16/07/2026
🌻 En lille opdatering på slangen Solsikkes sommereventyr.
Del meget gerne opslaget, så endnu flere får muligheden for at være med, hvis de har lyst. 💛
Hold nu op, hvor er det hyggeligt at se, hvor mange der allerede har valgt at være med. Solsikkes hale er allerede fyldt med flotte, kreative og helt unikke sten.
Jeg har mødt flere dernede – især ældre – som fortæller, hvor hyggeligt de synes, det er at følge med og se, hvilke fine sten der kommer til dag for dag. Det var lige præcis den tanke, der lå bag projektet og det er kun muligt fordi i vil være med.. 💛
…og Solsikke nærmer sig faktisk efterhånden Brugsen. 😍
Superbrugsen Ølgod – I må hellere være klar… Hvis det fortsætter sådan, varer det nok ikke længe, før Solsikke banker på døren. 🐍🌻
En lille opfordring herfra. 💛 Husk, at stenene er en del af Solsikkes hale. Hvis en sten bliver flyttet eller fjernet, kan det være et barn eller en ung, der kommer tilbage og bliver ked af det, fordi deres sten er væk. Lad dem derfor endelig blive liggende, hvor de er lagt, og undgå at flytte rundt på eller fjerne dem.
Man er selvfølgelig mere end velkommen til at male og dekorere lige så mange sten, man har lyst til. Og kommer man ikke fra Ølgod, men lægger vejen forbi, er man også hjerteligt velkommen til at lægge en sten til Solsikkes hale. 🌻
Tak til hver eneste af jer, der allerede har lagt en sten. I er med til at skabe noget, som andre stopper op ved, følger med i og får glæde af. I er med til at skabe små sommerminder for både store og små – og det betyder mere, end I måske lige tror. 🌻💛
___________________________________________________
(Dette opslag må gerne deles, hvis du vil hjælpe, så flere for mulighed for at være med)
🌻🐍 MØD SOLSIKKE 🐍🌻
Mine børn og jeg har lavet Solsikke i håb om at skabe en hyggelig lille sommerting, som alle kan være med til. ❤️
I dag flytter Solsikke hjemmefra og starter sit sommereventyr ved aktivitetcenteret tæt på super Brugsen.
Tanken er simpel:
Mal, tegn eller dekorer en sten og læg den bag Solsikke som hale. På den måde kan vi sammen være med til at se, hvor dens sommereventyr fører hen. 🌻
Alle er velkomne og kan være med, børn, familier, dagplejere, børnehaver, SFO’er, bedsteforældre, plejehjemsbeboere og alle dem midt imellem som får lyst til at være med.
Måske kan Solsikke også være en hyggelig anledning til en gåtur, hvor man kan kigge forbi og se, om der er kommet nye sten til undervejs. ☀️🐍
Et par små ønsker til Solsikke:
🌻 Tanken er, at stenene er malet, tegnet på eller dekoreret, så hver sten får sit eget lille udtryk og bliver en del af Solsikkes sommereventyr. Man må selfølgelig tilføje alle de fine sten man har lyst til.
🌻 Husk at placere dem, så der stadig er plads til fodgængere, kørestole, rollatorer og barnevogne.
🌻 Solsikke må ikke krydse veje eller være til gene for trafikken.
🌻 Hvis Solsikke møder en vej eller indkørsel, kan halen fortsætte på den anden side, så man stadig kan finde sporet igen.
🌻 Solsikke er malet på en stor sten, men alle skulle jo gerne kunne være med. Så mindre sten er mere end velkomne – det tænker jeg både rygge, a**e og forbipasserende vil sætte pris på. 🤣
Vi håber, Solsikke kan sprede lidt farve, lidt smil og måske skabe små møder mellem store og små undervejs. ❤️
🌻 Jeg håber også, at Solsikke får lov til at sprede lidt glæde gennem sommeren, og at vi sammen kan passe godt på den og de sten, der kommer til undervejs.
🌻 Solsikke elsker eventyr, men hun skal selvfølgelig blive på offentligt tilgængelige områder og ikke sno sig gennem private haver eller andre steder, hvor hun ikke hører til.
🌻 Skulle Solsikke stå et sted, hvor den ikke må være eller være til gene for andre, så flytter eller fjerner jeg den selvfølgelig igen.
Ingen ved, hvor dens sommereventyr ender henne.
Lad os se, hvor Solsikke fører hen og hvor mange flotte sten der kommer til at danne halen. 🌻🐍❤️