Dansk Sprognævn

Dansk Sprognævn Dansk Sprognævns officielle profil. Vi sletter kommentarer der er grove, chikanerende, eller som har karakter af misinformation.

Vi har ikke resurser til at indgå i dialoger på Facebook. Kontakt os gerne via vores spørgetelefon på +45 33 74 74 74. Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Vi har til opgave at følge sprogets udvikling, svare på spørgsmål om sproget og udgive Retskrivningsordbogen.

📣 Støtte til ny udgave af Slangordbogen 📣Slangordbogen, som Dansk Sprognævn har haft et godt samarbejde med siden 2023, ...
17/08/2026

📣 Støtte til ny udgave af Slangordbogen 📣

Slangordbogen, som Dansk Sprognævn har haft et godt samarbejde med siden 2023, er i den glædelige situation at den har modtaget fondsstøtte så ordbogen kan udkomme i en ny udgave i 2027. Ordbogen redigeres og udgives af Torben Christiansen og findes som en app, og samarbejdet med Slangordbogen er vigtigt for Sprognævnet, fordi det er en af vores hovedopgaver at følge det danske sprogs udvikling, og med slang er man virkelig med på første række når det gælder nye ord og udtryk.

Sprognævnet har bl.a. bidraget med slangudtryk hentet fra reality-tv og indsamlet blandt gymnasieelever. Alle de nye slangudtryk bliver tilgængelige i den nye udgave af appen takket være tilsagn om finansiering fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond og fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. En stor tak skal lyde til fondene for den fornemme støtte.

I den kommende udgave af Slangordbogen, som senest blev opdateret i 2022, kan man bl.a. finde nye slangudtryk som farinpizza (’brunsviger’), slay queen (’noget er sejt og godt gået’), steif (’beruset’), dinosaurjuice (’benzin’) og brusetanke (’ide man får mens man er i brusebad’).

Ordbogen bliver forøget med flere end 2500 udtryk i den nye udgave, og mange udtryk vil blive forsynet med flere citater som belyser sprogbrugen i de sidste godt 100 år.

📌Læs mere om samarbejdet mellem Dansk Sprognævn og Slangordbogen her: https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/dansk-sprognaevn-moeder-street-og-gadesprog-indgaar-samarbejde-med-slangordbogen/

📣 Stillingsopslag 📣Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget? Dansk Sprognævn søger en studen...
06/08/2026

📣 Stillingsopslag 📣

Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget? Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper 2-4 timer per uge til at hjælpe med statistisk analyse i forbindelse med forskningsprojekter.

En stor del af Sprognævnets forskning involverer statistisk arbejde, og du vil komme til at spille en nøglerolle i dette. Du vil altså få konkret erfaring, bl.a. med at formidle statistiske resultater til forskere, og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor sprogvidenskabelig forskning.

Læs hele stillingsopslaget her: https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/stillingsopslag-studentermedhjaelper-med-kompetencer-indenfor-statistisk-analyse/

📣 Nydanske Sprogstudier 69 er netop udkommet 📣Nummeret indeholder tre artikler som alle sammen fokuserer på forskellige ...
03/07/2026

📣 Nydanske Sprogstudier 69 er netop udkommet 📣

Nummeret indeholder tre artikler som alle sammen fokuserer på forskellige aspekter af tegnsætning. Den første artikel handler om bindestregens funktion i konstruktioner som ”søn- og helligdage”; en anden gennemgår Retskrivningsordbogens regler for tegnsætning med forslag til forbedringer; og den tredje illustrerer forskellig brug af apostrof i dialektlitteraturen.

NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis online på Tidsskrift.dk.

📌 Læs NyS 69 her: https://www.nys.dk/issue/view/13429

56 nye ord i Sprognævnets nyordsordbog 🌿Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. ...
03/06/2026

56 nye ord i Sprognævnets nyordsordbog 🌿

Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 56 nye opslagsord, bl.a. 'botilbud' (1976), 'fiskebørnehave' (1969), 'kongerunde' (1981), 'second opinion' (1979) og 'suave' (2000). Det ældste ord i opdateringen er 'søvngæld' fra 1959, mens de nyeste er 'AI-slop/ai-slop', 'ulveværn' og 'vibecoding', der alle er fra 2025.

Desuden er en række opslagsord blevet tilbagedateret, fx 'glade tressere' (fra 1977 til 1964), 'kold tyrker' (fra 1980 til 1979) og 'pubcrawl' (fra 1964 til 1952).

📍Læs hele listen her: https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/56-nye-opslagsord-i-nye-ord-i-dansk-1955-til-i-dag/

Kan man være velbefindende? 🤔I forbindelse med dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tidligere på måneden ud...
22/05/2026

Kan man være velbefindende? 🤔

I forbindelse med dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tidligere på måneden udsendte kongehuset den 15. maj en pressemeddelelse hvori der stod at ”Hendes Majestæt er velbefindende.”

I de efterfølgende timer blev pressemeddelelsen gengivet i flere forskellige medier, og det har bl.a. resulteret i debatter i diverse sprogfora på Facebook og sågar også i henvendelser til Dansk Sprognævns spørgetelefon. For kan man egentlig ”være velbefindende”?

Hvis man slår ’velbefindende’ op i Retskrivningsordbogen (ro.dsn.dk), finder man ordet opført som substantiv. Også Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) anfører at der er tale om et substantiv, og her kan man desuden finde betydningsdefinitionen ’tilstand hvor nogen eller noget trives og har det godt’ samt eksemplerne ”… hun går op i deres velbefindende” og ”dansk idræts velbefindende (…) ligger ham på sinde”.

