26/04/2026
DER VAR ENGANG
I marts 1906 blev min farfar, Jørgen, kørt til Katterød station af kusken på Holstenshuus. Han skulle med toget via Odense til jurastudierne i København. Efter at min oldemor, Louise, havde sagt farvel på gårdspladsen, tog hun sin hest og red op i skoven Dyrehaven til det sted, der hedder ”Oles Helle”. Herfra kunne hun lige akkurat se toget og vinke en sidste gang til sin søn, der kom fra Katterød via Pejrup og nu kørte gennem landskabet mod Odense.
Grantræerne (rødgran), der voksede på Oles Helle, var ved at blive høje, og de spærrede næsten for udsigten ud over landskabet omkring Grønderup. Det var ikke så underligt. Louise kunne huske, at rødgranerne var plantet få år før, hun første gang kom til egnen og red tur i Dyrehaven med Adam, min oldefar. Det var den 6. august 1881, hvor han friede til hende på Emiliehøj lidt længere mod vest i skoven. Træerne var altså allerede omkring 30 år gamle i 1906.
TRÆERNE FÅR NYT LIV
40 år senere i 1946 var der behov for tømmer til at genopbygge Europa. Min farfar, som i mellemtiden havde overtaget Holstenshuus, besluttede sammen med skovrider Marstrand Jørgensen, at tiden var inde til at høste rødgranerne på Oles Helle.
De var nu knap 70 år gamle og havde udviklet store, flotte stammer velegnede til konstruktionstræ. Træerne blev fældet og solgt på forårsauktionen i 1946. Udsigten kom tilbage, og min farfar fortalte historien om min oldemors ”vinkeri” til min far, der dengang var 10 år. Skovrideren og min farfar besluttede, at der skulle plantes ædelgran på arealet. Både for skovbilledets skyld og som et naturligt sædskifte.
Årene gik, og en vinterdag i 1962 blev maleren og fotografen Harald Madsen inspireret af udsigten den modsatte vej - fra Grønderupvej op mod skoven og Oles Helle. Han malede et billede (første billede), som i dag hænger på Holstenshuus’ godskontor og vidner om, hvordan alting forandrer sig med tiden.
Godt 30 år senere, i december 1999, forsøgte orkanen at vælte ædelgranerne på Oles Helle. De fleste stod dog imod og har siden leveret tømmer til flere formål bl.a. bjælkehuse i Sønderjylland og friluftsscenen Ådalscenen i Gislev.
BRUTALT SER DET UD
Nu høster vi så de sidste. Træerne er næsten 80 år gamle og har nået en alder og størrelse, hvor de er klar til at blive brugt. De er solgt til Rold Skov Savværk, hvor de bliver skåret til ”bondetømmer” - konstruktionstræ, der anvendes udendørs. En mindre del af træet er skåret i kortere længder og solgt til Indien, hvor det kan udnyttes bedre end herhjemme.
Ædelgran har den egenskab, at det “forsvarer” sig med en kerne med højt vandindhold. Derfor er træet tungere end f.eks. rødgran, som har en tør kerne. Det betyder også, at det kræver mere tid og energi at tørre. Løsningen er at bruge det friskt og til formål, hvor det kan lufttørre, deraf navnet bondetømmer.
Lige nu ligner det skovede areal en slagmark. Men udsigten er tilbage. Og inden længe begynder det hele igen. Inden for et år plantes nye grantræer, denne gang Nobilis og rødgran. Om 10 år vil de levere pyntegrønt. Om 40–50 år tømmer til fremtidens byggeri.
For selvom skov kan opstå af sig selv, kræver det en menneskelig hånd, hvis vi vil passe på den og samtidig øge den danske selvforsyning 🌲
Skov er mere end historie. Det er også tid, forandring og ansvar.
- Ditlev
