Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn Dansk Sprognævns officielle profil. Vi sletter kommentarer der er grove, chikanerende, eller som har karakter af misinformation.

Vi har ikke resurser til at indgå i dialoger på Facebook. Kontakt os gerne via vores spørgetelefon på +45 33 74 74 74. Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Vi har til opgave at følge sprogets udvikling, svare på spørgsmål om sproget og udgive Retskrivningsordbogen.

56 nye ord i Sprognævnets nyordsordbog 🌿Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. ...
03/06/2026

56 nye ord i Sprognævnets nyordsordbog 🌿

Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. 'botilbud' (1976), 'fiskebørnehave' (1969), 'kongerunde' (1981), 'second opinion' (1979) og 'suave' (2000). Det ældste ord i opdateringen er 'søvngæld' fra 1959, mens de nyeste er 'AI-slop/ai-slop', 'ulveværn' og 'vibecoding', der alle er fra 2025.

Desuden er en række opslagsord blevet tilbagedateret, fx 'glade tressere' (fra 1977 til 1964), 'kold tyrker' (fra 1980 til 1979) og 'pubcrawl' (fra 1964 til 1952).

📍Læs hele listen her: https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/56-nye-opslagsord-i-nye-ord-i-dansk-1955-til-i-dag/

Kan man være velbefindende? 🤔I forbindelse med dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tidligere på måneden ud...
22/05/2026

Kan man være velbefindende? 🤔

I forbindelse med dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tidligere på måneden udsendte kongehuset den 15. maj en pressemeddelelse hvori der stod at ”Hendes Majestæt er velbefindende.”

I de efterfølgende timer blev pressemeddelelsen gengivet i flere forskellige medier, og det har bl.a. resulteret i debatter i diverse sprogfora på Facebook og sågar også i henvendelser til Dansk Sprognævns spørgetelefon. For kan man egentlig ”være velbefindende”?

Hvis man slår ’velbefindende’ op i Retskrivningsordbogen (ro.dsn.dk), finder man ordet opført som substantiv. Også Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) anfører at der er tale om et substantiv, og her kan man desuden finde betydningsdefinitionen ’tilstand hvor nogen eller noget trives og har det godt’ samt eksemplerne ”… hun går op i deres velbefindende” og ”dansk idræts velbefindende (…) ligger ham på sinde”.

Søger man i Dansk Sprognævns korpus af avistekster, finder man næsten udelukkende eksempler på hvori ’velbefindende’ er et substantiv, dvs. som noget man kan have eller kere sig om – men altså ikke som noget man kan være. Der findes dog en håndfuld eksempler på adjektivisk brug af typen ”patienten er velbefindende”.

Det er derfor ikke så underligt at nogen undrer sig over at ’velbefindende’ er brugt som adjektiv i konstruktionen ”Hendes Majestæt er velbefindende”, men denne brug af ordet er dog ikke helt ubeskrevet. I Ordbog over det danske Sprog (ordnet.dk/ods) kan man finde opslagsordet ’vel-befindende’ med ordklasseangivelsen ’adjektiv formet som participium’. Opslaget indeholder eksempler fra midten af 1800-tallet som fx ”Hvordan har du det, gode Ven? Er du velbefindende idag?” samt eksempler fra første halvdel af 1900-tallet, fx ”Siden har Patienten været velbefindende”.

Det sidstnævnte eksempel er fra Ugeskrift for Læger, og noget tyder på at brugen af ’velbefindende’ som adjektiv er ganske gængs i netop lægefaglige kredse. I flere diskussioner om emnet i facebookgrupper skriver ansatte fra sundhedssektoren at det er helt normalt at bruge ”er velbefindende” om patienter i journaler osv.

At bruge ’velbefindende’ som et adjektiv, som fx i ”Hendes Majestæt er velbefindende”, er fortsat sjældent i almensproget, men det er ikke noget ukendt fænomen, og meget tyder på at det i særlige kredse er helt almindeligt og upåfaldende sprogbrug.

Nyt fra Sprognævnet 2026/2 er udkommet. 🌿I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om hvad man kan bruge R...
07/05/2026

Nyt fra Sprognævnet 2026/2 er udkommet. 🌿

I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om hvad man kan bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad man ikke kan bruge den til. Derudover kan du i årets andet nummer også finde to artikler i serien om farlige ord, denne gang om nedsættende betegnelser for mænd og kvinder og om 'sygeplejerske' og 'billettrice' og andre substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen.

