20/08/2026
🌾🫐 Sensommeroplevelser i naturen 🫐🌾
I denne uge har vi været på opdagelse i naturen og nydt nogle af sensommerens mange glæder. Vi har også været på besøg på en bondegård, hvor børnene fik lov til at opleve livet tæt på dyrene og landbruget. 🐄☀️
På vores tur til kornmarken kiggede vi nærmere på kornstråene, mærkede på dem og samlede nogle med hjem. Vi talte om, hvordan kornet vokser, og hvad det kan bruges til, når det bliver høstet. Børnene undersøgte kornstråene helt tæt på og brugte dem efterfølgende i en kreativ aktivitet, hvor de trænede finmotorik og koncentration ved at sætte perler på stråene. 🌾
Vi fandt også modne brombær i naturen 🫐, som blev plukket, undersøgt, talt og selvfølgelig smagt på. De flotte farver og den søde smag gav anledning til mange gode snakke og fælles oplevelser.
Gennem leg og udforskning får børnene mulighed for at udvikle deres sprog, sanser, motorik, nysgerrighed og fællesskab. Det er skøn læring, når børnene får lov til at opleve og undersøge verden med hele kroppen. ❤️