31/05/2026
🎉 Nyt turistkontor hos Galleri Baand i Dronninglund 🎉
I forbindelse med Open by Night i fredags blev der sat et nyt og spændende punkt på kortet i Dronninglund.
Dronninglund Turistforening slog nemlig dørene op til det nye turistkontor, som nu har fået adresse hos Galleri Baand. Det betyder, at både lokale og besøgende fremover kan kigge forbi og hente den nyeste turistbrochure samt få inspiration til oplevelser i området.
Vi var glade for at kunne byde velkommen til mange gæster, og en særlig tak skal lyde til Steen Søgaard Pedersen, som stod for den officielle indvielse og klippede snoren til det nye turistkontor.
Når du besøger turistkontoret, kan du samtidig opleve de mange flotte kunstværker, som er udstillet og til salg hos Galleri Baand.
Vi glæder os til at byde både turister, kunstinteresserede og lokale velkommen i de nye rammer.
📍 Galleri Baand
Dronninglund