Sydslesvigsk Forening

Sydslesvigsk Forening Det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation. Foreningen har p.t. 16.700 medlemmer.

Sydslesvigsk Forening (SSF) er det danske mindretals folkelige og kulturelle hovedorganisation med 18 tilsluttede foreninger.

TILLYKKE GENERALSEKRETÆR LASSE RODEWALD 🇩🇰  🇩🇰  🇩🇰For præcis ét år siden, den 1. oktober 2025, havde Lasse Rodewald sin ...
01/10/2026

TILLYKKE GENERALSEKRETÆR LASSE RODEWALD 🇩🇰 🇩🇰 🇩🇰
For præcis ét år siden, den 1. oktober 2025, havde Lasse Rodewald sin første arbejdsdag på Flensborghus. Dén dag startede han som SSFs generalsekretær.
Lasse, der efter 22 år i København er vendt hjem til Sydslesvig, har haft travlt siden. Et hav af møder, repræsentative opgaver, Årsmøderne – inkl. første årsmødetale – Folkemødet, folketingsbesøg og besøg fra Folketinget, generalforsamlinger, Landsmødet, Danevirke …
Alt imens har Lasse allerede øget mindretallets størrelse. Han har nemlig taget sin kone og parrets to børn med til Sydslesvig.

Læs mere om generalsekretærens første år ved SSF-roret her:
https://syfo.de/news/detail/1-oktober-et-aar-med-generalsekretaer-lasse-rodewald/new6abe17c5b27f5227280630

POPCORN-EN FAMILIEFORESTILLING OM VENSKAB OG AT VÆRE SIG SELV Lørdag den 31. oktober er der familieforestilling på Slesv...
01/10/2026

POPCORN-EN FAMILIEFORESTILLING OM VENSKAB OG AT VÆRE SIG SELV
Lørdag den 31. oktober er der familieforestilling på Slesvighus
TÆNK, at en lille stenhård majskerne kan springe i luften med et POP og blive til en stor gyldenhvid bold. Det er nærmest magi. Og så smager den endda godt.
Tre små fortællinger sætter popcorn i spil: Vi møder myren Mogens, der forelsker sig i en skinnende majskerne, en sur, gammel mand og en landsby, der popper sig ud af en naturkatastrofe, og så er vi med den dag, der starter et popcorn i 0. klasse.
Popcorn er en forestilling om venskab, om at høre til, om at være sig selv i en gruppe, og om at være en gruppe der rummer mange sig selv’er.
Der bliver serveret popcorn!
Aldersgruppen er for de 4-8årige, men den er for alle barnlige sjæle og varer ca. 50 minutter

Familieforestilling
Teater JaNejMåske
Popcorn
Lørdag 31.10.26 - 14:00
Slesvighus, Slesvig

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter: SSF Gottorp Amt, Lollfuß 89, Slesvig, tlf. +49 461 4621 23888; www.ssf-billetten.de; tlf. +49 461 14408125; SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional); Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg; sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg; Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, og ved indgangen.

https://teater.janejmaaske.dk/wp-content/uploads/2026/03/jeg-staar-og-taenker-paa-at-Maans-var-anderledes.-Hvad-1.mp4

EN ALVORLIG KOMEDIE PÅ DET LILLE TEATER – I MORGEN!I morgen, onsdag den 30. september, sættes spørgsmål om teater, illus...
29/09/2026

EN ALVORLIG KOMEDIE PÅ DET LILLE TEATER – I MORGEN!
I morgen, onsdag den 30. september, sættes spørgsmål om teater, illusion og virkelighed på spil i Flensborg.
I De uskrevne ankommer to personer til en teaterprøve og hævder, at de er roller, der endnu ikke er skrevet færdig. Men kan roller virkelig leve uden for teatret?
Mette Rønne står alene på scenen og spiller samtlige roller i denne humoristiske og tankevækkende bearbejdning af Pirandellos klassiker.
Efter forestillingen er der mulighed for at møde Mette Rønne og få en snak med hende.
BILLETTER:
Teatercafé Kulturmarkt De uskrevne opføres onsdag 30.09.26 - 19:30 på
Det Lille Teater, Flensborg
Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF)
Billetter fås her:www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen. Se mindre

RIKKE THOMSEN PÅ TURNÉ MED SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTERFredag den 16. april 2027 gæster Rikke Thomsen A.P. Møller Skol...
29/09/2026

