre
Jeg er for dem der kan give andre noget.
Jeg er for dem der VIL noget
Jeg er for dem der KAN noget
Jeg er kort sagt ikke for dig"
lyder Pallas Athenes røst fra Akropolis.
"Sløv dit sind med piller og spiritus"
lyder Morfeus' lokkende råd.
"Og kom så ned til mig og Persefone
Her får du fred
Her er alle velkomne
Både stærke og vege
Her findes ingen behov.
Kun søvnens velsignede glemsel"
hvisker Hades
dragene, dragende.
-12-
Besat
Øresusende pres
på nakke, pande, skuldre
øjelukkende kraft.
Hvor kommer du fra?
Gennem rygraden?
Fra nosserne?
Aldrig bliver du træt
Altid ! Altid!
Er du min barndoms rysten?
Min mors jamren gennem væggen?
Min fars brutale brunst?
Min søsters gråd?
Skammen?
Eller er du straffen for misbrug?
for fejhed?
Eller bare flugt?
Jeg ved det ikke.
Jeg ved det ikke
Men du er der
er der
er.
-13-
Isle sur la Sorgue, Provence d. 17. juli 2001
Udenfor
Grønne hække
hegnet inde
af cikaders sang
Udenfor
og lukket inde
i en snirkelgang.
Middagsheden
ensomheden
rystende og våd
Udenfor
og lukket inde
meningsløs som gråd
Udenfor
og ligegyldig
kvalmende og hed.
Udenfor
og evig skyldig
Hvorfor blive ved?
Udenfor
en evig kværnen'
rundt og rundt og rundt
Udenfor
en brist i hjernen?
ét stort nervebundt.
Udenfor
får aldrig ende
Udenfor
som før.
Udenfor
vil altid brænde
i mig til jeg dør.
--14-
Dur ikke
Hovedet drøner
med blyvioliners
dæmoniske tema
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej.
Pilleberuset
og stinkende svedig
gentager kroppen
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej.
No man is an island
men du er ingen mand
gnækker dæmonen
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej.
Kemiske filtre
filtrerer ikke mer
Smerten vibrerer
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej.
Afsvedne tårer
af udtørret gråd
Dødsmasochisme
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej
Fremmed og bange
et bævrende skvat
Får det snart ende?
Dur ikke
Dur ikke
Dur ikke
Dur ej.
-15-
Ingen steder
Ingen steder
Ingen steder
Ingen steder hen
Bare vente
Evig venten
Igen. Igen. Igen
Ingen rytme
Ingen dunken
Ingen sanserus.
Alt er stille
Alt for stille.
Her i dødens hus.
Pilledjævlens grå lakajer
æder af min sjæl
Rystehænders famlen peger
på et stumt farvel.
Ingen steder
Ingen mening
Evigt tomme ord
Stedsesorte tankebaner
Evigt udenfor
16
The Lioness
Sneaking through the shrubs
panting slightly
hunting for her hungry cubs
she spots their boabab in the distance
Heart pounding
Is he there?
All her muscles tense she listens for his roar
but the thundering noise in her ears
is only the feverish rushing of her blood
Turning her nose against the hot breeze
she tries to catch the smell of him
nostrils vibrating frantically,
He must be there.
Panting heavily now she sniffs and sniffs
sneaking closer ad closer to the boabab,
her cubs completely forgotten
preoccupied with one thing only:
him, him, him!
Her every atom is calling out for him
Her entire body is pining for him.
no life without him.
Hot, hot, hot!
Watchfully approaching the tree
she suddenly comes to a stand still
Her tail stops whipping the ground.
ROOAAAAAAAAAAAAAAAAAAR
Big and handsome he comes strolling
roaring his lungs out commandingly.
Closing her eyes she sneaks up to him
snuggling up to his flaming red mane.
He is mine, mine, mine
