26/07/2026
Denne sommer har jeg været ’Til havs’ med Dörte Hansen, en sydslesvigsk forfatter, som I bør læse, hvis I, som jeg selv, elsker Judith Hermann, Tarjei Vesaas og Helle Helle 🌊
Dörte Hansen skriver bestemt og sikkert i sin både poetiske og nøgterne beskrivelse af et øsamfund et sted i Nordsøen. Vi møder familien Sander, der har hørt til øen i flere hundrede år som fiskere og sømænd. Deres hus er omkranset af et stakit lavet af kæbeknogler fra hvaler, men tiden er en anden nu, hvor ejendomsmæglernes droner cirkulerer over huset 🐳
Det rumsterer på øen med folk – præsten jogger konstant for at undgå sin menighed, og det vælter til med turister, der fragtes til og fra øen af en fordrukken færgemand, som frygter havet og oversvømmelser, og der er hans søster, hun arbejder på plejehjemmet og er forbitret over selvsamme turisme, imens deres lillebror driver omkring på strandene og bygger fantasivæsner af vraggods 🐉
De tre søskendes mor holder sammen på familien og øen, og det er hende, jeg vil huske efter endt læsning: “På alle øer er der kvinder, man ikke kan bringe ud af fatning, eftersom de er i konstant beredskab. Hanne Sander er til hver en tid indstillet på springflod, på voldsomme storme og på mænd, der kommer hjem fulde eller ædru, med eller uden gletsjerblå sten.” (s. 16) 💎
Forlaget Multivers
