10/04/2018
WA har i årets første tre måneder haft fornøjelsen af Nadia som praktikant. Nadia har gjort et godt indtryk hos WA, hvorfor vi også har valgt at beholde hende. Følgende er et udsnit af Nadias praktikrapport i forbindelse med hendes uddannelse til finansøkonom:
"Efter min praktikperiode er slt bytter jeg praktikanttitlen ud med titlen som studentermedhjælper. Det lyder måske ikke af meget - men for mig betyder det alverden. Jeg har været i 12 ugers virksomhedspraktik hos WA ApS i forbindelse med min uddannelse som finansøkonom som slutter sommeren 2018. Jeg har aldrig nogensinde oplevet så unik en virksomhed og så unikt et hold af kollegaer. Jeg har i mine 31 år oplevet lidt af hvert - men intet som WA. Jeg blev fra første dag taget imod med stor tiltro og blev sat igang med opgaver, som jeg ikke havde drømt om, jeg skulle lave på min aller første dag. Derudover er arbejdsopgaverne naturligvis steget i takt med min viden også er blevet bredere. Jeg har primært siddet med udlejning af kollegieboliger. Her har jeg lavet lejekontrakter, bogføring på beboere, lavet forbrugsregnskaber, flytteopgørelser, sørget for at få lejet kollegieværelserne ud gennem KKIK og meget andet. Derudover har jeg fået lov at hjælpe med alverdens ting så jeg har fået set lidt af det hele og fået dannet mig et billede af, hvordan en hverdag som administrator ser ud.
Jeg vil gerne sige tusind tak for jer fantastiske kollegaer i WA, I er SÅ fantastiske, professionelle og imødekommende & selvom jeg startede midt i jeres travleste periode, hvor oveskud måske ikke nødvendigvis var eksisterende, har jeg trods alt følt mig mere end velkommen, værdsat & som en del af holdet. Jeg havde ikke turde håbe på, at i havde tid nok til mig & mine 1.000 spørgsmål.
Jeg er derfor enormt glad for, at jeg har fået muligheden for at blive, så jeg fortsat kan nyde at arbejde med fantastiske kollegaer."