Stemmen fra ådalen er et poetisk navn for min hjemstavn, som jeg sad og havde udsigt over, da jeg oprettede bloggen og skulle finde på et navn til den. Siden er navnet blevet hængende. Det er blevet til 1000 indlæg på bloggen, og det fortsætter. Bloggen er hovedsageligt en platform for rollespil, som jeg spiller en god del af. Der er anmeldelser og refleksioner, udvikling af nye mekanikker og ideer - og meget mere om rollespil. Et emne er Hinterlandet, som er et større rollespilsprojekt, der er under udvikling og har sin egen gruppe, hvor ideer og oplevelser udveksles: https://www.facebook.com/groups/150288125142224/
Det handler også om brætspil for jeg ynder også brætspil. Nogle gange er der anmeldelser af brætspil, andre gange refleksioner over, hvordan man spiller, og hvad der sker rundt om bordet, eller om hvad jeg er i gang med at udvikle. Det handler også lidt om historie og folklore. Begge er emner, der har min store interesse, og jeg beskæftiger mig gerne med middelalderen, med forestillinger om vampyrer og spøgelser, og med konspirationsteoriernes historie og pseudo-histories kulturhistorie - altså hvordan konspirationsteorier og pseudo-historie bliver til. Er du interesseret i rollespil, brætspil og historie, så venter en masselæsestof forude. Bloggen updateres typisk 6-12 gange om måneden, og kommentarer og livlig snak om indholdet er velkomment.