Midtvendsyssel Lærerkreds - Kreds 150

Midtvendsyssel Lærerkreds - Kreds 150 Midtvendsyssel Lærerkreds dækker Brønderslev og Jammerbugt kommuner og er en lokal kreds under Danmarks Lærerforening

19/09/2026

Budget 2027 i Brønderslev Kommune

Er der en matematiklærer til stede?
Det tænker man, når man ser flere politikeres opslag på Facebook, om det vedtagede budget for 2027.
Her forlyder det, at man har investeret i folkeskolen, og der nævnes tal på helt op til 7 mio.
Det, synes vi, lyder fantastisk, men når vi så kigger budgettet igennem, er det, der er brug for en matematiklærer.

Man har godt nok givet:
1 mio. til styrket indsats mod skolefravær og trivsel og 7 mio. til styrkelse af folkeskolen.
Til gengæld har man sparet 2 mio. på udgift til befordring, knap 800 tusinde på reduktion i antallet af specialtilbud og yderligere 400 tusind på elever i special, der ikke kommer i skole.
Ydermere har man sneget en pulje ind til “tilpasning på skoleområdet”, hvor man skal spare 7 mio.
Alt i alt betyder det, at skoleområdet bliver beskåret med 2,2 mio. i 2027.

Det er ikke, hvad der er brug for i en folkeskole, hvor elevernes faglighed og trivsel har været faldende over en årrække, og hvor lærernes arbejdsmiljø er udfordret.
Mulighederne for investeringer har sjældent været bedre i Brønderslev Kommune, så vi er meget skuffede, både på lærernes og elevernes vegne.

Kære politikere i Brønderslev KommuneVi ønsker jer et godt budgetseminar og håber, at I kommer godt i mål med investerin...
18/09/2026

Kære politikere i Brønderslev Kommune
Vi ønsker jer et godt budgetseminar og håber, at I kommer godt i mål med investeringer i vores folkeskoler.

Folkeskolen er en samfundsinstitution, som vi skal værne om, da det er her det demokratiske fundament skabes. Det er her eleverne lærer og dannes til livet.
Alt for mange unge mennesker står udenfor job og uddannelse, fordi rammerne i folkeskolerne er udfordret. Det skal og må vi gøre noget ved! Men det kræver, at I også politisk holder hånden under vores folkeskoler og sikrer, at det - ud over et solidt pædagogisk og fagligt fundament - også er et økonomisk fundament.
Vi kan ikke vente på Christiansborgs beslutninger - vi har brug for kommunale politikere, der tør gå forrest. I er nemlig med til at sikre, at skolerne kan lykkes!

💡Har du set kredsens kommende aktiviteter?NEJ? Tjek begivenheder her på siden - eller tjek vores hjemmeside lige her👉 ht...
16/09/2026

💡Har du set kredsens kommende aktiviteter?

NEJ? Tjek begivenheder her på siden - eller tjek vores hjemmeside
lige her👉 https://kreds150.dlf.org/medlem/skal-du-vaere-med/

Som lærerkreds vil vi gerne være relevante for dig og dine kolleger - fodre jer med det lærere godt kan lide.... FAGLIG OG PÆDAGOGISK VIDEN
Har DU gode ideer eller ønsker - så send os en mail på [email protected]

Se kommende arrangementer for medlemmer af Midtvendsyssel Lærerkreds.

VELKOMMEN I FÆLLESSKABET TIL VORES NYE KOLLEGEROgså i Midtvendsyssel Lærerkreds byder vi nyuddannede (og nyansatte) velk...
11/09/2026

VELKOMMEN I FÆLLESSKABET TIL VORES NYE KOLLEGER

Også i Midtvendsyssel Lærerkreds byder vi nyuddannede (og nyansatte) velkommen.
Sammen med forvaltningerne i begge kommuner afholder vi "Møde for nyansatte". På møderne hører vi om oplevelsen af opstarten, om skolevæsenerne, om løn og arbejdstid og sammen tjekker vi, at ansættelsesbrevene er korrekte.

Møde for nyansatte i Jammerbugt er den 8. oktober 2026 og datoen for mødet i Brønderslev kommer snarest

Ny i flokken? Vi er her for dig 🤝

Som nyt medlem af Danmarks Lærerforening kan det være vanskeligt at overskue, hvem og hvad DLF er og kan.

