09/11/2022
Twins - but very different..
Efter halvandet års udviklingsarbejde er jeg nu klar til at præsentere tvillingeparret af mine nye "retro-style" højttalere model M1 og M2. Målet har været at skabe nogle højttalere der leverer en klangægte, kraftfuld og dynamisk gengivelse, langt ud over hvad der er normalen i prisklassen 100.000 kroner parret.
M1: Denne højttaler er tiltænkt som en rigtig "pleaser", der leverer et meget stort og varmt lydbillede med masser af smæk og dynamik, men på en måde at der aldrig opleves lyttetrættende tendenser, takket være det unikke båndelement som varetager gengivelsen fra 1000Hz og op. Konstruktionen er 3-vejs med 15" lavfrekvens bas, 12" øvre bas/mellemtone, 6" mellemtone/diskant bånd. Alle enheder (håndbygges) ved Hollandske Stage Accompany.
M2: Denne model leverer en mere distinkt og utilsløret gengivelse, "in-your-face", og henvender sig derfor mest til den lytter der nyder enhver detalje trukket helt frem i lydbilledet. Live musik lyder ægte live og nærværende i en sjælden grad på M2. Stemmer og instrumenter fremstår helt clean uden nogen form for filter ind over, og den samlede gengivelse er meget kontant og kraftfuld takket anvendelse af enheder med et meget stort areal og headroom. I den 2-vejs M2 benyttes en 15 bas samt en 4" kompression driver med Titanium membran og 2" exit bag det store radial horn, der håndbygges i enten birkekrydsfinér eller massiv træ.
M1 kabinettet udgøres af en sandwichkonstruktion med 28mm birkekrydsfiner udvendig, og 25 mm MDF indvendigt = 53mm kabinet-tykkelse. Vægten er ca. 145 kilo pr. højttaler.
M2 kabinettet er udført i 40mm birkekrydsfiner, og hornet er da tilsvarende udført i birkekrydsfiner som på billedet. Alternativt kan kabinetter leveres i 40 mm massiv eg, mahogni eller valnød, og hornet vil da ligeledes være udført i massiv eg, mahogni eller valnød. Vægten er ca. 120 kilo pr. højttaler.
Prisen for M1 er 89.000/sæt i rå birk som på billedet, eller 109.000 i træ-finer (kirsebær eller mahogni med matsort lakering af front og bagside), alternativt fuldlakeret i high-gloss lak. (Sort, Hvid, Dyb Bordeaux, Dyb Blå, Grå Gun-metal).
Prisen for M2 er 89.000/sæt i rå 40mm birk som på billedet, alternativt 119.000 udført i massiv egetræ, valnød eller mahogni.
For yderligere information; skriv mail til [email protected] eller ring: 40841115