Moving Minds

Moving Minds Vi er et kreativt konsulentfirma som hjælper virksomheder, ledere og medarbejdere med at få gode idéer, improvisere og facilitere.

We are creative consultants that help companies, managers and employees to improvise and find their great ideas.

Hans Henrik Knoop og jeg arbejder på højtryk for at færdiggøre vores bog “Når modgang gør os stærke – Antiskrøbelig i en...
27/04/2026

Hans Henrik Knoop og jeg arbejder på højtryk for at færdiggøre vores bog “Når modgang gør os stærke – Antiskrøbelig i en skrøbelig verden”, der udkommer i starten af september på Gyldendal.

Som opvarmning får du her et citat fra bogen:

“Når vi ved, at de andre har vores ryg, kan vi uendeligt meget mere i en kritisk situation, end hvis vi ikke kan regne med hinanden.

Forestil dig at være i et team, hvor I til enhver tid er klar til at lave ‘Eriksen-cirkler’. Hvis du får hjertestop eller andre problemer, ved du, at de andre slutter ring om dig og beskytter dig. Og du vil til enhver tid gøre det samme for dem.

Tillid og oplevet opbakning øger både mod, handlekraft og evnen til at tænke kreativt under pres.”

HVORFOR DET VÆRSTE VED JULEN OGSÅ ER DET BEDSTE VED JULENJulen er en tid fyldt med friktion. I en måned er vi nedsænket ...
11/12/2025

HVORFOR DET VÆRSTE VED JULEN OGSÅ ER DET BEDSTE VED JULEN

Julen er en tid fyldt med friktion. I en måned er vi nedsænket i et levende julelandskab præget af konflikter, dilemmaer, stress og et konstant bombardement af vores sanser. Det er overvældende i en verden, der i forvejen er overvældende.

Julen er påtrængende og insisterende og banker på vores nervesystem fra Last Christmas i morgenradioen til fyraftensgløgg med vennerne.

Men julen er også skøn, fortryllende og formidabel med hygge på kanden og kærlighed i store, fede skiver. Den er en lysfest, der bærer os gennem den mørkeste del af vinteren og skyder os ind i et nyt år fyldt med håb og muligheder.

For nogen er det den værste tid på året, for andre den bedste, men for de fleste af os er det en blanding af begge dele.

Julen er livets mandelgave, for inde i klumpen af risalamande, andefedt og overforbrug gemmer der sig en overraskende mulighed for at lære og udvikle sig.

For det er ofte, når vi bliver udsat for tryk, stress og friktion, at vi har muligheden for at udvikle os mest. Vi bliver tvunget til at strække os og bruge alt hvad vi har lært indtil nu. Julen er en lang agilitybane, hvor vi får trænet vores evner til at være mennesker sammen med andre mennesker.

Det er, når vi skal købe julegaver, at vi bliver tvunget til at forholde os til, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt – og til, hvordan vi kan bidrage positivt til de sociale systemer, vi er en del af.

Det er til julefrokosten med kollegaerne, vi aldrig selv har bedt om, at vi kan øve os i at være rummelige og bidrage til fællesskabet.

Det er, når vi går til den fjerde julefrokost, at vi kan øve os i mådehold og selvkontrol.

Og det er midt i bjældeklangen og denne skøre julekabaret, at du lærer at finde tid og ro til dig selv – selvom der slet ikke er tid nok.

Julen kan hjælpe os til at blive antiskrøbelige. Hvis vi ser stressen og friktionen som en mulighed for vækst og læring, bliver det nemmere at komme igennem, når vi står i pebernødder og larm til op over nissehuen. Vi får erfaringer, som vi kan tage med ind i det nye år og videre i livet. Hvis vi kan overleve julen, kan vi overleve hvad som helst.

Uanset hvor hård din jul er, så husk: den stopper igen. I januar falder pulsen, og du vil være stærkere og klogere (og tykkere) end nogensinde. For som Chris Rea så smukt synger:

“Driving home for Christmas
It's gonna take some time but I'll get there.”

