04/09/2025
ER DU VORES NYE KOLLEGA? 🌟🌟
Vi søger en dedikeret og kyndig musikekspert til at indgå i vores butikker og Accords musikelskende fællesskab.
KORT ANSØGNINGSFRIST TIRSDAG D. 9/9 KL. 12
HVAD FORVENTER VI AF DIG?
- Vi leder efter dig, som har omfattende og alsidig viden om musik og vinyl. Du har helt styr på musikhistorien inden for forskellige genrer og kan gavmildt dele den med vores kunder.
- Du er en udadvendt person, der kan skabe stærke forbindelser og mindeværdige oplevelser med vores kunder.
- Du er i stand til at prioritere din tid og arbejde selvstændigt og effektivt, da der altid er pres på i vores butikker.
- Du har en entusiastisk og velorganiseret tilgang til dit arbejde og er med til at skabe den bedste atmosfære for både kunder og kolleger.
Hos Accord & Sound er vores kolleger ikke bare musikeksperter – de er de skrappeste lyd-detektiver, vinylvirtuoser og groove-guruer, du kan opstøve. Sammen med dem vil du være med til at definere varesortimentet i vores butikker. Det er derfor vigtigt, at din musikviden sidder i skabet. Ser du dig selv her?
PRAKTISK:
Send din ansøgning og dit CV i PDF format til [email protected]. Hvis du har lyst, så send også gerne et billede og din top 10 albumliste.
Det er vigtigt at du kan arbejde mandage, fredage og weekend. Vi kan sammen finde ud af om det skal være en deltids eller fuldtidsstilling. Vi ansætter hurtigst muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted allerede i dag!
Mange musikhilsner,
TEAM ACCORD