22/03/2017
For hvis skyld gør jeg dette?
Jeg er mor til to skønne børn og vælger mine kampe med omhu. Men alligevel bliver jeg tvivl om hvorvidt denne præcise "sutte" kamp, er for min søn, mig selv eller for andres skyld?
Min mindste søn Storm, er lige fyldt 4 år og bruger sut.
Jeg møder konstant modstand og meninger om hans helt specielle tætte forhold til hans sut.
Fremmede mennesker, har ofte en mening om sutten.
F.eks. når vi er ude for at handle, møder jeg ofte en kommentar som:
"Store drenge bruger da ikke sut" og herefter kigges der undrende på mig.
Jeg tog en beslutning om at svare igen, da det i hvert fald ikke er Storm, der skal forsvare sin sut.
Nu siger jeg oftest, det kan godt være at store drenge ikke bruger sut, men det gør Storm.
Og ellers så prøver jeg at ignorere kommentaren!
Men til tider, fanger jeg mig selv, i at smile undskyldende.
I min nærmeste familie er det også blevet et rigtig negativt samtaleemne, der fylder meget i mig.
Jeg har på forhånd lavet en eller anden plan, så vi kan gemme sutten inden besøg, eller også ender dét ofte med en forsvarstale fra min side, for at "undskylde" hvorfor Storm netop har sutten lige nu.
Jeg bliver ramt af det og bruger uønskede kræfter og tanker omkring den sut.
Sagen er bare den, at for mig, betyder det ikke noget at Storm bruger sut.
Jeg begrænser den i det omfang, som jeg mener er rimeligt.
Her tænker jeg især på:
Hans udtalelser af ord,
sociale sammenhænge i børnehaven/ legekammerater,
og om jeg kan forebygge sutte tænder.
Storm elsker sin sut og den er hans tryghed.
Jeg er godt klar over at Storm er mit ansvar og derfor er sutten naturligvis, også mit ansvar.
Jeg har også gjort mig tanker som:
-Er det for min skyld at han beholder sutten? Så jeg stadig kan holde ham i babystadie, nu når tiden flyver afsted.
-Er det fordi jeg ikke magter kampen om at fratage ham hans sut? Altså sådan på det egoistiske plan, så jeg kan slippe for skrig og skrål og få hele min nattesøvn.
-Eller er det fordi at jeg har dårlig samvittighed over, at mine børns far og jeg ikke længere bor sammen? Og så kompenserer jeg med kærlighed/dårlig samvittighed i form af hans sut.
Jeg har som skrevet, brugt utallige timer og tanker på dette sutteemne.
Jeg er kommet frem til at vi mennesker ofte bliver mødt af andres holdninger og meninger, til hvad vi burde og ikke burde.
Hvornår man efter bogen, burde stoppe med at bruge sut.
Jeg kan vælge at leve mit liv efter andres meninger og holdninger.
Jeg kan også vælge at leve efter det, jeg selv tror på og føler for.
Ofte har jeg faktisk, en lille stemme inde i mig, der prøver at råbe mig op og får mig til at tænke mig om og evaluere efter mine egne overbevisninger og værdier.
Vi kan ikke altid være enige.
Vi er ikke ens.
Jeg er hverken mere rigtig eller forkert end andre.
Men jeg vælger at være tro mod mig selv og mine værdier.
En god veninde trøstede mig engang ved at sige:
"Sabina, jeg har endnu ikke mødt et barn, der er startet i skole med sut"
Lad os se om hun får ret 😊 og ellers tager jeg den derfra!
Pointen med dette opslag er:
At jeg skal tage de kampe der er vigtige for mig,
og ikke hvad andre mener, er vigtige for mig.
Jeg ønsker jer en dejlig onsdag ❤️
PS. Storm fik en fridag fra børnehaven i går og se hvad vi hyggede os med 😊
Storm siger: "jeg elsker min sut mor, og nu er jeg så stor, at jeg kan have to sutter i munden på én gang" 😉
