02/09/2026
Imorgen fylder jeg 40 år og det føles bare helt rigtigt. Jeg føler mig hjemme i min alder og er stolt af den person jeg er og det sted, jeg er i livet. Mine egne personlige bucketlist-ønsker er blevet krydset af: Jeg er veluddannet, er blevet gift af kærlighed, har fået nogle skønne unger, vi er en stærk omsorgsfuld familie (både min lille tætte familie og den større), jeg er ejer af et vidunderligt hus (inden året er omme), jeg har prøvet at være ægte boss lady i egen biz og er virkelig gået med drømmen og har mit ønskejob. Jeg melder banko på fuld plade ❤️ Det eneste "men" jeg har på min bankoplade er, at selvom jeg er stolt, så er jeg også træt. Jeg er blevet ind til knoglerne og marven træt af at præstere, køre på, videre, hårdere, op af bakke igen, endnu engang ingen fridage, igen minus på kontoen, minimalt tid til egenomsorg og parforhold. Jeg brokker mig ikke, for det er bevidste små valg, der hele tiden er blevet taget af mig selv: At straks blive gravid igen efter min abort, at bruge hver en rød reje på mit bryllup, at lave en lillebror, da jeg kun lige var kommet mig over min fødselsdepression med den første, ikke at bruge min 7 år lange hårdttjente uddannelse som gymnasielærer, i årevis at kæmpe for et job med meget lav løn, at bygge selv istedet for bare at købe et indflytningsklart hus osv. Jeg har pløjet og sået og passet og plejet, og NU vil jeg gerne bare høste frugten de næste 40 år tak 😅 Min 'need to' liste er krydset af. De næste 40 år (eller 5-10 år eller hvad jeg nu får tildelt af skæbnen), vil min liste blot hedde 'nice to' og så selvfølgelig det evige vedligehold af alt det skønne, som jeg allerede har, og har kæmpet sådan for, og at få det bedste ud af den tid, jeg nu vil blive givet ❤️
