13/01/2021
IDEALISTEN FRA SANKT PEDERS STRÆDE
Den 30. december 1866 døde en særpræget og ulykkelig politisk utopist i København. Det var "Originalen fra Sankt Peders Stræde", Johannes Jørgensen Jomtou (1791 - 1866), der i sine velmagtsdage havde været rådgiver for Christian VIII.
Jomtou var født 1791 i Maribo på Lolland, hvor faderen var væver og skatteopkræver. Selv blev den unge Johannes uddannet som væver, arvede efter faderen huset og slog sin ned som mester. Men da ingen pige ville have ham, drog han til København. Ved siden af arbejdet læste Jomtou latin og jura og blev, hvad man dengang kaldte dansk jurist. I 1818 fik han sin eksamen, og flyttede tilbage til sin fødeby, hvor han slog sig ned som sagfører.
Tidligt havde han havde følt sig kaldet som social reformator, og havde Rousseaus "Emile" som bibel. I Maribo forsøgte han sig som bøndernes talsmand mod de store lollandske godsejere. En sag han førte for nogle gårdmænd mod grevskabet Knuthenborg, faldt dog uheldigt ud. Jomtou havde også glemt at skaffe sig bevilling som jurist, og det fældede myndighederne ham på. Han blev dømt til kagstrygning og forvisning, men nåede dog at flygte til Tyskland. Her fristede Jomtou i nogle år tilværelsen som skuespiller ved et omrejsende selskab. I 1830-erne kom han tilbage til København, og slog sig ned i Sankt Peders Stræde 26. Her forsøgte han at læse studentereksamen, men havde ikke råd til at gennemfører dette studium. Han skrev digte i tusindvis og juridiske artikler i Københavnerposten. Det satte Jørgensen Jomtou i stand til at udgive et par blade, og det gav igen økonomisk baggrund for at købe et skriftstøberi.
Ved et tilfælde kom Jomtou, der var inkarneret ungkarl, i 1835 i forbindelse med kronprinsen, den senere Christian VIII. Jomtou var særdeles selvbevidst og en sand idealist, der sagde nej til både officielle stillinger og hædersbevisninger. Han håbede bare, "...at hans Stemme ei længere skulde være en Røst i Ørken, men at hans Forslag til Forbedringer og til Afskaffelse af Misbrug og skadelige Indretninger skulde blive ophøjede til Love". Kronprinsen sendte ham på flere rejser rundt i landet for at studere sociale forhold. Dette arbejde tvang Jomtou til at opgive sit skriftstøberi, men han nægtede stadig at modtage en fast stilling. I 1840 sendte Christian VII, der nu var blevet konge, Jørgensen Jomtou på en Europa-rejse til bl.a. Wien og Prag. Her interesserede han sig især for de forskellige landes retspleje. Da han kom hjem forelagde han kongen en plan til en straffeanstalt, som den han havde set i Prag.
Christian VII's omgivelser betragtede Jomtou med skepsis og modarbejdede hans indflydelse. Det fik Jørgensen Jomtou til at trække sig tilbage fra offentlig virksomhed. Han havde planer om at rejse til Tyskland, og tage en uddannelse som stoftrykker. Men planen blev opgivet, og han fik af kongen bevilliget en årlig livrente på 600 rigsdaler. Fra nu af helligede Jørgensen Jomtou sig sin litterære virksomhed. I 1848 havde han udarbejdet et forslag til en ny kriminallov. Men samme år var Christian VIII død, og ingen tog længere Jomtous meninger højtideligt. Hans kongelige livrente blev inddraget.
Det konservative satireblad Corsaren havde længe yndet at latterliggøre Jørgensen Jomtou. Folk på gaden gjorde nar af hans aparte skikkelse, i den efterhånden luvslidte fremtoning. Jomtou følte sig ikke uberettiget forfulgt. Den forsmåede sociale reformator følte sine "...Fjender i Besiddelse af Magten og sig selv Gjenstand for hele Folkets Forbittrelse og Had". I skuffelse søgte Jomtou tilbage til Maribo, men vente hurtigt og bittert tilbage til København. Han ville nu skrive sin mæcens, Christian VIII, biografi. Men hoffet nægtede at udleverer de papirer han havde sendt til kongen, med den begrundelse at de var brugt som makulatur.
Jomtou udgav nu bladet ”Diorama”, som indeholdt portrætter af de tre største mænd der efter hans mening havde levet. Det var Kristus, Rousseau og - ham selv. Under sit eget portræt skrev han: "Det er Manden, som adler sin Stand; men ikke Standen, som adler Manden". Det gjorde naturligvis kun Jomtou yderligere til grin i København. Han påstod at der blev forrettet attentater mod hans person, og han følte sig forfulgt på gaderne. Han fik afslag på en audiens hos Frederik VII, hvad alt sammen forbitrede den stadig mere selvoptagede Jomtou. Det fik ham i 1858 til at skrive et stærkt personligt angreb på Frederik VII. Det takserede Højesteret til tre måneders fængsel, som endda blev forhøjet med yderligere to måneder, da Jomtou i en ny artikel uddybede sit angreb.
Fængselsopholdet undergravede den 68 årige mands helbred, og svækkede hans forstand. Efter løsladelsen blev han kendt som en ynkelig gadefigur. Alligevel tænkte han på at opstille til folketingsvalget i 1861, men opgav. Han sendte flere forslag til Rigsdagen, bl.a. om at afskaffe jernbanerne da de efter hans mening var skadelige for erhvervslivet. Ved sin død som 75-årig, levede Johannes Jørgensen Jomtou i yderste armod.
Illustration Conrad Weidemann 1866.