Søger man i Dansk Sprognævns korpus af avistekster, finder man næsten udelukkende eksempler på hvori ’velbefindende’ er et substantiv, dvs. som noget man kan have eller kere sig om – men altså ikke som noget man kan være. Der findes dog en håndfuld eksempler på adjektivisk brug af typen ”patienten er velbefindende”.

Det er derfor ikke så underligt at nogen undrer sig over at ’velbefindende’ er brugt som adjektiv i konstruktionen ”Hendes Majestæt er velbefindende”, men denne brug af ordet er dog ikke helt ubeskrevet. I Ordbog over det danske Sprog (ordnet.dk/ods) kan man finde opslagsordet ’vel-befindende’ med ordklasseangivelsen ’adjektiv formet som participium’. Opslaget indeholder eksempler fra midten af 1800-tallet som fx ”Hvordan har du det, gode Ven? Er du velbefindende idag?” samt eksempler fra første halvdel af 1900-tallet, fx ”Siden har Patienten været velbefindende”.

Det sidstnævnte eksempel er fra Ugeskrift for Læger, og noget tyder på at brugen af ’velbefindende’ som adjektiv er ganske gængs i netop lægefaglige kredse. I flere diskussioner om emnet i facebookgrupper skriver ansatte fra sundhedssektoren at det er helt normalt at bruge ”er velbefindende” om patienter i journaler osv.

At bruge ’velbefindende’ som et adjektiv, som fx i ”Hendes Majestæt er velbefindende”, er fortsat sjældent i almensproget, men det er ikke noget ukendt fænomen, og meget tyder på at det i særlige kredse er helt almindeligt og upåfaldende sprogbrug.

Nyt fra Sprognævnet 2026/2 er udkommet. 🌿I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om hvad man kan bruge R...
07/05/2026

Nyt fra Sprognævnet 2026/2 er udkommet. 🌿

I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om hvad man kan bruge Retskrivningsordbogen til – og hvad man ikke kan bruge den til. Derudover kan du i årets andet nummer også finde to artikler i serien om farlige ord, denne gang om nedsættende betegnelser for mænd og kvinder og om 'sygeplejerske' og 'billettrice' og andre substantiver med feminine afledningsendelser i Retskrivningsordbogen.

📍 Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her:https://dsn.dk/wp-content/uploads/2026/05/NfS-maj-2026_web_final_NY2.pdf

📍 Læs Nyt fra Sprognævnet på vores hjemmeside her: https://dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/maj-2026/

Dansk Sprognævn vil gerne spørge dig om noget: "Kan vi på dansk?"I efterhånden mange sammenhænge kan man både i tale og ...
30/04/2026

Dansk Sprognævn vil gerne spørge dig om noget: "Kan vi på dansk?"

I efterhånden mange sammenhænge kan man både i tale og på skrift støde på engelske ord i dansk, men har vi egentlig brug for dem alle, eller kan vi (op)finde ord og udtryk der kan det samme som de engelske?

I dag lancerer Dansk Sprognævn kampagnen 'Kan vi på dansk?' der netop har til formål at undersøge hvilke engelske låneord vi kunne undvære, og hvad vi i stedet kunne sige på dansk.
Kender du engelske ord eller udtryk du kunne undvære, så hjælp os med at blive klogere på området ved at hoppe ind på www.dsn.dk/kan-vi-paa-dansk og følge linket til undersøgelsen.

Du kan også møde kampagnen på sprogfestivalen SPROGENSE som finder sted fredag den 1. og lørdag den 2. maj i Bogense: https://www.sprogense.dk/program/kan-vi-paa-dansk/

Solskin og sprogglæde på SPROGENSE 2026 ☀️Vejrudsigten lover solskin, og programmet lover spændende foredrag til SPROGEN...
28/04/2026

Solskin og sprogglæde på SPROGENSE 2026 ☀️

Vejrudsigten lover solskin, og programmet lover spændende foredrag til SPROGENSE 2026 som finder sted på fredag og lørdag (den 1. og 2. maj).

Du kan stadig nå at bestille billetter til Dansk Sprognævns aktiviteter! 🎟️

Her kan du bl.a. finde billetter til ”Tyve spørgsmål til sprognævnsdirektøren”, hvor Thomas Hestbæk Andersen tager imod spørgsmål fra publikum om sproget og Sprognævnets arbejde: https://www.sprogense.dk/program/tyve-spoergsmaal-til-sprognaevnsdirektoeren/

Du kan også komme til radiooptagelse i Dansk Sprognævns lokaler når P1 gæster SPROGENSE med radioprogrammet Parnasset og stiller spørgsmålet: ”Hvem skaber sproget?”: https://www.sprogense.dk/program/parnasset-hvem-skaber-sproget/

Om lørdagen kan du også komme ind bag kulisserne hos Dansk Sprognævn og høre om projektet Ordsamlingen.dk, og du kan også høre om arbejdet i spørgetelefonen til oplægget ”Spørg Sprognævnet!”. Her behøver du ikke at bestille billet – mød blot op!

📍 Se hele programmet på sprogense.dk/program

Adresse

Adelgade 119 B
Bogense
5400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:30 - 12:30
13:30 - 14:30
Onsdag 09:30 - 12:30
Torsdag 09:30 - 12:30
Fredag 09:30 - 12:30

Telefon

+45 33 74 74 74

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Dansk Sprognævn sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Dansk Sprognævn:

Genveje

Del