📍 Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her:https://dsn.dk/wp-content/uploads/2026/05/NfS-maj-2026_web_final_NY2.pdf

📍 Læs Nyt fra Sprognævnet på vores hjemmeside her: https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/maj-2026/

Dansk Sprognævn vil gerne spørge dig om noget: "Kan vi på dansk?"I efterhånden mange sammenhænge kan man både i tale og ...
30/04/2026

Dansk Sprognævn vil gerne spørge dig om noget: "Kan vi på dansk?"

I efterhånden mange sammenhænge kan man både i tale og på skrift støde på engelske ord i dansk, men har vi egentlig brug for dem alle, eller kan vi (op)finde ord og udtryk der kan det samme som de engelske?

I dag lancerer Dansk Sprognævn kampagnen 'Kan vi på dansk?' der netop har til formål at undersøge hvilke engelske låneord vi kunne undvære, og hvad vi i stedet kunne sige på dansk.
Kender du engelske ord eller udtryk du kunne undvære, så hjælp os med at blive klogere på området ved at hoppe ind på www.dsn.dk/kan-vi-paa-dansk og følge linket til undersøgelsen.

Du kan også møde kampagnen på sprogfestivalen SPROGENSE som finder sted fredag den 1. og lørdag den 2. maj i Bogense: https://www.sprogense.dk/program/kan-vi-paa-dansk/

Solskin og sprogglæde på SPROGENSE 2026 ☀️Vejrudsigten lover solskin, og programmet lover spændende foredrag til SPROGEN...
28/04/2026

Solskin og sprogglæde på SPROGENSE 2026 ☀️

Vejrudsigten lover solskin, og programmet lover spændende foredrag til SPROGENSE 2026 som finder sted på fredag og lørdag (den 1. og 2. maj).

Du kan stadig nå at bestille billetter til Dansk Sprognævns aktiviteter! 🎟️

Her kan du bl.a. finde billetter til ”Tyve spørgsmål til sprognævnsdirektøren”, hvor Thomas Hestbæk Andersen tager imod spørgsmål fra publikum om sproget og Sprognævnets arbejde: https://www.sprogense.dk/program/tyve-spoergsmaal-til-sprognaevnsdirektoeren/

Du kan også komme til radiooptagelse i Dansk Sprognævns lokaler når P1 gæster SPROGENSE med radioprogrammet Parnasset og stiller spørgsmålet: ”Hvem skaber sproget?”: https://www.sprogense.dk/program/parnasset-hvem-skaber-sproget/

Om lørdagen kan du også komme ind bag kulisserne hos Dansk Sprognævn og høre om projektet Ordsamlingen.dk, og du kan også høre om arbejdet i spørgetelefonen til oplægget ”Spørg Sprognævnet!”. Her behøver du ikke at bestille billet – mød blot op!

📍 Se hele programmet på sprogense.dk/program

✨Forrygende foredrag på SPROGENSE 2026✨I år rykker Sprognævnets foredragsrække ind i Bogense Rådhus’ smukke lokaler. I l...
20/04/2026

✨Forrygende foredrag på SPROGENSE 2026✨

I år rykker Sprognævnets foredragsrække ind i Bogense Rådhus’ smukke lokaler. I løbet af fredag den 1. maj og lørdag den 2. maj præsenterer vi seks spændende foredrag – og en mulighed for at stille sprognævnsdirektøren de sproglige spørgsmål som du måske brænder inde med.

📍Fredag den 1. maj
10.00-10.50: Cooked og stangbacardi – dansk slang lige nu
11.30-12.20: Når staten siger undskyld
13.00-13.50: Sprog til ørerne og til øjnene
14.30-15.20: Naboerske, neurodivergent og nudge – om ordudvalget i Retskrivningsordbogen

📍Lørdag den 2. maj
11.00-11.50: Tyve spørgsmål til sprognævnsdirektøren
13.00-13.50: Er der regler for udtale?
15.15-16.05: Men hvad der virkelig truer sproget, er

Læs mere om foredragene på www.sprogense.dk. Alle Sprognævnets programpunkter er gratis, men du skal bestille billetter til det du vil overvære.

