19/09/2026
Utrogestan vinder meget frem i øjeblikket - blandt andet fordi det promoveres heftigt af diverse influencere ;)
Vi er selvfølgelig glade for at se bioidentisk progesteron blive mere udbredt i Danmark, selvom vi ville ønske, at man også her kunne købe den transdermale gel, som fremstilles af samme producent.
Der er efter vores mening nogle problemer med Utrogestan, og dem gennemgår vi i denne artikel:
https://nht.dk/2020/09/13/bioidentisk-progesteron-godkendt-til-hormonbehandling-i-danmark/
Og ikke mindst er der en risiko for en allergisk reaktion. Der er selvfølgelig risiko for allergi overfor stort set alting, og der er også nogle der reagerer allergisk på gelen, men i Utrogestan er der sojalecithin som hjælpemiddel, og soja er en kendt allergen. Det må der gøres opmærksom på, af hensyn til dem der ved at de er allergiske overfor soja eller bælgfrugter generelt. En allergi kan dog også opstå, og en allergisk reaktion kan "bygge sig op" over tid - derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man oplever nogle af de symptomer, vi nævner i artiklen - eller andre "underlige" gener, som kan være tegn på allergi!
Del gerne :)