17/06/2026
Fuglebjerg Internat fortsætter som privat internat og pension 😻
Som du måske allerede har hørt eller læst,så ophører et fint og mangeårigt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse d. 31/8-2026.
Men det betyder bestemt ikke at Fuglebjerg Internat lukker - tværtimod😻
Fra d.1/9-2026 fortsætter vi som internat og pension, da vi både har rigtig mange års erfaring og kapaciteten til at drive stedet videre for kattenes bedste.
Gennem årene har vi allerede formidlet tusindvis af katte til nye hjem, og vi kender til behovet for et internat på Vestsjælland. Faktisk har vi adoptanter fra hele Danmark, som gerne kører turen for at møde det helt rigtige match❤️
Vi har nu også mulighed for at tage i mod privatindleverede katte fra f.eks. dødsboer, fraflytninger, allergiramte - årsagerne kender ingen begrænsninger. Du er velkommen til at kontakte os i forhold til indleveringsgebyr❤️🩹
Vi kan naturligvis også kontaktes angående herreløse katte, missemødre med killinger og moderløse killinger. Så hvis du har observeret en kat uden mærkning på ‘egne poter’, er du velkommen til at kontakte os.
Udover selve internatsdelen så driver vi også pension for katte og større fugle som papegøjer. Pensionen kan bruges, hvis du f.eks. skal på ferie - både i kortere og længere perioder🌞🌴
Vi har brug for din hjælp til at dele vores opslag, så det når ud til så mange som muligt. Med omkring 10.000 følgere på vores Facebookside så er der rig mulighed for at nå langt🙏
På forhånd tak og de bedste hilsner Martin og Pernille (Fuglebjerg Internat)❤️❤️