27/04/2026
Genbrugsen Tordenskjold
Tordenskjoldsgade 2, 8200 Aarhus N
Tlf. 8610 4811 – Mail: [email protected]
Bliv frivillig i Genbrugsen Tordenskjold
Genbrugsen Tordenskjold sælger tøj, isenkram, sko og lignende som vi har modtaget fra beboerne, primært på, Trøjborg.
Kunne du tænke dig at være en del af et spændende miljø, hvor du samarbejder med mennesker med forskellig baggrund og være med til at varetage salg af en masse forskellige varer?
Ansvarsområderne i Genbrugsen Tordenskjold er uddelegeret til flere ansvarshavende personer, som hver især varetager de opgaver, de har ansvaret for. Alle i Genbrugsen er frivillige.
Genbrugsen Tordenskjold er en del af Aarhus Y’mens Club, Marselisborg, Ved hjælp af de midler, vi skaffer gennem genbrugsbutikken, er vi med til at skabe fundamentet for uddeling af støtte til kristeligt arbejde blandt børn, unge og ældre, samt humanitært arbejde såvel lokalt som nationalt og internationalt.
Du er med andre ord med til at gøre en indsats for at disse formål kan
tilgodeses.
Du får et bredt socialt netværk og vil indgå i et samarbejde med engagerede mennesker.
Du får mulighed for at deltage i flere arrangementer i løbet af året: studietur, medarbejdermøder med fællesspisning eller kaffebord. Det er også på disse møder, du har mulighed for at give din mening til kende og dermed få indflydelse på Genbrugsens fremtid og virke.
Som frivillig medarbejder får du 20% rabat på alle varerne i butikken
Før du begynder som frivillig i Genbrugsen, vil du få en introduktion til arbejdet.
Du vil altid indgå i et team, bestående af tre til fire personer.
Der er altid minimum tre personer på vagt, så du vil aldrig være alene i butikken.
Vagterne som frivillig har en varighed af ca. tre timer, én gang om ugen mandag til fredag kl. 11.00 – 14.00 eller kl.14.00 – 17.00
Hvis ovenstående har vakt din interesse for at være frivillig i Genbrugsen Tordenskjold, skal/kan du kontakte os i butikken: onsdage kl. 11.00 – 14.00 eller fredage kl. 14.00 – 17.00
Vi brug for frivillige stort set alle dage, men pt. mangler vi frivillige mandage og onsdage kl. 11.00 – 14.00 og kl. 14.00 – 17.00
maj 2026