Dette er ikke castet til den nye Barbiefilm, selvom farven og de afbilledes skønhed kun give enhver den tanke.Holdet er ...
21/09/2024

Dette er ikke castet til den nye Barbiefilm, selvom farven og de afbilledes skønhed kun give enhver den tanke.

Holdet er derimod den nye bestyrelsen i det nationale videncenter for positiv psykologi (NVPP). Og den Kent lignende fyr i den grønne skjorte er mig. Og det er jeg mega stolt af.

NVPP er dedikeret til at fremme positiv psykologi – videnskaben om, optimal menneskelig trivsel. Sammen arbejder vi for at øge trivsel, læring og resiliens hos både individer, grupper og organisationer – og på sigt gøre en forskel i hele samfundet. 🙌

Mange har en misforståelse om, at positiv psykologi kun handler om det lyserøde i livet og ignorere livets udfordringer og svære stunder. Men det er langt fra sandheden. Faktisk handler positiv psykologi om at skabe balance i vores forståelse af psyken, så vi kan fokusere på både de mørke og lyse sider af livet – og finde vejen til mere glæde og trivsel.

Jeg glæder mig enormt til at slå små smilehuller i universet sammen med dette inspirerende fællesskab og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, som hver især bidrager med unik indsigt, udsigt og ansigt.

Castet består af: René Oehlenschlæger Nanna Paarup Hans Henrik Knoop Mette Marie Ledertoug Vagn Holmquist Hansen Mia Alfred Andersen Jesper Schack Clausen Mads Bab

Skal du være med i dette kloge og venlige fællesskab, så se her https://nvpp.dk/

🔥Kan Jonas Vingegaards modgang I år betyde, at han vinder Tour de France næste år?🔥Der er ingen tvivl om, at Tadej Pogac...
22/07/2024

🔥Kan Jonas Vingegaards modgang I år betyde, at han vinder Tour de France næste år?🔥

Der er ingen tvivl om, at Tadej Pogacâr er dette års Tour de Frances bedste rytter. Men inden vi automatisk udråber ham som vinder næste år, er det værd at udforske, om Jonas' modgang i år bør gøre ham til favoritten næste år.

Jonas Vingegaard har kørt et fremragende Tour de France, det har bare ikke været nok til at vinde, da en vild slovener bare havde bedre ben i år. Det kan især tilskrives to forhold. Pogacâr har forbedret sig markant siden sidste år, og Jonas har været sat tilbage pga. et forfærdeligt styrt, der næsten slog ham ihjel, to en halv måned inden Touren.

Det pudsige er, at sidste år var det omvendt. Jonas var klart bedre end Pogacâr og vandt med en margen på 7.29 minutter, mens Pogacâr ”i år kun” vandt med 5 minutter. Jonas havde forbedret sig, og Tadej var sat tilbage på grund af et slemt styrt to en halv måned inden Touren.

🌳Biologiske systemer kan vokse og styrkes i modgang🌳

Der findes grundlæggende tre systemer: skrøbelige, robuste og antiskrøbelige systemer.

Skrøbelige systemer går i stykker, når de bliver udsat for stress. En karbon racercykel er skrøbelig. Den bliver smadret, når den er involveret i et voldsomt styrt og bliver slidt i stykker i løbet af et Tour de France.

Robuste systemer går ikke i stykker og forbliver intakte, når de bliver udsat for stress. En plastikdunk på en racercykel kan formentlig klare både et styrt og et helt Tour de France uden at gå i stykker. Men den bliver ikke en bedre drikkedunk, selvom den har været med i ti Tour de France.

Antiskrøbelige systemer vokser og bliver stærkere af stress. En cykelrytter, som har stresset sine muskler med hård bjergtræning, vil have en større chance for at vinde Tour de France end en cykelrytter, som ikke har stresset sine muskler og kun set Tour de France i fjernsynet.

De fleste biologiske systemer (herunder mennesker) er antiskrøbelige og vil styrkes af passende mængder stress (positiv stress) og modgang. Der skal bare ikke være for meget stress (negativ stress). F.eks. vil overtræning ødelægge muskulaturen i stedet for at bygge den op.

Modgang og stress kan også udvide og styrke vores psykiske formåen. Da Pogacâr tabte til Jonas sidste år, fik det ham til at ændre sin træning og forberedelser, hvilket gjorde ham både fysisk og mentalt stærkere.

