22/05/2026
Kan man være velbefindende? 🤔
I forbindelse med dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet tidligere på måneden udsendte kongehuset den 15. maj en pressemeddelelse hvori der stod at ”Hendes Majestæt er velbefindende.”
I de efterfølgende timer blev pressemeddelelsen gengivet i flere forskellige medier, og det har bl.a. resulteret i debatter i diverse sprogfora på Facebook og sågar også i henvendelser til Dansk Sprognævns spørgetelefon. For kan man egentlig ”være velbefindende”?
Hvis man slår ’velbefindende’ op i Retskrivningsordbogen (ro.dsn.dk), finder man ordet opført som substantiv. Også Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) anfører at der er tale om et substantiv, og her kan man desuden finde betydningsdefinitionen ’tilstand hvor nogen eller noget trives og har det godt’ samt eksemplerne ”… hun går op i deres velbefindende” og ”dansk idræts velbefindende (…) ligger ham på sinde”.
Søger man i Dansk Sprognævns korpus af avistekster, finder man næsten udelukkende eksempler på hvori ’velbefindende’ er et substantiv, dvs. som noget man kan have eller kere sig om – men altså ikke som noget man kan være. Der findes dog en håndfuld eksempler på adjektivisk brug af typen ”patienten er velbefindende”.
Det er derfor ikke så underligt at nogen undrer sig over at ’velbefindende’ er brugt som adjektiv i konstruktionen ”Hendes Majestæt er velbefindende”, men denne brug af ordet er dog ikke helt ubeskrevet. I Ordbog over det danske Sprog (ordnet.dk/ods) kan man finde opslagsordet ’vel-befindende’ med ordklasseangivelsen ’adjektiv formet som participium’. Opslaget indeholder eksempler fra midten af 1800-tallet som fx ”Hvordan har du det, gode Ven? Er du velbefindende idag?” samt eksempler fra første halvdel af 1900-tallet, fx ”Siden har Patienten været velbefindende”.
Det sidstnævnte eksempel er fra Ugeskrift for Læger, og noget tyder på at brugen af ’velbefindende’ som adjektiv er ganske gængs i netop lægefaglige kredse. I flere diskussioner om emnet i facebookgrupper skriver ansatte fra sundhedssektoren at det er helt normalt at bruge ”er velbefindende” om patienter i journaler osv.
At bruge ’velbefindende’ som et adjektiv, som fx i ”Hendes Majestæt er velbefindende”, er fortsat sjældent i almensproget, men det er ikke noget ukendt fænomen, og meget tyder på at det i særlige kredse er helt almindeligt og upåfaldende sprogbrug.
