Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 14:00 Tirsdag 10:00 - 14:00 Onsdag 10:00 - 14:00 Torsdag 10:00 - 14:00

Montkompagniet, Strandboulevarden 151, Street th, Copenhagen (2026)

Q: Hvad er adressen?

Strandboulevarden 151, Street Th

15/06/2026

Mønten, som Secret Service troede var falsk – og som i dag er millioner værd!

Har du nogensinde tænkt på, om du har en lille formue liggende i din samling eller i en gammel krukke med småpenge? Historien om 1969-S "Doubled Die" Lincoln-centen er beviset på, at en helt almindelig øre kan forvandle sig til et af de mest eftertragtede samlerobjekter i verden.

Det er en historie om dramatik, fejl og en helt uventet konflikt med de amerikanske myndigheder.

Da Secret Service blev narret:
I 1969 dukkede en bemærkelsesværdig fejl-mønt op fra San Francisco-mønten. Mønten havde en tydelig "dobbeltstempling" (doubled die) på både årstallet og inskriptionerne "LIBERTY" og "IN GOD WE TRUST".

Men her bliver det besynderligt: Fordi der på det tidspunkt cirkulerede bevidst fremstillede forfalskninger af netop denne mønttype, tog de føderale agenter fra U.S. Secret Service fejlagtigt de ægte mønter for at være forfalskninger. De beslaglagde og destruerede faktisk flere eksemplarer, før det gik op for myndighederne, at der var tale om en sjælden og autentisk fejl fra møntværket.

Hvorfor er den så speciel?
I modsætning til mere almindelige fejl, er 1969-S Doubled Die-mønten let at spotte med det blotte øje. Dobbeltheden på årstallet og teksten er så markant, at den næsten "springer ud" af mønten.

Da der anslås at findes færre end 100 eksemplarer af denne mønt i verden, er den i dag en sand trofæ-mønt. Et eksemplar i høj kvalitet er for nylig blevet solgt for svimlende 4,15 millioner kroner på auktion!

Gemmer du på en skat?
Selvom chancen for at finde en er lille, lever legenden i bedste velgående. Mange af de fundne eksemplarer er dukket op i helt almindelige møntruller, som folk har gemt på gennem årtier.

Hvordan genkender du den?

Årstallet: Se efter tydelig dobbelttryk på "1969".

Inskriptioner: "LIBERTY" og "IN GOD WE TRUST" skal være tydeligt fordoblede.

Vigtigt: Mærket "S" (for San Francisco) er ikke dobbelt på den ægte udgave, da det blev stemplet manuelt efterfølgende.

07/05/2026

Historien om Dronning Margrethes ikoniske sølvmønt: Kender du Dronning Margrethes "Prinsessemønt"?

I 1958 stod danskerne i kø foran bankerne. Anledningen var helt særlig: Udgivelsen af den første mønt nogensinde med Prinsesse Margrethe. I dag, hvor sølvprisen er steget med 120% på blot et år, er den historiske 2-krone gået fra at være et minde til at blive et eftertragtet samlerobjekt.

Da Dronning Margrethe fyldte 18 år den 16. april 1958, var det en milepæl for hele Danmark. Hun blev myndig, indtrådte i Statsrådet og kunne for første gang tage del i landets officielle pligter sammen med sin far, Frederik 9.

For at fejre denne historiske dag blev der slået en erindringsmønt i sølv. Det var ikke bare en hvilken som helst mønt – det var den første danske prinsesse nogensinde, der blev afbildet på en mønt. Den fik hurtigt navnet "Prinsessemønten".

En eksplosiv interesse:
Interessen var så enorm, at mange måtte gå forgæves i 1958. Mønten blev solgt for 5 kroner, selvom det var en 2-krone, da overskuddet gik til velgørende formål. Samtlige eksemplarer blev revet væk øjeblikkeligt.
Mønten markant større end dem, vi bruger i dag. Med en diameter på 31 mm (svarende til en moderne 5-krone) og en vægt på 15 gram, mærker man tydeligt tyngden af det ægte sølv.

Mere end bare historie: Sølvværdien stiger
Det er ikke kun historien, der gør mønten interessant i dag. Sølvprisen er det seneste år steget med hele 120%. Det betyder, at det ægte sølv (80% sølv, 20% kobber), som mønten er slået i, er mere værdifuldt end nogensinde før.

