06/09/2026
🇨🇦🐄 Hjemme igen efter en fantastisk studietur til Canada!
Sammen med bestyrelsen og ledelsen i VikingDanmark har jeg haft nogle virkelig spændende dage med masser af faglige input, gode diskussioner og nye idéer.
Vi har bl.a. besøgt Semex, Lactanet, University of Guelph, og gede – og kvæg farme. Vi har fået inspiration til bl.a. avl, metan, data, teknologi og fremtidens mælkeproduktion.
Et af højdepunkterne var helt klart besætningsbesøget hos Summit Station Dairy & Creamery. En imponerende familieejet gård med 450 Holstein-køer, hvor fire generationer har været en del af udviklingen. Deres Corona - projekt var at bygge et mejeri med gårdbutik og cafe. De er nu 3 år i gang og de kører ud med mælk, som den gammeldags mælkemand, og har over 250 kunder på turen! De avler efter A2A2 køer, og det er mælk fra de køer der bliver brugt i gårdmejeriet.
Det var spændende at se deres måde at arbejde med avl og produktion på og høre deres tanker om fremtiden.
Det bedste ved sådan en tur er ikke kun det man ser – men alle de samtaler og diskussioner, det sætter i gang. Både med canadierne og os imellem.
Jeg er kommet hjem med masser af inspiration – som jeg kan bruge hjem på gården og især som betyrelsesmedlem i VikingDanmark. 🇩🇰🐄🇨🇦