06/09/2017
Wind Ejendomme havde brug for at få udskiftet taget på de gamle gasmålerbygninger på Frederiksberg i København, som nu er ombygget til cafeer. Da bygningerne er fredede, er det ikke ”bare” at udskifte taget.
Vi blev derfor kontaktet for at kunne yde teknisk rådgivning, for at sikre hele projektet blev udført ordentligt. I samarbejde med arkitekten, kulturstyrelsen, bygherrer og entreprenør gik vi i gang med at planlægge.
I januar 2017 startede dialogen med alle involverede, og vi fik udført grundige undersøgelser af taget.
Her fik vi et overblik over, de mangler, der var ved det gamle tag, og blev efterfølgende i stand til at udarbejde et oplæg til kulturstyrelsen i samarbejde med arkitekten i forhold til, hvordan taget bedst kan blive udskiftet.
Vores tekniske rådgivning er vel overstået, og vi er nu også inde over byggestyringen, og derfor er dette projekt stadig igangværende. Vi forventer en endelig afslutning inden vinteren kommer.