GARNCAFE MADSINE

GARNCAFE MADSINE Est. 2016
Et univers af skaberglæde
Strik, garn, design & tilbehør
Garn- og webbutik i Aalborg
Strandvejen 19, 9000 Aalborg
www.garncafe.dk

Velkommen hos MADSINE!

JAPANSK MARKED HOS ISAGER 🇯🇵I går tog vi til Tværsted med et vennepar for at opleve det japanske marked hos Isager – og ...
13/09/2026

JAPANSK MARKED HOS ISAGER 🇯🇵

I går tog vi til Tværsted med et vennepar for at opleve det japanske marked hos Isager – og hold nu op, hvor var det godt. Håndværk på et virkelig, virkelig højt niveau !!!

Keramik, tekstiler, tekstiltryk, broderi, smykker og meget mere. 15 japanske og 10 danske kunsthåndværkere, åbne værksteder og udstillinger – og så japansk-inspireret mad oveni.

De japanske kunstnere var så imødekommende og høflige – og blandt os besøgende gik snakken hurtigt på kryds og tværs. Sådan er det med godt håndværk: noget vi kan se, røre ved og tale om.

Det var mit første besøg på det Japanske marked men bestemt ikke mit sidste. Markedet afholdes hvert andet år, og næste gang tror jeg simpelthen, jeg vil afsætte en hel weekend og tage afsted med en flok veninder (uden mænd 😌). Så kan man gå til og fra og virkelig nå at se det hele.

Kæmpe anbefaling herfra - marked er der også idag ❤️

Men mit besøg i Tversted startede selvfølgelig i Isagers butik, jeg skulle købe lidt garn 🙈

Jeg er faldet for Anne Ventzel nye - et kæmpe chunky tørklæde i retriller på store pinde, som jeg simpelthen bliver nødt til at strikke.

Det skal strikkes i Isager Soft og Bouclé.

Bouclé har jeg stadig lidt tilbage af i butikken, mens Soft blev udsolgt allerede først i august.

Så jeg kom hjem med tre farver. Jeg ved endnu ikke helt, hvordan de skal sættes sammen – og måske mangler jeg endda en fjerde.

Planen er i hvert fald, at der på et tidspunkt skal komme to tørklæder ud af det.

God weekend ❤️

10/09/2026

FREDAGSSTATUS ❤️

Vi havde MEGET travlt i onsdags – og alligevel er der stadig garn på hylderne. Men l***ret bagved er efterhånden meget lille, så det, I ser nu, er tæt på det sidste.

Her får I lige en hurtig status på, hvad vi stadig har i butikken.

FREDAG ÅBENT KL. 15–18

Det sidste By Basics-tøj er sat ned med 50%, og vores butiksmodeller med 30%.

Rabatten er fratrukket på Garncafe.dk – og begge dele har allerede givet ekstra mange webordrer ❤️

Tak 🙏🏻

ET UNIVERS AF SKABERGLÆDE ❤️  har været vores hashtag i 10 år.Og det er præcis sådan, vi gerne vil slutte Madsine.Fredag...
09/09/2026

ET UNIVERS AF SKABERGLÆDE ❤️

har været vores hashtag i 10 år.
Og det er præcis sådan, vi gerne vil slutte Madsine.

Fredag den 25. september kl. 15–18 inviterer vi til en sidste eftermiddag med strik, kunst, musik, sang og bobler. Så tag endelig strikketøjet med og slå jer ned.

Vores tre store vinduer får en helt særlig rolle den dag. Her står tre kunstnere og maler – én i hvert vindue:

🫟Heidi Toft – Heidi Toft
Min kusine og en del af min egen kreative familie - den er ikke stor ;)

🫟 Annette Nordentoft – Annette Nordentoft
Min mands kusine – og samtidig en helt særlig del af Madsines historie. Annette er barnebarn af Madsine og datter af Jane, Madsines nulevende datter, som i dag er 100 år.

🫟 Klaus – Klaus Møller Jensen
Klaus har gennem mange år været en del af kredsen omkring Madsine, blandt andet gennem koret Takt64, som flere somre sang til vores sommerafslutninger.

Tre kunstnere med hver deres udtryk – og hver deres relation til Madsine.

Og så skal vi selvfølgelig også have musik.

