04/02/2026
TO FEDE FOREDRAG
SOLO BIKEPACKING I PERU - 23/2 kl. 18.00
Martin Windeløv
Billeder, anekdoter og refleksioner fra en enestående tur ude på prøvelsernes overdrev. Det kan du opleve, når Martin Windeløv, deler sine oplevelser fra sommeren 2024. Martin Windeløv kørte alene gennem bjergene i Peru og over og over højsletten, El Altiplano, ind i Bolivia.Martin Windeløv vil i foredraget komme ind på fænomenet ”langtursbikepacking” og især have fokus på det at rejse alene, opsøge øde og udfordrende egne, og hvad det fysisk og mentalt kræver at være på farten i længere tid under de vilkår.I foredraget vil der også blive inddraget erfaringer fra tidligere lange cykelture på det sydamerikanske kontinent.
TVÆRS OVER INDLANDSISEN - 23/3 kl. 18.00
Hjalte Lund
Hvordan leder man en ekspedition tværs over Grønlands indlandsis i minus 30 grader, gennem storme, sprækker og 80 kilo udstyr bag sig? Fire unge ekspeditionsdeltagere – Ronja, Troels, Ruben og Hjalte – gennemførte en 550 km lang krydsning af Indlandsisen i foråret.
På dette foredrag tager Hjalte jer med bag pulken og ind i beslutningerne, udfordringerne og de menneskelige dynamikker, der opstår, når alt fryser – bogstaveligt talt. Hjalte deler erfaringer om at træffe valg under pres, om fysiologiske reaktioner på kulde og udmattelse, om mental udholdenhed og om at holde sammen som team, når omgivelserne konstant udfordrer både krop og sind.
TILMELDING VIA KUNDEKLUBBEN - meld dig ind her https://www.spejdersport.dk/account/register?_gl=1*hyl3sv*_up*MQ..*_gs*MQ..&gclid=Cj0KCQiA-YvMBhDtARIsAHZuUzIl3PvR7MgD926BiPcsbXbcqDaiuYTfBT9PrBVmWtGHR6RnSXZ_KbsaAvhMEALw_wcB&gbraid=0AAAAAD-g0SU5JP_NZBYNa_TpiRNOhR2F0