02/05/2026
Kære venner 🌟
Jeg står i den svære situation, at vi har besluttet at lukke Nordenstjerne.
Jeg venter mit første barn, og de lange arbejdsdage som selvstændig hænger ganske enkelt ikke sammen med den forældrerolle, jeg snart træder ind i.
Det har været en vemodig beslutning at trække stikket, Nordenstjerne har været en utrolig rejse, fyldt med vores egne kollektioner, dejlige kunder og masser af læring. Jeg er stolt af alt, hvad vi har skabt sammen.
Men nu er det tid til et nyt kapitel, hvor første side hedder baby☀️
Jeg er derfor ved at rydde op på lageret, og alting bliver sat til nogle super skarpe priser. Alt bliver lagt op i min sample sale-gruppe på Facebook, så skriv eller kommenter, hvis du vil have en invitation til gruppen. Hvis der er en kjole, du har haft et godt øje til, så er det ved at være sidste chance!
Tak for hvert eneste køb, hver besked og hver gang I har bakket op om Jacob, mig og Nordenstjerne. Det har betydet utroligt meget🤍
Kh Alissia