Mød Sprognævnet på SPROGENSE 2026 📣Igen i år inviterer Sprognævnet indenfor til et kig bag kulisserne under sprogfestiva...
16/04/2026

Mød Sprognævnet på SPROGENSE 2026 📣

Igen i år inviterer Sprognævnet indenfor til et kig bag kulisserne under sprogfestivalen SPROGENSE, som finder sted fredag den 1. og lørdag den 2. maj.
I år kan du bl.a. høre om Sprognævnets bibliotek, om Sprognævnets udgivelser, om arbejdet i spørgetelefonen, om projektet Ordsamlingen.dk – og så kan du komme til tegnsprogsworkshop og lære simple fraser på tegnsprog.

📍 Se alle Sprognævnets programpunkter på sprogense.dk/program. Alle Sprognævnets aktiviteter er gratis, men flere af dem kræver tilmelding pga. begrænset plads.

APRILSNAR! Tak til alle der legede med! 🐣'Kilomet' optages i Retskrivningsordbogen 📗Retskrivningsordbogen skal til enhve...
01/04/2026

APRILSNAR! Tak til alle der legede med! 🐣

'Kilomet' optages i Retskrivningsordbogen 📗

Retskrivningsordbogen skal til enhver tid afspejle rigssprogets almene ordforråd, og derfor har Dansk Sprognævn besluttet at optage 'kilomet' som opslagsord i den kommende opdatering af ordbogen.

Over en længere periode har Sprognævnet bemærket at entalsformen 'kilomet' (i modsætning til den hidtil eneste korrekte form 'kilometer') bliver brugt vidt og bredt, også af gode og stærke sprogbrugere. Denne udvikling kan Sprognævnet naturligvis ikke sidde overhørig, og derfor bliver 'kilomet' anført som sideform til 'kilometer'.

Det er nu også muligt at bruge 'kilometen' i ental bestemt form, og det er ligeledes tilladt at bruge den nye form 'kilomet' i sammensætninger, fx 'kilometlang' og 'kilometbred'.

Om udviklingen også breder sig til 'centimet' og 'millimet', kan vi endnu ikke afgøre. Men Sprognævnet holder et vågent øje med sprogbrugen på området, og formen 'decilit' (som alternativ til 'deciliter') er allerede registreret i ordsamlingen.

Læs mere om beslutningen her: https://dsn.dk/kilomet/

Kongerunde 👑Vi har netop haft folketingsvalg i Danmark, og det giver anledning til fornyet interesse for ordet ’kongerun...
26/03/2026

Kongerunde 👑

Vi har netop haft folketingsvalg i Danmark, og det giver anledning til fornyet interesse for ordet ’kongerunde’. Da Dronning Margrethe abdicerede 14. januar 2024, skrev vi et opslag på Facebook om ordene ’kongerunde’ og ’dronningerunde’, der jo betegner den tradition der er for at partierne går til den siddende regent for at meddele hvem de peger på som leder af forhandlingerne om regeringsdannelse. Vi forudså dengang at den nye benævnelse nok ville blive ’kongerunde’, mens vi ikke spåede ’Amalienborgrunde’, der også har været brugt, store chancer.

Nu har valget fundet sted. Partierne har været hos regenten, og sprogbrugen er ganske klar: Der har været tale om en kongerunde. ’Kongerunde’ er det ord der er blevet brugt i medierne, og det bruges allerede i gængse opslagsværker som lex.dk, hvor man kan læse om hvad en kongerunde er. Rent sprogligt er ’kongerunde’ så selvforklarende at ingen tilsyneladende har haft brug for at tale om at vi her bruger et nyt ord. En kongerunde er simpelthen det samme som en dronningerunde.

’Kongerunde’ ser således ud til at være gledet helt ubemærket ind i sprogbrugen. Når nu vi allerede har ’dronningerunde’ i Retskrivningsordbogen, vil vi overveje om vi ikke også skal have ’kongerunde’ med som opslagsord, men det kommer i givet fald først til at fremgå af ordbogen når den bliver opdateret i slutningen af året.

Adresse

Adelgade 119 B
Bogense
5400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:30 - 12:30
13:30 - 14:30
Onsdag 09:30 - 12:30
Torsdag 09:30 - 12:30
Fredag 09:30 - 12:30

Telefon

+45 33 74 74 74

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dansk Sprognævn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Dansk Sprognævn:

Genveje

Del