Hvordan er det nu med de vilkår og overenskomster?
Hvem kan jeg gå til for rådgivning og hjælp?
Hvilke medlemsfordele og arrangementer kan jeg gøre brug af?

Vi har lavet et særligt velkomstmateriale til dig, som er ny i foreningen og har brug for en hurtig introduktion. Derudover får du også en lækker nøglesnor i læder til alle dine mange nøgler – lad os være ærlige, du har sikkert en del af holde styr på 😉🔑

Hele molevitten får du af din tillidsrepræsentant, som er uddannet af Danmarks Lærerforening, og som altid står klar.

I materialet får du blandt andet svar på:

💰 Hvad har jeg ret til?
Løn, overenskomst og dine arbejdsvilkår.

⚖️ Hvor kan jeg få hjælp?
Rådgivning og juridiske bistand – og hvem du kan gå til, hvis du er i tvivl.

🙌 Medlemsfordele
Kurser, sommerhuse, medlemslån, forsikringer, gratis adgang til museum og meget mere

Velkommen i fællesskabet til jer, der er nye - Danmarks Lærerforening er med dig gennem hele dit arbejdsliv ❤️

Hvad synes du er det bedste ved at være en del af et stort lærerfællesskab? 💡

10/09/2026
Arbejdsmiljødag med alle vores arbejdsmiljørepræsentanter🤗Vi havde besøg af David fra Arbejdstilsynet, som fortalte om t...
10/09/2026

Arbejdsmiljødag med alle vores arbejdsmiljørepræsentanter🤗
Vi havde besøg af David fra Arbejdstilsynet, som fortalte om tilsyn og tendenser på skoleområdet.
Herefter blev der arbejdet med konkrete cases og hvordan AMR’erne kan arbejde systematisk og fokuseret i arbejdsmiljøgrupperne.

TAK til David og alle jer arbejdsmiljørepræsentanter for jeres daglige indsats! I gør det godt!

Vi har sagt det igen og igen.Lad os møde PISA med folkeskolelovens paragraf 5‘Indholdet i undervisningen vælges og tilre...
10/09/2026

Vi har sagt det igen og igen.
Lad os møde PISA med folkeskolelovens paragraf 5

‘Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte f**s erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:

1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 2.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 6.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 2.-6. klassetrin.
d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.
e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, fritage eleven for tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2 nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Stk. 6. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i 2 år. Børne- og undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13 a, stk. 1, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med bopæl i udsatte boligområder, og krav om aflæggelse af sprogprøver, jf. 3. pkt., for disse elever kan fraviges.

Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.

Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevtal i undervisningen i dansk som andetsprog, fritagelse for undervisningen i fag undtagen dansk og matematik, antal undervisningstimer og modtagelsesklassers omfang med hensyn til klassetrin for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

05/09/2026

‼️Budgetforhandlingerne i Jammerbugt er ovre.

🟢Lige nu forlyder det, at der laves klasseloft på 24 elever og at den 25. elev udløser ressourcer til en ekstra klasse. En saltvandsindsprøjtning på 9.7 mio kr, som vil kunne mærkes
Implementeringen kommer til at køre over en årrække med indskolingerne først.

🟢Der tilføres midler målrettet de små skoler på 1.6 mio kr

🟢 Saltum skoles juniormesterlære fortsætter

… MEN vi kender ikke detaljerne endnu, så mere information kommer!

… det tyder på en god forhandling for folkeskolen - det havde vi brug for!

Kære politikere i Jammerbugt KommuneVi ønsker jer et godt budgetseminar og håber, at I får enderne til at mødes!Folkesko...
04/09/2026

Kære politikere i Jammerbugt Kommune
Vi ønsker jer et godt budgetseminar og håber, at I får enderne til at mødes!

Folkeskolen er bærende for vores samfund. Det er her eleverne lærer og dannes til livet. Alt for mange oplever ikke at afslutte folkeskolen, som de helst skulle - og ender udenfor job og uddannelse. Det vil vi gerne lykkes med, men vi har brug for jeres hjælp! Vi skal sikre, at alle elever får den rette undervisning, hjælp og støtte. Det kræver, at vi holder hånden under skolerne og sikrer, at der - ud over et solidt pædagogisk og fagligt fundament - også er et bæredygtigt økonomisk fundament.
Det er også op til jer, om vi kan lykkes med de opgaver!

Adresse

Grønnegade 52
Brønderslev
9700

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

98801933

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Midtvendsyssel Lærerkreds - Kreds 150 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del