RIKKE THOMSEN PÅ TURNÉ MED SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER
Fredag den 16. april 2027 gæster Rikke Thomsen A.P. Møller Skolen – sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester.
Glæd dig til en helt særlig musikalsk oplevelse, når Rikke Thomsens sønderjyske sange og karakteristiske pop/rock møder symfoniorkestrets store klangflader. Hendes velkendte sange får nyt liv i et musikalsk møde, hvor sønderjysk dialekt, stærke melodier og symfoniske toner smelter sammen.
En koncert med masser af hjemstavn, nærvær og musikalsk vingesus – på klingende sønderjysk.
Billetter:
Rikke Thomsen & Sønderjyllands Symfoniorkester spiller fredag den 16. april 2027 kl. 19:30 på A. P. Møller Skolen i Slesvig.
Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF) og billetter fås her: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

THOMSEN PÅ TURNÉ MED SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTERFredag den 16. april 2027 gæster Rikke Thomsen A.P. Møller Skolen med...
28/09/2026

THOMSEN PÅ TURNÉ MED SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER
Fredag den 16. april 2027 gæster Rikke Thomsen A.P. Møller Skolen med en helt særlig musikalsk oplevelse.
Den prisvindende sønderjyske sangskriver og hendes karakteristiske vokal og sprog møder Sønderjyllands Symfoniorkesters store klangflader. Rikke Thomsens personlige pop/rock-sange får nyt liv i et storslået musikalsk samspil, hvor sønderjysk identitet, stærke melodier og symfoniske toner smelter sammen.
En koncert med både nærvær, energi og masser af sønderjysk vingesus.

Rikke Thomsen & Sønderjyllands Symfoniorkester
Fredag 16.04.27 - 19:30
A.P. Møller Skolen, Slesvig

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

NORDENS AFTEN – EN MUSIKALSK REJSE GENNEM NORDENLørdag den 10. oktober inviterer Flensborghus til en aften fyldt med nor...
24/09/2026

NORDENS AFTEN – EN MUSIKALSK REJSE GENNEM NORDEN

Lørdag den 10. oktober inviterer Flensborghus til en aften fyldt med nordisk musik, folklore og fælles kulturarv.
Aftenen byder på både klassiske værker og folkelige favoritter fra Danmark, Sverige og Norge. Første del står i de nordiske klassikeres tegn med musik af bl.a. Sibelius, Carl Nielsen, Grieg og Alfvén. Efter pausen venter viser og sange af bl.a. Evert Taube, Cornelis Vreeswijk og Bellman samt tekster af H.C. Andersen, Tove Ditlevsen og Poul Henningsen.

På scenen står sopran Sybille Glosted, baryton Teit Kanstrup samt musikere på klaver, violin og cello.

Billetter
Opera på Grænsens musikalske rejse, Nordens Aften, spiller lørdag den 10. oktober kl. 16:00 på Flensborghus i Flensborg. Arrangør er Sydslesvigsk Forening (SSF) og billetter fås her: www.ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional), Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg og ved indgangen.

MINDRETALSRETTIGHEDER I EN DIGITAL VERDENFra 17. til 20. september var det danske mindretal med, da den europæiske mindr...
24/09/2026

MINDRETALSRETTIGHEDER I EN DIGITAL VERDEN
Fra 17. til 20. september var det danske mindretal med, da den europæiske mindretalsunion FUEN holdt kongres i Helsinki, hvor de svensksprogede finner var medværter. SSF har seks mandater i FUEN, og har givet to af dem til Skoleforeningen og ét til SSW.
Kunstig intelligens og geoblocking fyldte i debatten, for det betyder meget for mindretallene at kunne få medieindhold på deres modersmål – samt at kunne følge med i, hvad der rører sig i deres moderland. Men på grund af geoblocking er det lige nu nemmere at rejse fra land til land end at flytte medieindhold hen over grænsen, fastslog en af deltagerne.
FUEN kræver nu, at der laves undtagelser i geoblocking, og at der kommer en fælles europæisk platform for KI og mindretalssprog.
Men hvad er egentlig et mindretal? De svensksprogede finner ser ikke sig selv som et nationalt mindretal:
– Vores hjerte slår for Finland, sagde en repræsentant fra de svensksprogede finner. Andre mindretal har en helt anden tilgang, men for mange mindretal er spørgsmålet om identitet noget, der optager dem. Ligesom i Sydslesvig.
Læs hele artiklen her:
https://syfo.de/news/detail/fuen-kongres-mindretalsrettigheder-i-en-digital-verden/new6ab36bbd56841806624699

MINDRETALLENES DAG 2026Her er nogle indtryk fra Mindretallenes Dag 2026 i Nibøl. Med fyldte gader, gode samtaler, skifte...
20/09/2026

MINDRETALLENES DAG 2026
Her er nogle indtryk fra Mindretallenes Dag 2026 i Nibøl. Med fyldte gader, gode samtaler, skiftende vejrforhold og højt humør var dagen en kæmpe succes.
Tusind tak til Bund Deutscher Nordschleswiger - Deutsche Minderheit in Dänemark, Friisk Foriining, Handels- und Gewerbeverein Niebüll e.V. og Stadtmarketing Niebüll for det fantastiske samarbejde på tværs af grænser.