🌳 Så hvad taler for, at Jonas bliver meget bedre næste år?🌳

Jonas Vingegaard er antiskrøbelig. Den modgang, Jonas har oplevet i år, vil næppe gøre ham svagere, men bare gøre ham fysisk og psykisk stærkere. Så hvorfor det?

*Stærkere muskler og knogler.* Udover hans ribben sandsynligvis er blevet styrket af at have været brækkede, vil hans fysiske formåen formentlig være udvidet. Hans krop vil have endnu mere Tour de France-erfaring, og han vil formentlig træne endnu bedre, da han kender helt nye aspekter af sin krop.

*Mentalt stærkere.* I 2017 styrtede Jonas Vingegaard i Tour de Norge og brækkede lårbenet. Det slog ham ikke ud, i stedet kom han tilbage fysisk og mentalt stærkere. Så hvorfor skulle det ikke ske igen? Mit bud er, at hans tilbagekomst fra de to voldsomme styrt har gjort, at han er blevet vaccineret mod at blive påvirket af små skavanker og irritationer, som hudafskrabninger, siddesår og sidevind, noget som kan demoralisere de fleste andre. Desuden må han have fundet en enorm indre styrke, som han kan hive frem, når vintertræningen bliver sur, og når Pogacâr laver sin eksplosive ryk på de ondeste stigninger. Indebrændthed er ofte omtalt som en god energi for cykelryttere at køre på. Jeg tror, årets nederlag vil efterlade en stærkt indebrændt thybo, der vil gøre alt, hvad der kræves for at vinde næste år. I fagsprog kaldes mental styrkelse efter traumer for posttraumatisk vækst, noget som 50-70% af befolkningen oplever efter traumatiske oplevelser.

*Indre motivation.* Hvis du som sportsmand udelukkende fokuserer på dine resultater, vil du få problemer med motivationen, så snart du ikke vinder eller får de ønskede resultater. Motivation drevet af ydre faktorer som resultater og belønninger kaldes ydre motivation. Ydre motivation er ikke særlig bæredygtig i modgang, da den forsvinder, så snart resultaterne eller belønningerne udebliver. Formår du derimod at fokusere på ting, der driver den indre motivation, kan du bevare motivationen, selvom du får tæsk af et gult lyn op ad Galibier. Indre motivation forekommer, når en aktivitet er nydelsesfuld eller energigivende i sig selv, uden ydre belønninger. Indre motivation kan f.eks. være drevet af ønsket om at lære noget nyt og udvikle sig eller af at gøre noget for fællesskabet – i Jonas' tilfælde holdet eller hustruen Trine og datteren Frida. Under Touren har Jonas vist, at han kan forskyde fokus fra at vinde til taknemmeligheden over at være i live og være kommet i så god form på så kort tid. Som han sagde flere gange under Touren: ”Det er en sejr for mig at være her, og alt herfra er en bonus.”

*Innovation.* Hvis der er noget, der kan drive innovation, er det ønsket om at løse et problem. Jonas' hold, Visma/Lease a Bike, har lige nu et stort problem, der hedder Tadej Pogacâr. De vil derfor gøre alt, hvad de kan for at udvikle og innovere alt omkring Jonas, der kan forbedre hans præstation. Det kan f.eks. være udstyr, kost og træning. Pogacârs hold, UAE Team Emirates, vil selvfølgelig gøre det samme. Historisk har det bare vist sig, at Jonas' hold har været lidt bedre i den disciplin.

*Vedvarende læring.* Det er ikke kun Jonas, som har lært af modgangen, det har hans hold også. I år har været et svært år, hvor både Sepp Kuss og Primož Roglič ikke har været på holdet til at kunne trække i bjergene og skabe en taktisk overhånd. I stedet har en bomstærk rytter som Matteo Jorgenson skullet køres ind på holdet. Næste år vil holdets kollektive læring og erfaring betyde, at Visma/Lease a Bike kan starte på et helt andet niveau end i år.

