Artelia Danmark

Artelia Danmark Her kan du få del i de faglige og sociale højdepunkter hos en af DKs største rådgivende ingeniører

Vi har sat os det mål at være en af branchens mest attraktive arbejdspladser. Målet skal nås gennem udfordrende og spændende projekter, videndeling, og efteruddannelse, et godt arbejdsmiljø og inspirerende forhold i en flad organisation

Mange muligheder
I Artelia kan du komme til at beskæftige dig med bl.a. projektering, beregning, kundetilbud, byggeledelse, fagtilsyn og ikke mindst løsning af sp

ændende projekter i samarbejde med førende arkitekter. Det er lige fra kraftværker, tagboliger, hospitaler, flylandingsbaner og broer til skoler, motorveje, firmadomiciler og svømmehaller. Branchens bedste arbejdsplads
Hos os er der højt til loftet – men ikke langt til handling. Vi giver udfoldelsesplads til nyansatte ingeniører, og med vores flade struktur og åbendør-kultur er beslutningsvejen kort. Vi stræber efter at være branchen bedste arbejdsplads med højt engagement, gode udviklingsmuligheder og attraktive medarbejdergoder. Som medarbejder hos os kommer du til at arbejde teamorienteret, tværfagligt og med videndeling.

40 grader+ og fire intense dage på vandet med et stærkt, internationalt fællesskab. Sådan opsummerer Rikke årets kapsejl...
11/08/2026

40 grader+ og fire intense dage på vandet med et stærkt, internationalt fællesskab. Sådan opsummerer Rikke årets kapsejlads, da hun for tredje år i streg deltog i den legendariske BATICUP i Frankrig.⛵

“I juni deltog jeg i årets BATICUP med mine franske kolleger, som er langt mere end en sejlkonkurrence. Det er en social begivenhed, hvor ingeniører, arkitekter og entreprenører mødes på havet, konkurrerer og bygger relationer.

Mit sejlereventyr begyndte lidt tilfældigt for tre år siden, da jeg deltog i en af Artelias andre sejlture. Her blev jeg spurgt, om jeg ville med til kapsejladsen som besætningsmedlem, og siden har jeg været med hvert år.

I dag er vi blevet en god, international gruppe af Artelia-kolleger, og selvom jeg er den eneste dansker ombord, føler jeg mig som en naturlig del af holdet. Mit franske er begrænset - men mit ‘sejlerfransk’ er efterhånden ret stabilt!

Dagene starter med træning på vandet og slutter ofte med cider, østers og fællesskab ved de franske kyster. Den sidste aften samledes alle både på et smukt slot, hvor alle ankom i franskinspireret tøj med hvide skjorter og hatte. Det var ægte sommerstemning og som taget direkte ud af en fransk film!

Jeg elsker kombinationen af sejlads, fællesskab og internationale relationer. Man lærer sine kolleger at kende på en helt anden måde, og det styrker det internationale samarbejde,” fortæller Rikke Pommer - Rådgiver, Akustik & Støj.

ARTELIAS SOMMERFERIETIP  #6 - KULTUREL DANNELSE I PALMERNES SKYGGE 🌴 Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange l...
06/08/2026

ARTELIAS SOMMERFERIETIP #6 - KULTUREL DANNELSE I PALMERNES SKYGGE 🌴

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Der er stadig et par år til, men på et tidspunkt lukker Glyptoteket midlertidigt, så Carl Jacobsens fornemme gamle bygninger kan blive renoveret. Så hvorfor ikke benytte lejligheden denne sommer til at aflægge museet et besøg?

Historiens vingesus er kraftige på Glyptoteket, både i udstillingerne med de mange antikke skulpturer og genstande, de farverige malerier og i selve bygningerne, der i dansk sammenhæng er noget helt unikt. Alene den smukke vinterhave i hjertet af Glyptoteket er et besøg værd med sin ikoniske kuppel og palmerne, der hvisker om sydligere himmelstrøg.

Efter næsten 130 år med mange årlige besøgende og udsigt til endnu flere i fremtiden skal Glyptoteket nu igennem en omsorgsfuld men også gennemgribende renovering, så både kunstværker og besøgende fremover får de bedst mulige forhold.

Der skal bl.a. gennemføres en indeklimaoptimering og tages hånd om tilgængelighedsforhold, restaurering af mosaikgulve, udbedring af nedslidte bygningsdele og en opdatering af tekniske installationer. Artelia er totalrådgiver sammen med Elgaard Architecture og Molter Consult ApS.

Fotos: Anders Sune Berg og Lars K. Engelgaard

Mød Martin: Cykelrytter, afdelingsleder og projektleder på NHN, Nyt Hospital Nordsjælland 🚴👇  “De sidste fire år har jeg...
05/08/2026

Mød Martin: Cykelrytter, afdelingsleder og projektleder på NHN, Nyt Hospital Nordsjælland 🚴👇

“De sidste fire år har jeg været projektleder for Nyt Hospital Nordsjælland, som jeg er meget stolt over at være en del af.

Noget af det mest fascinerende ved hospitalsbyggeri er, hvor mange tekniske discipliner der skal spille sammen for at få helheden til at fungere. Artelia bidrager med en bred vifte af kompetencer inden for blandt andet DGNB-certificering, indeklima, brandrådgivning, infrastruktur, logistikcenter, myndighedsrådgivning, produktionskøkken, anlæg, vareindlevering og tekniske nødfunktioner.

Dét har krævet tæt samarbejde med specialister på tværs af hele virksomheden, og det er netop samspillet mellem faglighederne, der gør projekter i den her skala både udfordrende og motiverende.

