06/11/2023
"Her er dagen efter en tre dages udstilling på Bogforum 2023. Efter timer med samtaler. Efter dage med smil, så mine kindmuskler skriger. Efter at skridttælleren på min telefon har tilmeldt mig til konkurrencer, og mine fødder har fået vabler, må jeg erkende, at jeg har nydt hvert eneste øjeblik af det.
Det øjeblik, hvor du ser en lille dreng storsmiler og bliver glad, når han får sin store Mefriends plakat i hånden og skaber kaos, fordi han skal stoppe midt i det hele for at se, hvad der sker på plakaten.
Det øjeblik, hvor en lille pige trækker sin mor hen til boden for at få en plakat.
Det øjeblik, hvor en bedstemor kommer hen og siger: "Nej, hvor ser det fint ud."
Disse og mange andre øjeblikke gør hele oplevelsen så meget bedre.
Men lad mig lige fortælle dig, næsten alt, hvad der kunne gå galt, gik galt.
For det første lå jeg syg i flere uger op til bogmessen, så syg, at jeg slet ikke kunne arbejde med de vigtige ting.
Så blev resten af holdet sygt under messen, så jeg stod helt alene, og det var første gang, jeg prøvede det.
Vi havde brug for en roll-up til arrangementet, men vi havde fået den forkerte roll-up. Det skulle fikses akut.
Så var der alt galt med bøgerne.
Først fik vi tilsendt en prøvebog, hvor alt så fint ud. Når vi så bestilte dem, kom der mærkelige streger i bogen.
Så skulle de bestilles på ny, lige op til bogforum.
Så fik vi den nye bestilling hjem og tænkte: "Fedt! Endelig."
En ældre dame tjekkede bogen ud på messen og sagde, at sidene ikke passede. HA.
Jeg blev mundlam. Jeg gennemgik bogen. Amen altså, siderne passede ikke. Bagsiden var slet ikke blevet printet.
Det har været et helvede at få det trykt. Vi ville så gerne trykke bøgerne herhjemme og gøre tingene så danske som muligt. Det har bare været en pine, en pine siger jeg.
Hvis vi havde fået dem trykt i Kina, ville de have gjort alt for at tilfredsstille deres kunder.
Herhjemme, tja, LaserTryk.dk A/S prøver så godt de kan. Måske mangler der lidt glæde og empati støv ude på deres arbejdsplads?
Så skrev vi igen og sagde, at vi skulle bruge dem akut.
De svarede, at vi ville få dem igen, hold nu fast, den 7. november... to dage efter bogforum var færdig. Haha.
Der var et par øjeblikke i fredags, hvor jeg stirrede blankt ud i intetheden for at samle mig.
Men jeg nød udfordringerne. Hold da op, hvor jeg nød det. Jeg elskede det. Jeg elskede, at vi mødte modstand. Jeg elskede, at jeg skulle smile til problemerne og vise, at det hele er en proces, som man kan lære af.
Fejlen ligger ikke hos lasertryk. Fejlen er min, fordi jeg var sent ude! Selvom de lavede fejl på trykket, burde jeg have været ude måneder før.
Jeg burde have bestilt flere roll-ups. Jeg burde have bestilt større plakater. Jeg burde have bestilt flere bøger!
Hør nu her! Jeg bestilte 1000 styk, men på grund af fejl havde vi 2000 bøger. Godt nok med fejl i, men hvis vi havde fået 1000 styk i første omgang, så ville vi have haft mange bøger allerede på dag 2!
Desuden var vi alt for få til at bemande boden!
Men næste år, til Bogforum 2024, bliver det så meget bedre!
Vi har allerede bøger til de lidt ældre, som der var så mange, der ønskede at få!
Folk kom til boden og spurgte: "Hvad er I for nogle?"
Svaret var, at vi var Mefriends og et nyt forlag, som vil dele gratis bøger ud til børn.
Så spurgte en mand, uden at forvente noget igen?
Ja. Og så havde vi fået vores pitch af en ældre herre: "At give bøger uden at forvente noget igen!"
Dette pitch blev efterhånden brugt hver gang, og vi så kæber falde, øjne åbne sig, folk gå i baglås, nogle blev sågar rørte så meget, at de fældede tårer, vi fik klaps på skulderen, wow, fantastisk, og så meget mere.
Vi tror inderligt på, at fremtiden ligger i at gøre noget uden at forvente noget igen.
På et tidspunkt kom en mor og datter op og sagde, og man kunne høre i hendes stemme den skuffelse, hun havde mødt, at bøgerne kostede en bondegård, og de havde ikke råd til bøger; "det ville betyde så meget for dem, som ikke har råd, og der bliver flere og flere af dem!"
Tak til alle, der kom og støttede os. Tak til alle, der sendte os positive tanker. Tak til jer, der ønskede os succes, og tak til alle, der hjalp til. Tak, Gud! Giv os mere af det her, så vi kan være forandringen og vise verden, hvilken forandring der skal til for at skabe den verden og det samfund, du har planlagt at skabe, med kærlighed, empati og frihed!"
Del endelig og del med dem I tror kunne få gavn af vores arbejde og projekter!