*Barn nummer to.* Familien betyder alt for Jonas. Trine er lige nu gravid med deres andet barn. Det betyder, at Jonas næste år er far til to. For de fleste andre ryttere vil en familieforøgelse betyde mindre fokus, men det virker som om, det omvendte er tilfældet for Jonas. Næste år har han to børn at køre for, og hvis der er noget, der kan motivere Jonas, så er det at kunne få begge sine børn med på podiet i Paris.

*Sports Illustrated-forbandelsen.* Det hedder sig, at hvis du har været en af årets bedste sportsfolk og kommer på forsiden af et af USA's største sportsblade, Sports Illustrated, betyder det, at du klarer dig dårligere året efter. I Pogacârs tilfælde bliver det nok snarere forsiden af L’Équipe. Nobelprisvinderen Daniel Kahneman forklarer dette med simpel statistik. Hvis du har klaret dig usædvanligt godt et år, har du sandsynligvis præsteret over dit gennemsnit, og du vil året efter vende tilbage til dit normale niveau og dermed være mindre god. Statistisk kaldes dette ”Regression to the mean”.

*Svækket af medgang.* Pogacâr vil muligvis også forbedre sig, men Jonas vil forbedre sig endnu mere, fordi han har oplevet mere modgang i år end Pogacâr, som risikerer at blive svækket af for meget medgang. Pogacâr har stort set altid oplevet medgang, hvilket kan gøre ham ”doven” og ”nochelant”, specielt nu hvor han er så suveræn, mens Jonas har været vant til modgang helt tilbage fra ungdomsårene, hvor han var en lille splejs, der dårligt kunne følge med de andre.

🌳Hvad kan vi andre lære?🌳

Det kræver selvfølgelig en helt speciel personlighed at nå dertil, hvor Jonas er, men vi har alle sammen en Vingegaard i os. Vi kan alle vokse i de fleste typer af modgang, hvis vi spejder efter vækstpotentialet og ikke hensynker i fortvivlelse og giver op. For hvis der er noget, Jonas ikke gør, så er det at give op. Derfor tror jeg, Jonas står øverst på podiet i Paris næste år.

HVORDAN VIL DU PREPPE DIG MENTALT HVIS KATASTROFEN RAMMER?Den uforudsigelige verden, vi lever i, har gjort prepping til ...
16/07/2024

HVORDAN VIL DU PREPPE DIG MENTALT HVIS KATASTROFEN RAMMER?

Den uforudsigelige verden, vi lever i, har gjort prepping til noget, vi alle skal forholde os til. At preppe betyder at forberede sig på nødsituationer eller katastrofer ved at samle forsyninger og tilegne sig overlevelsesfærdigheder.

Ofte handler snakken om de fysiske fornødenheder, du skal have klar, hvis vi rammes af en krig eller katastrofe, såsom dåsemad, vand og powerbanks. Men måske er det endnu vigtigere at forberede sig mentalt.

Jeg synes, at prepping er en fornuftig idé, så længe det ikke tager overhånd. Problemet er, at det er svært at forudsige, hvilken katastrofe vi eventuelt bliver ramt af. Er det radioaktiv stråling, hackerangreb, kunstig intelligens, der overtager verden, eller noget helt andet?

Derfor er det måske i højere grad vores mentale end fysiske beredskab, der skal redde os. Et mentalt beredskab, der gør os i stand til at improvisere, samarbejde og finde kreative løsninger i alle typer af situationer.

Det gode ved det mentale beredskab er, at det er gratis, tilgængeligt for alle og ikke kræver fire plastikkasser i kælderen.

Men hvilke mentale evner og færdigheder er mest gavnlige at have med sig, når katastrofen rammer? Mine forslag er:

🧳 Selvkontrol. Når det uventede rammer, er det nemt at gå i panik. Med en puls på 220, hyperventilation og hjernekapacitet, der bryder sammen, er det vanskeligt at åbne en dåse makrel og umuligt at finde løsninger på noget som helst. Selvkontrol handler om at kunne holde hovedet koldt, hjertet varmt og hænderne frie, selvom tingene kan virke uoverskuelige og farlige.