VIL TILFØJE - IKKE ERSTATTEFlensborgs overborgmester, Fabian Geyer, svarer på SSFs brev. I det fastslår han, at han er b...
17/09/2026

VIL TILFØJE - IKKE ERSTATTE
Flensborgs overborgmester, Fabian Geyer, svarer på SSFs brev. I det fastslår han, at han er bevidst om, at den danske betegnelse på Flensborgs byskilte ikke blot er en oversættelse af stednavnet, men derimod henviser til det danske mindretal som en del af byen og bysamfundet. Hans forslag gik på at undersøge, om der ud over det danske stednavn kan sættes en henvisning til universitetet på skiltene. Det vil sige at tilføje „Studieby“ uden at fjerne det danske stednavn.
Læs hele artiklen her:
https://syfo.de/news/detail/overborgmester-svarer-paa-ssf-brev-vil-ikke-erstatte-danske-stednavne/new6aabe1732468b141100068

C.V. JØRGENSEN KABARET OM VELFÆRDSSAMFUNDETS FALDGRUBERTorsdag den 1. oktober opfører Café Liva kabaret på Harreslev- Ko...
17/09/2026

C.V. JØRGENSEN KABARET OM VELFÆRDSSAMFUNDETS FALDGRUBER
Torsdag den 1. oktober opfører Café Liva kabaret på Harreslev- Kobbermølle Danske Skole. Folkene bag nogle af de sidste 15 års retrospektive kabaretter med kendte danske populærkunstnere - Måske Ku’ Vi - en Sebastian-cabaret, Livet Er En Morgengave - en Halfdan Rasmussen-cabaret, I Al Slags Vejr - en Benny Andersen-mosaik og senest Vilde Kaniner & Underlige Fisk - en Peter A.G.-mosaik - har slået sig sammen og fået tilladelse fra C.V. Jørgensen til at lave en kabaret over rockpoetens forunderlige univers.
Kabaretten skildrer Danmark gennem de sidste 50 år, med fokus på velfærdssamfundets faldgruber trods en akkumuleret velstand, der den dag i dag placerer Danmark som én af hovedaktørerne I Alle De Rigere Lande.
Man kommer på en rejse fra Hotel Halleluja til Bellevue og beskuer Verden Fra Mit Vindue i selskab med både Entertaineren, Abonnenten, Johnny & Djiim, Elisabeth, Altmuligmanden og Morgen-dagens Stjerner -samt mange andre af C.V. Jørgensens sange.
På scenen står skuespillerne Jesper Asholt og Jacob Morild, samt guitaristen, komponisten og kapelmesteren Lasse Schmidt og pianisten, komponisten og kapelmesteren Morten Wedendahl - og de 4 står ligeledes i fællesskab for sammensætning og musikalsk arrangement af C.V. Jørgensens spiddende og præcise beskrivelser af den danske befolknings tilstand gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og i det nye årtusind.

Café Liva
Et CV over Danmark
Torsdag 01.10.26 - 19:30
Harreslev-Kobbermølle Danske Skole, Harreslev

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)

Billetter:
SSF Flensborg Amt, Norderstr. 74, Flensborg, tlf. +49 461 14408155; www.ssf-billetten.de; tlf. +49 461 14408125; SSFs sekretariater (https://syfo.de/regional); Aktivitetshuset, Norderstr. 49, Flensborg; sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg; Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, og ved indgangen.

Adresse

NorderStr. 76
Flensburg
24939

Öffnungszeiten

Montag 08:00 - 16:30
Dienstag 08:00 - 16:30
Mittwoch 08:00 - 16:30
Donnerstag 08:00 - 16:30
Freitag 08:00 - 12:00

Benachrichtigungen

Erfahren Sie als Erste/r von Neuigkeiten und Aktionen: Wir schicken Ihnen eine E-Mail, wenn Sydslesvigsk Forening etwas veröffentlicht. Ihre E-Mail-Adresse wird für keinen anderen Zweck verwendet, und Sie können sich jederzeit abmelden.

Service Kontaktieren

Nachricht an Sydslesvigsk Forening senden:

Verknüpfungen

Teilen