Mønten bærer to smukke portrætter:

Forsiden: "Sømandskongen" Frederik 9.

Bagsiden: Det første møntportræt af den unge Margrethe med det ikoniske korte hår.

16/04/2026

✨ L.E. Bruun-auktionen: Vilde priser for vilde kvaliteter!
For seriøse samlere af dansk mønt er det sjældent, at en auktion føles som mere end blot en række lots. Men det er netop tilfældet med L.E. Bruun-samlingen hos Stack's Bowers Galleries.

Det, der gør denne auktion bemærkelsesværdig, er ikke alene sjældenheden – men den konsekvente kvalitet. På tværs af perioder og regenter ser vi mønter, der ikke bare er velbevarede, men som repræsenterer det absolut øverste lag af, hvad der eksisterer.

Særligt guldmønterne understreger dette niveau. 2 Christian d’Or 1870 – Christian IX (NGC MS69) blev solgt for ca. 1.043.000 DKK og er et skoleeksempel på en “top pop”-mønt. En dansk guldmønt i denne bevaring er ekstremt sjælden, og den placerer sig naturligt som et centerpiece i enhver avanceret samling. I samme spor finder vi 2 Christian d’Or 1866 – Christian IX (NGC MS68), som realiserede ca. 268.000 DKK.

Går vi længere tilbage, er det svært ikke at hæfte sig ved Speciedaler 1672 – Christian V (NGC MS65), som opnåede ca. 328.000 DKK. Her ser vi en mønt fra den tidlige enevælde i en kvalitet, man sjældent møder – og som bryder med den normale forventning om slid og kompromiser for perioden.
Det er dog i bredden, at samlingen for alvor imponerer. Speciedalerne fra midten af 1800-tallet – herunder Speciedaler 1840 Altona (NGC MS65, Prooflike), Speciedaler 1843 (NGC MS65, Prooflike), Speciedaler 1845 (NGC MS67) og Speciedaler 1848 – Frederik VII (NGC MS67, Prooflike) – ligger typisk i niveauet ca. 150.000–350.000 DKK. Fælles for dem er den visuelle kvalitet: skarpe præg, prooflike felter og en nærmest medaljeagtig fremtoning. Samtidig bærer de en stærk historisk kontekst – ikke mindst 1848 – som kun øger deres appel blandt samlere.

Også guldet fra Altona bidrager til helheden. Frederik d’Or 1853 – Frederik VII (NGC MS67) blev handlet i niveauet ca. 200.000–400.000 DKK og repræsenterer de danske handelsguldmønter med klare europæiske referencer.

Der her dermed været meget store priser i denne auktion. Og det har været meget klart at se hvad forskellen i priserne er for de absolutte topkvaliteter – og de mere almindelige kvaliteter.

F.eks. sælger vi normalt Speciedalere fra Christian 8. til omkring 5.000 kr. i en kvalitet 1+ kontra denne auktion hvor de altså er gået for 150.000 – 300.000 i absolut topkvalitet.

Det samme er gældende for det smukke d’Or mønter. F.eks. en Frederik d’Or fra 1853 har vi før solgt for 109.000 kr. hvor den her går for knap 396.000 kr.

L.E. Bruun Samlingen bliver ved med at lave numismatiske rekorder. Noget der gør det interessant for alle samlere.

18/03/2026

I flere årtier har sølv- og guldentusiaster forudsagt markante prisstigninger. Mange har talt om guldpriser på 14.000–17.000 kroner pr. ounce eller mere, mens sølv ofte er blevet spået til 350–700 kroner pr. ounce – og nogle gange endnu højere. Tidligere blev disse forudsigelser ofte mødt med skepsis, men nu begynder udviklingen faktisk at nærme sig disse niveauer.

Det er dog stadig usikkert, hvordan det påvirker markedet for verdensmønter, ud over at deres metalværdi naturligvis stiger. De høje priser har allerede fået nogle samlere til at trække sig, mens andre vælger at sælge deres mønter til omsmeltning – selv uden at få fuld smelteværdi. Den eneste grund til, at dette ikke sker i endnu større skala, er lange ventetider hos raffinaderierne. Efterspørgslen steg kraftigt, da sølv brød over cirka 350 kroner pr. ounce – et niveau set tidligere i 2011 og omkring 1980 – og den er fortsat høj.