🧳 Samarbejde og kommunikation. At komme ud af kaos og frygt er en samarbejdsdisciplin. Derfor er det vigtigt, at vi kan koordinere, dele, søge og hitte på sammen. Det kræver klar tale og gode ører.

🧳 Improvisation. Hvis vi rammes af noget uventet, har vi som regel brug for at kunne handle hurtigt. Planer vil ofte være ubrugelige og forsinke os unødigt. Vi vil have brug for at kunne handle og skabe løsninger i nuet. Det kræver grundlæggende improvisationsfærdigheder, som f.eks. hurtigt at kunne registrere, at tingene har ændret sig (situational awareness), acceptere den nye situation så hurtigt som muligt og ikke klamre sig til forestillingen om, hvordan tingene “burde” være.

🧳 Kreativ problemløsning. Når vi står i en helt ny situation, kan vi ikke læne os op ad tidligere praksis. I stedet må vi opfinde nye måder at gøre tingene på. Det kræver kreativ tænkning og en evne til at bruge de forhåndenværende ressourcer til at finde mulige løsninger.

🧳 Konstant læring. At tilpasse sig en verden, der ændrer sig hurtigt, kræver kontinuerlig læring. Teorier og tykke bøger vil sjældent være særligt brugbare, da de ofte vil være for abstrakte eller forholde sig til verden, før den gik af lave. Den bedste strategi vil ofte være en trial and error-tilgang, hvor vi gennem kloge eksperimenter udforsker mulige løsninger.

💼 Håb og optimisme. I mørke tider er det vigtigt at bevare håbet. Hvis al lys slukkes, kan vi ikke finde vej, særligt hvis man sidder isoleret i et mørkt kælderrum. Holocaust-overleveren Viktor Frankl overlevede flere år i koncentrationslejre blandt andet ved at håbe på, at han en dag kunne færdiggøre det videnskabelige papir, han påbegyndte før han blev taget af nazisterne.

Så begynd at pakke din mentale værktøjskasse med de redskaber, der skal til for at klare dig, hvis en ukendt krise en dag rammer os. Det gode er, at de selvsamme redskaber nok også kan bruges i morgen, når du møder hverdagens små katastrofer og overraskelser.

Så kom mit debatindlæg i Politiken:
10/07/2024

Så kom mit debatindlæg i Politiken:

Hvis vi oplever et knækket træ som en krise, der kræver psykologhjælp, er det måske, fordi vi lever for lidt og har for travlt med at pakke hinanden ind i vat.

HVAD ET AF VERDENS HÅRDESTE CYKELLØB LÆRTE MIG OM AT VOKSE SOM MENNESKE – DEL II Jeg er optaget af, hvordan vi kan vokse...
04/07/2024

HVAD ET AF VERDENS HÅRDESTE CYKELLØB LÆRTE MIG OM AT VOKSE SOM MENNESKE – DEL II

Jeg er optaget af, hvordan vi kan vokse som mennesker og ledere ved frivilligt at udsætte os for positivt stress. Det vil sige små doser af stress, der udvider vores fysiske og psykiske formåen.

Derfor vil jeg gerne dele lidt mere om, hvad jeg lærte af at deltage i La Marmotte, et af verdens hårdeste motionscykelløb, i lørdags. Løbet bliver kørt i de franske alper, det er 177 km langt og bevæger sig over 4 episke stigninger, bl.a. Col du Galibier, som Tour de France kørte over i mandags. I alt mere end 5.000 højdemeter.

Så hvad lærte jeg:

🔥 Vi har alle en indre stemme, som er klar til at hjælpe, når mørket samler sig. Uanset hvor nedsunket du er i uheld og modgang, er der dybt, dybt inde i dig en lille stemme, som er klar til at støtte dig, når du har allermest brug for det. Hvordan den lyder og ser ud, er helt individuelt. Men den er der altid. Selvom den i mørkets stund kan være svær at finde bag tvivlen, udmattelsen og frygten. Da jeg var helt tømt for energi på vej op ad det sidste bjerg, Alpe d’Huez, fandt jeg min indre stemme. Den lød som min afdøde far, som jeg havde cyklet med på det selvsamme bjerg som teenager. Min far var den stærkeste og stædigste person, jeg har kendt. Han beroligede mig og fortalte mig, at jeg havde styrken til at køre hele vejen, og at jeg bare skulle tage Alpe d’Huez’ 21 sving ét sving ad gangen. Jeg var ved at kaste op af udmattelse, men stemmen fik mig op alligevel.

