Vi er en støtteforening for FDF K 19 – Vanløse (K19), og vi vil gerne have dig, din familie, dine venner og din evt. Og hvem du er, er ikke vigtigt. Du kan jo være en forælder, søster, bror, bedsteforælder eller ven til et barn/leder i K19? En gammel FDF’er? En god ven af K19? En venlig sjæl, der gerne vil støtte? Eller hvem som helst! Et personligt medlemskab koster blot kr. 50 årligt. For virkso
mheder er prisen kr. 1.000 årligt. Gaver er velkomne ud over medlemskabet. K19’s Venner er en selvstændig forening med egen bestyrelse og egne budgetter, der gør, at vi kan støtte lige præcis de projekter i K19, hvor vores indsats kan gøre den store forskel. Og det sker i tæt samarbejde med K19, der har to faste medlemmer af bestyrelsen. Vennerne i foreningen kan støtte på mange måder, og alle måder er lige gode, fx:
- Tegne medlemskab
- Deltage aktivt som ”manpower”,
- Når K19’s Venner eller K19 har brug for ekstra hænder
- Give gaver
- Fundraising
- Komme med gode ideer til pengeskabende aktiviteter, der kan skabe indtægt hos K19’s Venner
- Og meget andet …
VEDTÆGTER FOR K19’s VENNER
STØTTEFORENING FOR FDF K19 VANLØSE.
§ 1. Foreningens navn er K19’s Venner
Stk. 2. Foreningens adresse er Formandens adresse
§ 2. Foreningens formål er, at danne bindeled mellem K19’s venner og FDF K19 kredsen (herefter kaldet Kredsen), samt yde støtte til Kredsen
Stk. 2. Foreningens formål er et rent almennyttig formål, hvor al overskud går til Kredsen og dennes medlemmer:
1) Foreningen kan på eget initiativ vælge at støtte Kredsen eller Kredsens aktiviteter
2) Kredsen eller Kredsens ledere kan på enkelt medlemmers vegne anmode om begrundet tilskud til medlemskab af Kredsen eller tilsvarende tilskud. Der forefindes særlig ansøgningsskema, der skal udfyldes af lederen.
3) Kredsen eller Kredsens ledere kan på hele patruljens eller hele Kredsens vegne søgr om ekstraordinært tilskud til udstyr eller lejrture.
§ 3. Som medlemmer af Foreningen kan optages alle, der har interesse i og ønske om – aktivt eller passivt – at støtte
FDF K19 kredsen og dennes medlemmer
§ 4. Bestyrelsen består af mindst 6 medlemmer, der udpeges således:
1) Mindst 4 medlemmer udpeges af generalforsamlingen
2) 1 lederrepræsentant udpeges af Kredsen
3) 1 medlem af Kredsbestyrelsen er født medlem
Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hver generalforsamling. Der skal som minimum udpeges en formand, en
næstformand og en kasserer. Stk. 3. De valgte medlemmer af bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen således, at halvdelen hvert år er på valg. Kredsen og Kredsbestyrelsen vælger selv valgperioden. Stk. 4. Generalforsamlingen vælger endvidere op til 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år ad gangen
Stk. 5. Bestyrelsen afholder minimum 4 møder fordelt på hele året.
§ 5. Generalforsamlingen afholdes hvert efterår efter forudgående indkaldelse. Indkaldelsen udsendes med minimum 14 dages varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte. Beslutninger afgøres ved almindelig stemmeflertal. Afstemning sker alene ved håndsoprækning blandt tilstedeværende, betalende medlemmer
Stk. 4. 10 medlemmer eller 3 medlemmer af bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med samme varsel som angivet i stk. 1. På generalforsamlingen vælges en revisor for 2 år ad gangen og en revisorsuppleant for 1 år ad gangen.
§ 6. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen
Stk. 2. Kontingentet opkræves primo august måned med forfald 31. august.
§ 7. Regnskabsåret er fra 1/8-31/7
Stk. 2. Det reviderede regnskab forelægges generalforsamlingen
§ 8. Bestyrelsen disponerer over foreningens midler i henhold til § 2, og tegner sig ved formand og kasserer i forening. Ved disposition ud over kr. 1.000,- tegnes foreningen ved formand, næstformand og kasserer i forening. Ved disposition ud over kr. 10.000,- tegnes foreningen alene af den samlede bestyrelse (minimum 80% af bestyrelsens medlemmer stemmer for).
§ 9. Sager der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsen, senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 10. Ændringer i vedtægterne kan kun ske ved beslutning på generalforsamlingen.
§ 11. Ved foreningens eventuelle opløsning, der kun kan ske efter beslutning på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, tilfalder foreningens evt. midler Kredsen. Vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 2. maj 2013