Fordi raffinaderierne er flere måneder bagud, har mønthandlere justeret deres priser. Sølv handles nu over cirka 560 kroner pr. ounce i løbet af dagene. Mønter med lavere sølvindhold får ofte endnu større fradrag, fordi de er dyrere at raffinere.
Et godt eksempel er den mexicanske 1 peso (1957–1967) med 10 % sølv. For få år siden kostede den omkring 9 kroner, men er nu steget til cirka 25 kroner – i takt med sølvets pris.

Det samme gælder danske sølv-erindringsmønter. Når sølvprisen stiger, øges deres smelteværdi og dermed deres minimumsværdi. Samtidig kan omsmeltning reducere udbuddet. Kombinationen af højere metalpris og færre mønter kan derfor gøre dem mere eftertragtede og potentielt mere værdifulde over tid.

05/03/2026

Forslag om Trump-mønt til 2026 skaber debat i USA

Et forslag om at udstede en ny amerikansk 1-dollar-mønt med præsident Donald Trump som motiv har sat gang i både den officielle godkendelsesproces og en bredere debat om traditioner og politisk symbolik i USA.

Designforslagene til mønten, der er tænkt som en del af markeringen af USA’s 250-års jubilæum i 2026 — den såkaldte semiquincentennial — har været offentligt tilgængelige siden december og er nu rykket videre i den føderale gennemgang. Hvis mønten bliver godkendt, vil den få et gyldent udseende og være fremstillet i samme mangan-messing-legering som Sacagawea-dollaren samt de nyere Native American- og American Innovation-dollars.

Ifølge U.S. Mint udvikles møntdesigns normalt af interne medaljekunstnere og deltagere i det såkaldte Artistic Infusion Program. Mens finansministeren har betydelig frihed til at iværksætte produktion af guldmønter og sølvmedaljer, kræver de fleste cirkulationsmønter godkendelse fra Kongressen. Planerne om en Trump-dollar blev første gang nævnt af embedsmænd fra finansministeriet i oktober 2025.

Men forslaget har mødt modstand. Kritikere peger på, at det bryder med en lang amerikansk tradition ikke at afbilde nulevende personer — særligt ikke siddende præsidenter — på landets mønter. De advarer om, at det kan politisere den nationale valuta.
Historisk set har der dog været undtagelser. I 1926 blev præsident Calvin Coolidge afbildet på en halvdollar udstedt i anledning af 150-året for USA’s uafhængighed. I 1995 blev Eunice Kennedy Shriver den første nulevende kvinde på en amerikansk mønt, da hun blev portrætteret på en sølvdollar udgivet i forbindelse med Special Olympics World Games.

Rent juridisk har US Mint vurderet, at den foreslåede mønt er lovlig. Ifølge Circulating Collectible Coin Redesign Act of 2020 er portrætter af nulevende personer forbudt på en mønts bagside, men der gælder ingen tilsvarende begrænsning for forsiden. Da designene blev præsenteret for Commission of Fine Arts (CFA) den 22. januar, oplyste US Mints fungerende designchef, at både US Mint og finansministeriet havde gennemført juridisk research, som konkluderede, at forslaget holder sig inden for lovens rammer.
CFA gennemgik i alt 11 designforslag — tre forsider og otte bagsider — og anbefalede senere en bestemt kombination af forside og bagside i et brev til US Mints direktør.
Situationen blev imidlertid mere anspændt i Citizens Coinage Advisory Committee (CCAC). Komitéen mødtes ikke i januar, og da den endelig samledes den 24. februar, valgte den at fjerne både Trump-dollar-forslaget og et relateret forslag om en Trump-guldmønt fra dagsordenen.

Den fungerende formand begrundede beslutningen med henvisning til historisk praksis. Han fremhævede, at demokratisk valgte ledere traditionelt ikke afbildes på mønter under deres embedsperiode, og at sådanne motiver oftere forbindes med monarkier eller autoritære styreformer.
Mødet udviklede sig yderligere, da et komitémedlem indledte en længere udveksling med US Mints juridiske rådgiver. Diskussionen handlede blandt andet om tidligere designforslag til jubilæums-quarters, som var blevet gennemgået og anbefalet, men senere ændret uden komitéens medvirken. Den juridiske rådgiver udtrykte forståelse for bekymringerne, men ønskede ikke at gå i detaljer i det offentlige forum.