Lær din indre stemme at kende, så du kan finde den frem, når du har brug for den.

🔥 Psykologisk doping er tilladt. Vi var 7 mand afsted fra cykelklubben Puncheurs. Hansen havde kørt løbet 8 gange før, mens alle vi andre var debutanter. At være omgivet af gode mennesker, man kunne grine og bekymre sig med, var som at have en ekstra energidunk med op ad Galibier. At kunne trække på Hansens erfaring og hjælpsomhed gav også ekstra watt i pedalerne. Omvendt var det drænende for alle, når der var konflikter i gruppen. Hvilket nok er uundgåeligt, når man sætter 7 mand, der aldrig har rejst sammen, i en bjerghytte i 4 dage.

Hvis du vil overvinde dig selv med noget, der er svært, så gør det sammen med andre. En god gruppe kan løfte hinanden og dele frygten, så der er lidt mindre til hver.

🔥 Bliv autodidakt ekspert. Da jeg begyndte at cykle som 14-årig omkring 1980, vidste vi meget lidt om teknik, træning og kost. I dag kan du hurtigt blive autodidakt ekspert. Alle, der cykler bare lidt seriøst i dag, ved en masse om cykling. Det er utrolig nemt at få viden fra nettet, online videoer og som det seneste, ChatGPT.

Gør læringen og nysgerrigheden til en del af træningen og beslut dig for at blive din egen rådgiver.

Jeg kan mærke, at La Marmotte allerede har gjort mig fysisk og mentalt stærkere og givet mig appetit på nye store udfordringer. For husk, nogle gange skal vi gøre noget ukomfortabelt for at få det komfortabelt bagefter og for at vokse som mennesker.

IMEX – Good meetings, not more meetings “In-person meetings should create value that significantly outweighs the carbon ...
17/05/2024

IMEX – Good meetings, not more meetings

“In-person meetings should create value that significantly outweighs the carbon emissions they produce. Otherwise, we should not have them,” said
Natasha Richards at the IMEX Policy Forum.

The main reason for having in-person meetings is to create meaningful connections and find solutions to the wild and wicked challenges we face in this crazy world.

To achieve this, we need to shift our perspective from seeing meeting participants as mere “spectators” of experts' and CEOs' solutions, to viewing them as “creators” of their own solutions. This requires engaging meeting formats.

That's why I was thrilled to facilitate and join a variety of engaging formats. Here are some examples:

🌟 The Puzzle or Mystery Game: A simple game where meeting and association executives decide whether different challenges are Mysteries or Puzzles. This distinction is crucial because they require very different toolboxes. I designed and facilitated this game at ICCA Association Expert Seminar together with the energetic Anja Hartung Sfyrla and the coolest Business Batman Claus Raasted

🌟 The Talkaoke Table: A very engaging format where participants discuss various topics while standing around a Talkaoke Table, with the moderator in the middle (always in a colourful shirt or jacket).

🌟Rapid Provocative Panels sessions, at IMEX Policy Forum, of only ten minutes, followed by group discussions. I was happy to be one of the provocateurs, moderated by Jane Cunningham

Keep these new, engaging meeting formats coming. We need them to increase connections, productivity, and motivation.

If you’d like to transform your meeting participants from spectators to creators, send me a message. I can help you.

23/03/2024

Knowing your failures and improve upon them makes you ordinary

Knowing your strengths and unfold them makes you extraordinary

PLUK ET ÆG - EN SJOV MÅDE AT FACILITERE EN GOD PÅSKESAMTALEFormålet med denne lille øvelse er at skabe en anderledes sam...
19/03/2024

PLUK ET ÆG - EN SJOV MÅDE AT FACILITERE EN GOD PÅSKESAMTALE

Formålet med denne lille øvelse er at skabe en anderledes samtale, blive inspireret og skabE psykologisk tryghed.

