Naturekspeditionen.dk

Naturekspeditionen.dk Naturformidling i Vesthimmerlands Kommune

01/06/2026

Naturen er genial – især når det gælder ællingers overlevelse ved kysten! 🦆🌊

Det ser barsk ud, men de små dunbolde er biologisk klar til strandlivet fra dag ét.

Her er 4 vilde facts:
🦆 Hurtig afgang: De forlader reden inden for 48 timer for at undgå rovdyr.
🌊 Vandtæt med mors hjælp: Mor smører deres dun med olie fra sin gumpkirtel, så de kan flyde.
🦀 Selvstændig buffet: Mor mader dem ikke. De fanger selv tanglopper og rejer i strandkanten.
🦅 Naturlig børnehave: Ederfugle samler ungerne i store flokke, hvor mødre og ”tanter” holder vagt.

Naturen er fantastisk indrettet! 🌿

28/05/2026

🌳 Mød os på Naturmødet

28. til 30. maj står i naturens tegn i Hirtshals. Kig forbi de nordjyske kommuners stand nr. 67, ”Natur på Tværs af Nordjylland”.

Der er sjove aktiviteter for ungerne, og så trækker vi lod om tre guidede ture i den vidunderlige, nordjyske natur med vores dygtige naturvejledere og -medarbejdere. Vi glæder os til at se dig!

Find hele programmet i kommentarsporet 👇

27/05/2026

Vil du være med på Naturekspeditionens hold, når vi deltager i Stafet For Livet, lørdag d. 13. Juni kl. 11-15 og støtter Kræftens Bekæmpelse?

Tilmelding: Vesthimmerlands Kommune betaler for de første 50 deltagere på holdet. Hvis du vil med, skal du blot sende en mail til Karin på [email protected]

Vil du selv betale for din deltagelse, kan du tilmelde dig direkte på Stafet For Livets hjemmeside

Naturekspeditionens budskab er enkelt: Naturen er helende og fyldt med glædesmedicin, især hvis du oplever alvorlig, livstruende sygdom. Dét og meget mere vil vi gerne mødes om med dig, der tilmelder dig vores hold. Vi håber, at vi kan få gode samtaler og inspirere hinanden på kryds og tværs, mens vi støtter det gode formål.

Det er med et særligt engagement, Naturekspeditionen stiller op, for i 2025 og 2026 stod naturvejleder Karin Winther selv midt i et alvorligt kræftforløb. Det har hun fortalt om i medier og i samtaler til arrangementer i felten, for svære samtaler er nødvendige, så ingen står ufrivilligt alene i krisetider.

Karin Winther står desuden for årets fightertale, før starten går.

Vi glæder os til at se jer!

24/05/2026

🦉Skøn og livsbekræftende melding fra skoven! 🌳🦉 De små unger klarer sig så godt og mestrer både kunsten at camouflere sig og at kalde på mad.

Det er præcis de to adfærdstræk – skjul og tiggerkald – der er deres absolutte livsnerve, indtil de er flyvefærdige.

Gemmelegen: De er mestre i camouflage og i takt med at dunene skiftes ud med fjer, smelter de bogstaveligt talt sammen med træernes grene og bark.

Tiggerkaldet: Deres vedholdende piberi døgnet rundt, dog ekstra om natten, er ikke for sjov; det guider forældrene præcist til grenen, så de små maver kan blive fyldt med mus og andre godbidder.

Adresse

Frederik IXs Plads 1
Farsø
9640

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Naturekspeditionen.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Naturekspeditionen.dk:

Del