🎶 kommer og spiller – og vi skal synge sammen. Pia har tidligere været en del af Madsine-teamet og har spillet og sunget til mange af vores arrangementer.

Kl. 16 byder jeg, Birgitte, velkommen, og derfra lader vi eftermiddagen folde sig ud med sang, musik og lidt tilbageblik.

Kom forbi i fem minutter, en halv time – eller slå dig ned med strikketøjet og bliv hele eftermiddagen.

At samle mennesker, tråde og historier, der har været en del af Madsine. Kunder. Medarbejdere. Naboer. Familie. Venner. Kunst. Musik. Håndværk. Skaberglæde.

Samtidig er lokalet ved at skifte form. Garnet og inventaret forsvinder, og rummet skal fremover bruges til undervisning i kunsthold og kommer til at hedde ‘MALERIET”.

Så vi lukker ikke bare døren til et rum.

Vi fylder det med kunst og musik og giver det videre til FOKUS Aalborg. Og vi siger tak, fordi vi i 8 år har fået lov til at være en del af fællesskabet i dette fantastiske hus.

Så kom og vær med ❤️

Fredag den 25. september kl. 15–18
Kl. 16 byder Birgitte velkommen

Kom forbi til et glas, lidt sødt, en sang, et kig på kunsten og et sidste kram i Madsine.



/Birgitte ❤️

08/09/2026

DAGENS status på hvad vi har på hylderne ❤️

Onsdag åbent kl 15-18
Fredag åbent kl 15-18

Og så har vi i dag sat vores sidste By Basics tøj ned med 50% - rabatten er fratrukket på Garncafe.dk.

HEIDI ❤️Min dejlige kusine Heidi har I faktisk mødt herinde før. Hun har gennem årene sat sit helt eget aftryk på Madsin...
08/09/2026

HEIDI ❤️

Min dejlige kusine Heidi har I faktisk mødt herinde før. Hun har gennem årene sat sit helt eget aftryk på Madsine – blandt andet med sin kunst på vores vinduer. Og for nogle år siden lavede hun også en opskrift på et hæklettæppe til Madsine, som vi delte her på Instagram.

Nu, hvor vi nærmer os afslutningen, kom hun igen med noget helt særligt til mig: det fineste kort og et tæppe!

Det ramte mig lige dér, hvor meget af det her rammer mig for tiden ❤️

For når jeg ser tilbage på Madsines 10 år, opdager jeg igen og igen, hvor mange mennesker der ikke bare har været omkring butikken – men faktisk er blevet en del af dens fortælling.

Heidi er helt klart en af dem.

Og selvfølgelig bliver hun også en del af festen, når vi lukker Madsine af den 25/9, hvor Heidi sammen med to andre kunster skal male live.

Jeg har fundet en gamle sjov video frem, og opskriften på tæppet, som Heidi lavede til Madsine for nogle år siden.

Jeg er fire år ældre end Heidi, og derfor husker jeg naturligvis også vores barndom væsentligt bedre end hende - den del debatteres stadig 😇

Jeg husker især, når vi kravlede op på min farmors loft, åbnede nederste skuffe i den gamle dragkiste og gik på opdagelse.

Min farmor havde arbejdet i Skovsgaards manufakturforretning, og på loftet lå de store gamle Burda-kataloger med snitmønstre og modeller. I dag ville man formentlig have gemt dem nænsomt, fotograferet dem og kaldt dem kulturhistorie.

Heidi og jeg klippede i dem. Med stor entusiasme.

Jeg kan stadig huske følelsen. Papiret, skuffen og fornemmelsen af at åbne noget, der nærmest var en lille skattekiste.

Måske begyndte noget af vores fælles glæde ved farver, former, stof, papir og alt det håndlavede allerede dér.

Tak Heidi Toft ❤️

VI SLUTTER, SOM VI STARTEDEJeg afslutter mit arbejdsliv i butikken på samme måde, som jeg gerne vil gå ind i det næste: ...
07/09/2026

VI SLUTTER, SOM VI STARTEDE

Jeg afslutter mit arbejdsliv i butikken på samme måde, som jeg gerne vil gå ind i det næste: med en rygsæk på ryggen.

Madsine blev ‘tænkt’ på en vandring på Caminoen i 2016. Det var dér, min mand og jeg fik modet til at vælge det sikre arbejdsliv fra. Derfor har vi lyst til at afslutte Madsine-kapitlet, præcis som vi begyndte det: med vandrestøvlerne på og rygsækken pakket.

