Den Franske Bogcafé

Den Franske Bogcafé Fransk boghandel, forlag og købmand i Københavns hyggeligste gade.

Den franske bogcafe søger en sommerassistent med mulighed for forlængelse!Er du vores nye boghandlerkollega?Du er:en læs...
18/06/2026

Den franske bogcafe søger en sommerassistent med mulighed for forlængelse!

Er du vores nye boghandlerkollega?

Du er:
en læsehest
en igangsætter
en humanist med sælgergen
en litterat med kærlighed til økonomi
flydende på dansk og fransk

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles

Ansøgning og CV til Casper Black på [email protected]

Som forlægger sidder jeg som regel på tredje række og ser teksten udfolde sig. Den er selvfølgelig først og fremmest for...
07/04/2026

Som forlægger sidder jeg som regel på tredje række og ser teksten udfolde sig. Den er selvfølgelig først og fremmest forfatterens (Olivier Haralambon), dernæst oversætterens (Peer Bundgaard), men en sjælden gang klemmer anmelderen (Klaus Rothstein) sig ind og skubber mig til fjerde.

Snyd ikke dig selv for Weekendavisens meget smukke og rørende anmeldelse, som giver et dybere og meget personligt syn på !

Jeg skal mødes med både forfatter og oversætter i Paris om et par uger, og jeg glæder mig til at læse anmeldelsen for Olivier. Sikker på, at han vil sætte stor pris på Rothsteins læsning af hans bog. Og især det efterliv, han har givet den!

Læs anmeldelsen her:
https://www.weekendavisen.dk/boeger/taenkende-hjerne-i-trampende-krop

Kan en franskmand egentligt tale engelsk? Ja, det kan han faktisk godt. Især hvis han hedder Hervé Le Tellier og har til...
26/03/2026

Kan en franskmand egentligt tale engelsk? Ja, det kan han faktisk godt. Især hvis han hedder Hervé Le Tellier og har tilbragt flere år på en engelsk kostskole. Det var i hvert fald en smal sag for ham at fortælle lytterne på P1's K-Live om AI's næsten perfekte afslutning på Gustave Flauberts ufærdige og posthumt udgivne roman Bouvard et Pécuchets. Tjek indslaget "Maskinen skriver som en ægte forfatter" ud:
https://www.dr.dk/lyd/p1/k-live/k-live-2026/roeg-i-koekkenet-11032617114

Politiken brugte weekenden og solens forårsstråler på at give “En mand krop” ❤️❤️❤️❤️❤️ “Der er noget sympatisk ved, at ...
24/03/2026

Politiken brugte weekenden og solens forårsstråler på at give “En mand krop” ❤️❤️❤️❤️❤️

“Der er noget sympatisk ved, at bogen opholder sig i det, Haralambon kalder en hvid zone i tilværelsen. Ikke længere rigtig ung, ikke endnu definitivt gammel. Den alder, hvor kroppen begynder at opføre sig anderledes, uden at man nødvendigvis føler sig gammel nok til at forstå hvorfor. Han skriver om denne mellemtilstand uden sentimentalitet og heroisme, snarere med nøgtern forundring“.

Søren Larsen anmelder reflekteret og helt på sin plads rimeligt og afbalanceret. We love it!

Bogen kan købes hos din lokale boghandler, hos Politikens Boghal eller blot hos os selv:
https://denfranskebogcafe.com/soeg?controller=search&s=olivier+haralambon&order=product.name.asc

Forfatteren til bestselleren Anomalien, Hervé Le Tellier, satte journalist Aske Munck stævne i boghandlens lokaler til e...
23/03/2026

Forfatteren til bestselleren Anomalien, Hervé Le Tellier, satte journalist Aske Munck stævne i boghandlens lokaler til en snak om AI’s indflydelse på litteraturen og den kreative proces.

Perspektiverne er skræmmende!