De oprindelige temaer for jubilæums-quarters omfattede blandt andet Uafhængighedserklæringen, Forfatningen, afskaffelsen af slaveriet, kvinders stemmeret og borgerrettigheder. De endelige designs kom dog til at fokusere på Mayflower Compact, Den Amerikanske Revolution, Uafhængighedserklæringen, Forfatningen og Gettysburg-talen.
Trods uenighederne fortsætter processen. Som med alle møntdesigns vil de rådgivende anbefalinger fra de relevante komitéer indgå i overvejelserne, men den endelige beslutning ligger hos finansministeren.
Om Trump-mønten bliver en del af USA’s 250-års markering, afhænger derfor nu af den videre politiske og administrative behandling — og af, hvorvidt tradition eller fornyelse kommer til at veje tungest.

19/02/2026

Operation Bernhard:

Det begyndte med en idé, der var lige så kynisk, som den var genial. Midt under Anden Verdenskrig kæmpede Nazityskland ikke kun med kampvogne, ubåde og bombefly. De kæmpede også med økonomi. Storbritannien stod stærkt - ikke mindst på grund af det britiske pund, som var en af verdens mest stabile valutaer. Hvis man kunne underminere tilliden til pundet, kunne man i teorien ramme landet hårdere end med bomber.

Så nazisterne besluttede sig for at angribe med papir. Planen fik navnet Operation Bernhard, opkaldt efter SS-officeren Bernhard Krüger, som fik ansvaret for projektet under ledelse af Heinrich Himmler. Opgaven var vanvittig: De skulle producere så perfekte kopier af britiske pengesedler, at selv Bank of England ikke kunne se forskel.

Men hvem kunne udføre sådan et arbejde? Svaret var lige så brutalt som resten af planen. I koncentrationslejren Sachsenhausen koncentrationslejr udvalgte nazisterne en gruppe jødiske fanger - grafikere, trykkere, bankfolk, kunstnere, matematikere. Mænd, der før krigen havde haft almindelige liv og karrierer, blev nu samlet i en hemmelig barak og stillet over for et umuligt valg: arbejd for fjenden - eller dø.

De fik bedre forhold end de fleste andre fanger. De fik senge, ekstra mad, og de undgik det hårdeste tvangsarbejde. Men de levede i konstant frygt. De vidste, at hvis projektet blev afsluttet, kunne de blive likvideret for at fjerne alle vidner.

Alligevel gik de i gang. Arbejdet var ekstremt teknisk. Papiret skulle have præcis den rigtige struktur. Vandmærkerne skulle være identiske. Serienumrene skulle følge Bank of Englands systemer. Selv den mikroskopiske slitage og trykkets uperfektheder blev analyseret og genskabt. Efter måneder - og siden år - lykkedes det dem at fremstille sedler så perfekte, at de blev betragtet som de bedste forfalskninger i historien. I alt producerede de omkring 132 millioner pund. Det var en astronomisk sum i 1940’erne - svarende til milliarder i dag.

Nazisternes oprindelige plan var dramatisk: De overvejede at kaste pengesedlerne ud over Storbritannien fra fly for at skabe økonomisk kaos og inflation. Men planen blev aldrig gennemført. I stedet brugte Tyskland pengene mere diskret - til at betale for råvarer, finansiere spioner og handle i neutrale lande. Operationen blev dermed en slags økonomisk krigsførelse i det skjulte.

Inde i barakken i Sachsenhausen udspillede der sig samtidig et moralsk drama. Nogle af fangerne saboterede diskret arbejdet, når de kunne. Andre mente, at deres samarbejde var den eneste måde at overleve på. Hver dag var et valg mellem samvittighed og overlevelse. De levede i en gråzone, hvor heltemod og kompromis flød sammen.

Da krigen nærmede sig sin afslutning i 1945, begyndte panikken at brede sig blandt nazisterne. Beviser skulle fjernes. Trykplader og pengesedler blev transporteret til Østrig og kastet i søen Toplitzsee. Man håbede, at vandet og dybet ville skjule hemmeligheden for altid. Men søen gemte ikke på den for evigt. Efter krigen blev store mængder falske sedler fundet på bunden.

Og hvad med mændene? Mange af fangerne overlevede mirakuløst. De havde bogstaveligt talt trykt deres egen midlertidige overlevelse. Bernhard Krüger selv undgik hård straf efter krigen og arbejdede senere igen i trykkeribranchen - en bitter ironi i historiens lys. Operation Bernhard blev ikke den økonomiske katastrofe for Storbritannien, som nazisterne havde håbet på. Men den står i dag som den største statsstøttede falskmøntneroperation nogensinde - og som en fortælling om overlevelse under ekstreme moralske vilkår.

