31/08/2026
Kære Omø, tak for i år.
Vi, tre forpagtere af FISK 2026, har haft en forrygende sjov sommer. Vi er så stolte over at have festet, skålt, spist, sunget, danset, krabberæset - og så spist lidt mere - på havnen.
Somme tider har vi haft bagen i vandskorpen, trætte øjne og en lidt for tynd remolade. Men på magisk vis er vi lykkedes alligevel. Med koncerter, middage, gilder. Og fiskefrikadeller, næsten, hver dag.
Tak. Til de mange hænder, der har båret, skåret, spillet og taget opvasken. Tak til de tålmodige erhvervsdrivende, der har hjulpet os som spæde restauratører. Og ikke mindst, tak til Omøs gæster og beboere for at tage så godt imod os, være nysgerrige på vores kogekunst og begejstret for havnens liv sammen med os. Omø er build different.
”Jaja, det godt fiskepiger - kommer I så tilbage eller hvad?”
Tænker du måske.
Vi tør ikke spå eller love om næste år. Derfor ved vi heller ikke, om det er os, der skal have fornøjelsen af at bestyre disken til næste sommer.
Men to ting er sikre.
1: Vi er ikke færdige med Omø. Vi er ramt af feberen og langt fra færdige med at gæste perlen i Storebælt. Vi glæder os til at opleve Omø i vintermørket.
2: Vi er heller ikke færdige med at lave mad og oplevelser sammen. Mangler du en kyndig trio til at bespise dig og gæster til din festivitas, ringer eller skriver du bare på [email protected], 30 95 73 39 – så lægger vi en god plan.
Tak for nu. Vi ses. Kh