Fyld en skål med påskeæg i 3-4 farver og sæt den på midten af bordet.

Bed deltagerne om at plukke et æg på skift, efter eget valg, og fortælle en historie, der passer til æggets farve.

🐣 Orange æg: Fortæl om et vigtigt måltid i dit liv.
🐣 Lyserødt æg: Del en oplevelse fra et godt møde, du har været til.
🐣 Grønt æg: Beskriv en styrke, du har.
🐣 Hvidt æg: Fortæl om en drøm, du har.

Fortsæt så længe det giver mening.

DET SKAL FØLES UKOMFORTABELT FØR DET BLIVER KOMFORTABELTJeg spurgte en gang en god ven, som er iværksætter, om det ikke ...
12/03/2024

DET SKAL FØLES UKOMFORTABELT FØR DET BLIVER KOMFORTABELT

Jeg spurgte en gang en god ven, som er iværksætter, om det ikke var stressende, at det hele tiden gik op og ned med hans virksomhed. Han fortalte, at efter hans datter havde overlevet et livstruende kræftforløb, som varede flere år, var han blevet vaccineret mod stress.

Måske har vi alle brug for en vaccine mod stress i denne vilde og skøre verden, hvor konstante forandringer gør vores liv usikre og fremtiden ugennemskuelig.

Den gode nyhed er, at vi alle kan vaccinere os selv. Ideen med en vaccine er som oftest at give små doser af den sygdom, man vil vaccinere imod, så kroppen kan udvikle sit eget forsvar og dermed undgå at blive rigtig syge.

Kroppen og psyken fungerer langt hen ad vejen på samme måde. Hvis vi udsætter den for små doser af noget, der potentielt er skadeligt, vil den blive stærkere, mere robust og bedre i stand til at modstå kriser og modgang. Denne proces kaldes hormese eller mikrostress. Store mængder stress er usundt, mens små mængder er sundt. Det er sundt at få lidt sol, men får du for meget, bliver du solskoldet.

Eksempler på mikrostress, der gør dig fysisk og mentalt stærkere og sundere, er motion, faste og vinterbadning. Ting, som er gratis og mere eller mindre tilgængelige for alle. Du behøver ikke en recept fra lægen, men kan ordinere det til dig selv.

Men i stedet for at vaccinere os selv mod kriser og modgang, har vi skabt en livsform, hvor vi hele tiden forsøger at undgå alt, der er ubehageligt. I stedet for at udsætte os selv for kulde og høj varme, gemmer vi os væk i kontorer og stuer, der altid har en jævn og behagelig temperatur. I stedet for at faste, spiser vi på forskud af frygt for at sulte. I stedet for at opleve ubehaget ved en løbe- eller cykeltur, ser vi Netflix eller scroller på vores telefon. Det er behageligt, men usundt, og gør os i længden mindre glade.

Det lyder kontraintuitivt, men vi skal til at leve mere ubehagelige liv. Ikke for at få et dårligere liv, men for at få et bedre liv. Som aktiv vinterbader og motionist ved jeg, at jo mere ubehageligt det føles, jo bedre virker det. Belønningen kommer ikke, mens du vinterbader eller træner, men bagefter. Bagefter føles det fantastisk. Dopamin, serotonin og alle de andre gode humørhormoner banker rundt i kroppen. F.eks. kan 1-2 minutters vinterbadning give op til 5 gange så meget dopamin som normalt. Men ikke nok med det, hver gang du udsætter kroppen for den form for mikrostress, udvides din fysiske og psykiske kapacitet, og du bliver mere robust og får mere overskud til at klare livets gode og dårlige udfordringer.

Det gode ved hormese og mikrostress er, at du ikke behøver æde piller eller få en recept af lægen. Du kan udskrive din egen recept og selv gå ombord i livets store medicinskab.

Adresse

Skydebanegade 4, 2. Th
Frederiksberg
1709

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:37 - 17:12
Tirsdag 07:58 - 16:25
Onsdag 03:26 - 19:22
Torsdag 09:45 - 13:41
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag 12:03 - 12:04
Søndag 16:14 - 16:17

Telefon

41652000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Moving Minds sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Moving Minds:

Del