Magasinet Le Nouvel Obs bad i samarbejde med Hervé Le Tellier en AI om at skrive det sidste kapitel i Gustave Flauberts ufærdige og posthumt udgivne roman Bouvard et Pécuchet (1881) efter at have fodret den med hele hans forfatterskab samt egne noter om romanens afslutning:

Le Tellier konkluderede:

»Den leverede et færdigt afsluttende kapitel på 30.000 anslag. Og resultatet var overvældende. Intet mindre. Flere af de Flaubert-eksperter, der fik forelagt teksten, blev helt stramme i betrækket og måtte medgive, at de ville have taget det for Flauberts egen pen, hvis de ikke vidste bedre. Alt stemte – helt ned til Flauberts til tider endog meget kondenserede stil. Det lignede Flaubert, smagte af Flaubert, men det var ikke Flaubert.«

Læs Aske Muncks fremragende interview med Hervé Le Tellier i Weekendavisen:
https://www.weekendavisen.dk/kultur/mere-end-maskine

Er det en aldersmarkør, at kroppen ikke længere modstår tømmermænd som før? Nej, formaner Ane Cortzen og debatredaktør p...
21/03/2026

Er det en aldersmarkør, at kroppen ikke længere modstår tømmermænd som før? Nej, formaner Ane Cortzen og debatredaktør på Kontrast Mikael Jalving deres noget yngre medvært Gustav Hagild om.

"Gustav, det er uskyldigt. Det er en helt anden erkendelse. Den når du først til om mange år".

"Det er fornemmelsen af, at ungdommen er væk. Jeg kan ikke længere huske, hvad min barndoms bamse hed. Det er også et tegn på, at jeg er ved at blive gammel", som Jalving siger.

P1’s relancering af fredagens eftermiddagsflade "Første række" hiver fat i franskmanden Olivier Haralambons nye bog "En mands krop" med undertitlen – En beretning om at styrte ung og rejse sig gammel, hvor Haralambon som tidligere professionel cykelrytter begræder sin krops forfald oven på et slemt styrt under en hyggetur med mesteren Romain Bardet. Et styrt og et forfald, der rammer ham på identiteten og leder til en filosoferen over kroppens betydning for en mands selvforståelse.

Modige sager på et tidspunkt, hvor alle diskuterer Louis Theroux' afdækning i dokumentaren "Manosfæren indefra" af den fuldstændig vanvittige manosfære og dens forkvalkede værdier og totale mangel på moral.

Modigt at skrive en hel bog om netop dét, alle andre tager dybt afstand fra. Fokuseringen på mandens krop og dens betydning for hans identitet.

Som Haralambons forlægger er jeg totalt partisk, men det er både rørende og smukt at læse om en mand, der ikke langer ud efter nogen (og slet slet ikke kvinder), fortryder noget eller føler sig frarøvet noget som helst, men som poetisk og afdæmpet arbejder sig hen imod, at det smertefulde forfald leder til en ny indsigt, en ny afklarethed.

PS: Skægget er grånende, hårgrænsen vigende, synet svigter og watt-tanken bliver hurtigere tom på løbeturen. Også her. Så jeg støtter mig til Jalvings konklusion. Indtil man har forliget sig med forfaldet, indeholder det en fremmedgørelse. Erfaringen og den ro i sjælen, der kommer med det. Det kan ingen forfalden krop tage fra en.

Forlægger, forfatter og oversætter Peer Bundgaard i nævnte rækkefølge stemmer i!

PS: Alle de omtalte mænd er i 50'erne. Hverken mere eller mindre😁

Tør man overhovedet længere udgive en bog med titlen "En mands krop", hvor ex-cykelrytteren Olivier Haralambon skriver o...
06/03/2026

Tør man overhovedet længere udgive en bog med titlen "En mands krop", hvor ex-cykelrytteren Olivier Haralambon skriver om at styrte ung og rejse sig som gammel? Og filosoferer over og ikke mindst begræder tabet af sin fysik, selvforståelsen og måske meningen med det hele?

Vi tager chancen! Resultatet er super fedt. Både form og indhold. Hvis vi selv skal sige det!
https://denfranskebogcafe.com/cykling/40395-en-mands-krop-9788793799363.html

Adresse

Fiolstræde 16
Copenhagen
1171

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 18:00
Tirsdag 11:00 - 18:00
Onsdag 11:00 - 18:00
Torsdag 11:00 - 18:00
Fredag 11:00 - 18:00
Lørdag 11:00 - 18:00

Telefon

+4533163972

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Den Franske Bogcafé sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Den Franske Bogcafé:

Genveje

Del