Historien blev senere fortalt i filmen Die Fälscher, men virkeligheden er næsten endnu mere utrolig end filmen. Det er en historie om papir og blæk. Men også om desperation, intelligens og menneskets vilje til at overleve - selv midt i historiens mørkeste kapitel.

Sedlerne i dag er samlerobjekter. Yderst eftertragtede endda - og med den historie forstår man godt hvorfor.

11/02/2026

🚨 Advarsel om falske 20-kroner i omløb 🚨

Politiet advarer nu om falske 20-kroner med årstallet 2021, som er fundet flere steder i landet. Selvom møntforfalskning generelt er et lille problem i Danmark, er der god grund til at være ekstra opmærksom – især hvis man får mange 20’ere i hånden på én gang.

På 2021-udgaven ses et portræt af dronning Margrethe, og her kan små detaljer afsløre en falsk mønt. Særligt omkring mund og næse kan detaljerne være mere flade og mindre skarpe end på en ægte mønt. Også på bagsiden, hvor våbenskjoldet og kongekronen er afbildet, kan man se forskel. Stenene i kronen kan fremstå flade og uden tydelig dybde på de falske udgaver. Kanten er også værd at tjekke: En ægte 20-krone har en afbrudt riflet kant med skarpe og tydelige riller, mens de falske ofte har mindre skarpe og mindre dybe riller.

Derudover kan udseendet og vægten give et hint. En mønt fra 2021 har som regel været i omløb og vil typisk have små ridser og brugsspor. Hvis den fremstår usædvanligt ny og skinnende, kan det være et advarselstegn. En ægte 20-krone vejer 9,3 gram, og falske mønter er ofte lettere, så hvis man sammenligner med en ægte, kan man muligvis mærke forskel.

Politiet har blandt andet set sager, hvor personer forsøger at købe elektronik for større beløb og betale med mange falske 20’ere. Husk også, at butikker gerne må afvise betaling, hvis der forsøges betalt med 25 mønter af samme slags. Del gerne budskabet, så vi hjælper hinanden med at være opmærksomme.

Billederne er af en ægte 20-krone som den skal se ud.

22/01/2026

💰 World Money Fair 2026 – nysgerrig på pengenes verden? 🌍

Fra 29.–31. januar 2026 samles den internationale møntverden igen i Berlin, når World Money Fair åbner dørene i Estrel Congress Center. I tre dage bliver messen mødested for passionerede samlere, professionelle forhandlere, investorer og alle med interesse for mønter, penge og numismatik.

Siden begyndelsen i 1972 – dengang som International Coin Exchange i Basel – har World Money Fair udviklet sig til verdens vigtigste platform for møntbranchen. I dag præsenterer mere end 320 udstillere fra hele verden alt fra sjældne mønter og nye udgivelser til teknologiske løsninger inden for moderne møntproduktion. Her mødes tradition, ekspertise og innovation under ét tag.

Messen har haft hjemme i Berlin siden 2006, og i 2026 markerer den 20 år i den tyske hovedstad. Jubilæet fejres med et historisk tilbageblik i messen’s officielle katalog – samtidig med at blikket rettes mod fremtiden for møntsamleri og -produktion.
🌟 Æresgæst 2026 er Tower Mint London, Londons sidste tilbageværende private møntværk. I anledning af sit 50-års jubilæum præsenterer Tower Mint britisk håndværk, kreativt design og moderne prægeteknologi – med fokus på kvalitet, innovation og samarbejde.

Et særligt højdepunkt bliver igen Minting Experience Center i Convention Hall 2. Her kan besøgende selv opleve møntprægning i praksis og fremstille deres egen medalje – fra blank til færdigt minde. Samtidig demonstrerer førende virksomheder den avancerede teknologi, som normalt arbejder bag kulisserne i møntindustrien. Den færdige medalje kan naturligvis tages med hjem som souvenir.

For samlere tilbyder messen også gratis og uafhængig møntvurdering, hvor eksperter hjælper med at fastslå værdien af medbragte mønter. Det giver både tryghed, indsigt og professionel rådgivning.