På grund af årstiden bliver det først til foråret. Planen er at gå en del af Via Francigena – den gamle pilgrimsrute gennem Italien, som ender i Rom. Nogen der har gået den?

Hvor langt vi skal gå, har vi ikke besluttet endnu, men den fulde italienske strækning er omkring 900–1.000 km - mindre kan nu også gøre det 😌

Flere har spurgt, om vi lukker Madsine af helbredsmæssige årsager. Det gør vi ikke. Vi har det godt, og det er netop derfor, vi vælger at gøre det nu.

Der er 17 års aldersforskel på os. Vi har været sammen i 34 år, og vi nyder stadig hinandens selskab og elsker at være sammen. Det vil vi gerne passe godt på.

Vi har faktisk valgt at kalde det NYE, der venter, for vores LIVSRUM. Og som Gnags synger, vil vi gerne “sidde på en bænk og blive gamle sammen.” ❤️

Vi sidder jo allerede på bænken – og håbet er, at vi stadig sidder der sammen, når vi er blevet gamle. Men inden da skal vi altså lige ud at gå lidt mere. ❤️🥾

Og ja, det er af Lærke Bagger jeg er i gang med - og som jeg børster op undervejs, da det er magisk den forskel der sker og jeg kan ikke lade være 🙈 På sidste billede ses et par strikkede roser og den kiksede strikkeprøve jeg strikkede i torsdags til Lærkes show - filtet af to gange, og kom ud af maskinen som et lille kunstværk 😇

04/09/2026

DAGENS status på hvad vi har på hylderne ❤️
Vi er her fra kl 15-18.

04/09/2026

FORRYGENDE FARVERIGT FARVEL ❤️

Det blev vores sidste teamsamling i Madsine – i selskab med den aldrig kedelige og hundredvis af andre strikkeglade kvinder og mænd.

Ret svært at finde en bedre måde at slutte af på.

Kys kys kys – som Lærkes mor Anette skriver, når hun virkelig mener det!

Så ja:
Kys kys kys til holdet og ❤️

02/09/2026

NYE, GAMLE KNAPPER ❤️

Jeg elsker knapper. Faktisk tror jeg, at jeg har samlet på dem altid uden sådan helt at vide, at det var det, jeg gjorde. Og den interesse kan også ses på Madsines l***r 🙈

For gennem årene har jeg fået samlet et temmelig stort l***r af nye, gamle knapper i Madsine. Nogle har stået fremme i butikken, andre har ligget gemt væk – og en del er aldrig nået ud på hylderne.

Nu skal de små kunstværker fyldt med historier ud at leve.

Derfor kan du nu købe 12 assorterede poser til – 300 KR.

Nogle af knapperne sidder stadig på eller i deres originale emballage, mens andre er pakket af os i cellofan- og små gazeposer.

Der er enkle knapper, sjove knapper, mærkelige knapper og virkelig smukke knapper. Plastik, metal, træ, læder – og også nogle, hvor vi ikke med sikkerhed ved, hvad de er lavet af.

Hvor gamle de præcis er, ved vi heller ikke. Og vi kan ikke altid fastslå, hvor de kommer fra. På nogle har vi fundet spor fra bl.a. Danmark, Tyskland og Italien.

Det er lidt af det, jeg holder af ved dem.

De har ligget på l***r og ventet, og nu kan de ende på en ny cardigan, en taske, i et broderi, på et kreativt projekt – eller måske i en knappesamling hos en anden, der heller ikke helt har besluttet sig for, at hun/han samler på knapper ❤️

Mine børnebørn elsker mine private glas med knapper, der indbyder til at gå på opdagelse i.

12 assorterede poser – 300 kr.

Vi plukker poserne. Du får overraskelsen hvis du køber online, i butikken får du selv lov til at plukke.

Husk vi holder åbent i dag fra kl 15-18 ❤️

Adresse

Strandvejen 19
Aalborg
9000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 17:00
Tirsdag 11:00 - 17:00
Onsdag 11:00 - 17:00
Torsdag 11:00 - 17:00
Fredag 11:00 - 17:00

Telefon

+4530223634

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når GARNCAFE MADSINE sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del