Gittes private pasning er for jer der ønsker en rolig og forudsigelig hverdag for jeres børn. Jeg er uddannet pædagog, har arbejdet både i vuggestue og i den kommunale dagpleje. Hos mig har jeg kun 4 børn (evt. 5 i en kort overgangsperiode), her kommer ingen gæstebørn som ikke kender mig, eller som jeg ikke kender og dermed kræver ekstra tid og energi. Jeg mener en lille børnegruppe giver fantasti
ske muligheder for fordybelse og alle børn kan blive set, hørt og stimuleret netop der hvor de har behov for det. Vi går ture, går på legepladsen, leger hjemme på gulvet og tager i skoven. Mit fokus er legen, meget læring sker igennem leg og i det sociale aspekt deri. I mit arbejde med børnene har jeg altid lærerplanstemaerne i baghovedet og ved hjælp af dem har jeg fokus på hvordan jeg bedst muligt kan støtte og udvikle børnene i de trygge og rolige omgivelser jeg kan stille til dem. Jeg bor på Grønhøj 5, er gift med Rasmus der også er pædagog og sammen har vi 3 piger, Emma (9), Clara (5) og Ida (2).