World Money Fair er dog mere end handel – det er også et videnscenter. På Live Stage, i Investment Forum og på Technical Forum deles ny viden om investeringsmønter, ædelmetaller, nye teknologier og branchens fremtid. Og når benene trænger til en pause, byder messerestauranten på gode rammer for afslapning og netværk.

🏆 I 2026 lanceres også World Money Fair Award, hvor publikum for første gang kårer årets mønt blandt månedens favoritter fra “Coin of the Month”.

Uanset om du er erfaren samler, professionel aktør eller blot nysgerrig på pengenes verden, er World Money Fair i januar 2026 ganske enkelt “theplacetobe”.
📍 Berlin
📅 29.–31. januar 2026

11/12/2025

Den kongelige guldmønt fra 1609 slog europæisk rekord:

En stor spansk guldmønt fra 1609, præget for kong Filip III, har slået den europæiske rekord for pris på en mønt. Den har været forsvundet i flere århundreder, men dukkede først op i USA omkring 1950. Her købte en samler i New York mønten, som han senere solgte til en spansk køber omkring ti år senere. Den blev siden igen solgt videre til en anden samler, hvis identitet ikke er offentlig kendt.

Auktionen fandt sted i Genève. Mønten, der vejer 339 gram, blev solgt for 2.817.500 schweizerfranc, cirka 3.49 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 22.500.000 danske kroner. Startprisen var 2.000.000 schweizerfranc, omkring 16.000.000 kroner. Auktionshuset Numismatica Genevensis bekræftede at salget er den højeste pris betalt for en mønt i Europa.

Mønten kaldes en Centen, eller 100 escudos, i en tidligere spansk valuta. Den blev fremstillet i Segovia af guld som kom fra de spanske erobrere der vendte hjem fra Amerika, også omtalt som Den Nye Verden. Mønten var et symbol på kongelig rigdom og magt og svarede til mange års løn. Auktionshusets grundlægger udtalte at den er den største mønt i moderne europæisk historie.

Den blev oprindeligt fremstillet som en gave mellem konger og dronninger. Auktionshusets repræsentant sagde at den næste ejer på en måde får chancen for at være lig en konge, fordi det var en konge der gav den til en anden konge. Der var stor interesse fra købere i USA, Europa og Mellemøsten, både fra private der ønskede et trofæ og fra institutioner.

Den tidligere rekord for en europæisk mønt tilhørte et stykke med 100 dukater, som engang havde tilhørt Ferdinand III af Habsburg. Denne blev solgt for 1.950.000 schweizerfranc, omkring 15.600.000 kroner.

Det er fascinerende at en enkelt mønt kan rumme så meget historie. Den repræsenterer ikke kun værdi i guld, men også fortællingen om konger, erobringer, magt og glemsel, indtil den nu igen har fundet vej til rampelyset.

02/12/2025

Nye danske mønter er landet!

Næsten 700 dage efter tronskiftet har Nationalbanken i dag løftet sløret for Danmarks helt nye mønter med Kong Frederik 10.

💰 Fremover kan du finde kongens portræt på de splinternye 10- og 20-kroner – mens 1-, 2- og 5-kronerne får selskab af hans monogram.
Det er faktisk første gang i 36 år, at de danske mønter får nye motiver!

👉 De nye mønter er helt almindelige betalingsmidler. De vejer det samme, har samme størrelse og bliver sendt i omløb på præcis samme måde som dem, vi allerede kender.
Det betyder også, at pengehåndteringsselskaberne får dem først, hvorefter de sendes videre til supermarkeder, butikker og andre steder, der får møntruller.
Så selvom mønterne officielt bliver frigivet i dag, kan der godt gå lidt tid, før du står med én i hånden.

🌍 Fun fact: Rejsen startede faktisk i Spanien!
I begyndelsen af året indgik Nationalbanken en aftale med Real Casa de la Moneda – Den kongelige mønt i Spanien – om at producere de nye mønter.

OBS: Disse mønter kan ikke købes. Heller ikke af mønthandlere. For at anskaffe dem må man vente til de er i butikkerne.

Montkompagniet

15/06/2026

07/05/2026

16/04/2026

18/03/2026

05/03/2026

19/02/2026

11/02/2026

22/01/2026

11/12/2025

02/12/2025

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type

Anmodning om at fjerne opslag

Mandag	10:00 - 14:00
Tirsdag	10:00 - 14:00
Onsdag	10:00 - 14:00
Torsdag	10:00 - 14:00