Folk & Sikkerhed

Folk & Sikkerhed Folk & Sikkerhed primære formål er at skabe fokus og debat og fremføre synspunkter på det beredskabs- forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

www.folkogsikkerhed.dk Folk & Sikkerhed er en almennyttig landsdækkende organisation, der er uafhængig af partipolitik.Folk & Sikkerhed har til formål gennem oplysning at formidle en forståelse mellem befolkningen og Forsvaret for behovet for et forsvar, herunder et beredskab, og derigennem styrke forsvarsviljen og -evnen. Folk & Sikkerhed har endvidere til formål at gennemføre projekter og initi

ativer, der bidrager til at skabe forståelse for behovet for beredskabsmæssig robusthed i samfundet og sikkerhed og tryghed for den enkelte. Folk & Sikkerhed fremmer disse formål ved at skabe fokus og debat og fremføre synspunkter på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og udbrede kendskabet i befolkningen til de arbejdsopgaver, der varetages af det militære forsvar, redningsberedskabet, politiet og den civile sektors beredskab. Denne side administreres af sekretariatet og medlemmer af bestyrelsen i Folk & Sikkerhed.

27/07/2026
20/07/2026
18/07/2026

Se denne specialudgave af Forsvarsmagasinet. Link i kommentarer.

Hvert år den 5. september hylder Danmark de mere end 60.000 danskere, der siden 1948 har været udsendt på internationale missioner. I denne særudgave af Forsvarsmagasinet møder vi tre veteraner fra forskellige generationer, der deler deres personlige historier om at tjene Danmark langt hjemmefra. Sammen med Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk & Sikkerhed og pensioneret kontreadmiral, ser vi på baggrunden for Flagdagen og betydningen af at anerkende de mennesker, der har repræsenteret Danmark i verdens brændpunkter – både i militære, humanitære og civile missioner.

Torben Ørting Jørgensen (Thøger) er veteran, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed.Han skriver sådan...
12/07/2026

Torben Ørting Jørgensen (Thøger) er veteran, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed.
Han skriver sådan her:

”Jeg var udsendt til de amerikanske styrker i Irak i 2006, og jeg var aktivt med til at forlænge den danske indsats.

Med hjælp fra general Casey og den daværende generalløjtnant Dempsey medvirkede jeg til at skaffe den erklæring fra den irakiske regering, som fastslog, at den fortsat ønskede dansk deltagelse i koalitionen. Erklæringen var afgørende, fordi Dansk Folkeparti krævede den for at fastholde sin støtte i Folketinget til fortsat dansk deltagelse i missionen.

Jeg står ved min udsendelse og de beslutninger, jeg traf. Også selv om grundlaget for udsendelsen sidenhen viste sig at være tvivlsomt.

Det er hverken første eller sidste gang, at danske udsendte deltager i missioner, der ikke udvikler sig som ønsket, eller som medfører tab og nederlag. At stille op, når regering og Folketing beder os om det, er selve præmissen for at bære uniform.

Men den præmis hviler på tillid. Tillid til de politikere, der beslutter at sende danske styrker afsted. Og tillid til, at de samme politikere vedstår sig ansvaret for de beslutninger, de har truffet.

Jeg er overbevist om, at den historiske udredning om udsendelsen af danske styrker til Afghanistan vil tegne et nuanceret billede af beslutningsgrundlaget og de efterfølgende politiske valg. Men det forudsætter, at politikerne træder i karakter og bidrager til udredningen med navn og ansigt.

Alt andet vil være et svigt, der undergraver tilliden mellem Forsvarets ansatte og de politiske beslutningstagere.

Derfor opfordrer jeg alle til at skrive under på borgerforslaget, så sagen bliver behandlet i Folketinget, og den nuværende beslutning kan blive ændret. Politikere skal ikke kunne unddrage sig et personligt ansvar for at medvirke til udredningen af beslutninger, de selv har været med til at træffe.

Jeg er glad og stolt over, at Folk & Sikkerhed helhjertet bakker op om borgerforslaget. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at underskrive borgerforslaget og dermed sende et klart signal: Redelighed og anstændighed gælder også for politiske beslutningstagere.

Vi lever i og kæmper for et demokrati. Det svækkes, hvis man ikke slår visiret op og vedkender sig sine beslutninger.

Demokrati dør i mørke. Lad os tænde lyset.”

Det her er ikke mine ord, men Thøgers. Og de vejer, fordi han selv har stået i det: en officer, der bærer sit ansvar, også når beslutningen bag viste sig at være forkert. Det er den samme redelighed, forslaget beder politikerne om.
Det er ikke bare generaler og oberster, der støtte forslaget – men også en kontreadmiral. For forslaget betyder noget for alle med dannebrog på skulderen.
Skriv under, hvis du er enig. Så vi kan få beslutningnerne ud i lyset.


https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23917

10/07/2026

Hvor meget har befolkningen egentlig ret til at vide om de beslutninger, der sender danske soldater i krig – og om de milliarder, der investeres i Forsvaret?

I denne udgave af Delta Kilo ser vi nærmere på det omdiskuterede borgerforslag om Afghanistan-udredningen, sagen om tidligere forsvarschef Jesper Helsøs dagbøger og Statsrevisorernes kritik af F-35-indkøbet.
Sammen med Torben Ørting Jørgensen diskuterer Teddy Gerberg, om manglende åbenhed risikerer at svække tilliden til både Forsvaret og de politikere, der træffer beslutningerne.
Se hele Delta Kilo på DK4 eller via link i kommentarer

06/07/2026

Vores strategiske landforsvar hviler på sikrede forsyningsveje, især i de baltiske lande.

Uanset udfaldet i Ukraine, vil sameksistens med Rusland kræve fokus på vores maritime enheder. De danske farvande er vitale for både Rusland og de omkringliggende nationer.

At sikre disse passager er afgørende for meningen med vores forsvar.

04/07/2026
03/07/2026

Fremtidens flåde - se Delta Kilo

Danmarks strategiske rolle i Østersøen er afgørende for NATO's sikkerhed. At sikre søherredømmet er essentielt for lande som Polen, de baltiske stater, Finland og Sverige. Det er dybt bekymrende, når tidligere forsvarschefer sår tvivl om vores evne til at agere effektivt i regionen. Vores engagement starter ved grænsen til Rusland, og vi skal være klar til at forsvare vores allierede.
Se hele programmet via link i kommentarer.

Adresse

Klingseyvej 15B
Copenhagen
2720

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 17:00
Tirsdag 08:30 - 17:00
Onsdag 08:30 - 17:00
Torsdag 08:30 - 17:00
Fredag 08:30 - 17:00

Telefon

+4533147900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Folk & Sikkerhed sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Folk & Sikkerhed:

Genveje

Del