Når jeg ikke arbejder, bruger jeg gerne tiden på min racercykel. Jeg cykler blandt andet sammen med Artelias cykelhold, som har været på ture lige fra Tisvilde til de belgiske brosten.

For mig handler cykling både om motion, fællesskab og oplevelser, og jeg deltager også i forskellige amatørløb på både landevej og grus. Det giver energi og et godt afbræk fra en travl hverdag med store projekter og mange beslutninger.

Jeg er faktisk anden generation i Artelia, da min far tidligere arbejdede i elafdelingen. Derfor har virksomheden været en del af mit liv i mange år, og jeg er glad for at være en del af en både social og innovativ arbejdsplads,” siger Martin Virenfeldt Smith.

28/07/2026

ARTELIAS SOMMERFERIETIP #5 TAGER DIG OP I (TRÆ)HØJDERNE 🌳

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommmerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Denne gang går turen til Aarhus, hvor byens nye vartegn og mødested står klar til at blive beundret.

Med sine 78 meter og 20 etager snupper kontorhuset TRÆ den danske rekord for træbyggeri i højden. Det er samtidig et ikon for brugen af genbrugsmaterialer, der benyttes overalt i byggeriet.

Hvis du vil mere end bare kigge udefra, så kan du besøge restaurant Syv-Ni-13 på 19. etage, hvor du både kan nyde den storslåede udsigt over Aarhus og en lækker middag, der ligesom TRÆ henter inspiration fra den grønne dagsorden.

Du finder TRÆ i Sydhavnen i Aarhus. God tur og god sommer!

Fotograf: Anders Nymann Wejse

TIP  #3 TAGER DIG MED PÅ HISTORIENS VINGESUS Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen...
21/07/2026

TIP #3 TAGER DIG MED PÅ HISTORIENS VINGESUS

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommmerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Gennem middelalderen spillede bispesædet Viborg en vigtig rolle politisk såvel som religiøst. Den dag i dag vidner både en velbevaret herregård, borgruiner og andre fysiske spor om stedets rolle i danmarkshistorien.

Med projektet De Fem Hald’er har Naturstyrelsen ønsket at forstærke konturerne af fortiden og skabe formidlingsruter gennem landskabet, der står som et af landets naturperler og udgør et yndet punkt på Hærvejsruten, der er populær blandt cyklister og vandrere.

Du kan starte turen ved formidlingscenteret, der er omdannet fra en gammel lade. Nær ved laden ligger Hald Hovedgård, hvor vi har restaurereret to vidt forskellige haveanlæg: den geometrisk stringente barokhave og den romantiske landskabshave, der med et moderne udtryk er ”vild med vilje”. 🌿

Turen går videre til Hald Slotsruin, hvor konturer og dele af den oprindelige bygning er genskabt. Tårnet har fået genetableret sin kanonrondel, hvor man som fra magtens tinder kan overskue omgivelserne.

Ud over hovedgården og Hald Slot tæller De Fem Hald’er også de tilbageværende rester af borgen Gammel Hald, fæstningsværket Brattingsborg/Valdemars Skanse og Gregers Daas herregård, der alle er markeret tydeligere som et led i projektet.

Også tilgængeligheden er blevet tilgodeset i det enestående kulturlandskab. Derfor er der anlagt en 550 meter lang boardwalk fra Niels Bugges Kro til Barokhaven, nye trapper, et samlende stianlæg, en adgangsvej og parkeringsforhold. Og når ungerne har fået nok af alt det kultur, så er der anlagt en legeplads med referencer til de historiske begivenheder.

Artelia har haft samtlige ingeniørydelser på De Fem Hald'er, der apropos sit antal har inkasseret fem hjerter hos Politiken og fem stjerner hos Berlingske Tidende.

God tur - og god sommer! ☀️

16/07/2026

ARTELIAS SOMMERFERIETIPS # 3 GIVER DIG RYTME I KROPPEN

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommmerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Har du altid haft lyst til at prøve salsa, folkedans - eller måske afrikansk hiphop? Så er der god grund til at finde danseskoene frem! Hver tirsdag hele sommeren spilles der op til dans under åben himmel på John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus.

Sommeren 2025 blev John Winthers Plads indviet, da den tidligere parkeringsplads blev forvandlet til et nyt kulturelt samlingspunkt med plads til kulturarrangementer, loppemarkeder og dansefester.

Da parkeringen flyttede under jorden, blev der også integreret et regnvandsbassin, som ved skybrud kan tilbageholde knap 3.000 kubikmeter regnvand, før det ledes videre til kloaksystemet. Artelia har projekteret systemet, der leder regnvandet fra pladsen ned til bassinet, og har etableret regnbede på pladsen, som er med til at håndtere regnvandet.

Artelias lysdesignere har også sat deres præg på pladsen med et prisbelønnet lysdesign, der er integreret i trapper, gelændere og træer og skaber en hyggelig stemning.

Hele sommeren inviterer Frederiksberg Kommune og foreningen Global Generation til gratis dans på pladsen, hvor alle kan være med uanset alder og erfaring.

Så snør danseskoene, og kig forbi John Winthers Plads tirsdage kl. 18.00–21.00 fra 2. juni til 4. august. Programmet byder blandt andet på swing, salsa, tango, afrobeat og folkedans, og der er fri entré.

Tak til instagramprofilen for lån af video 😊

ARTELIAS SOMMERFERIETIPS  # 2 GIVER ØJEBLIKKELIG AFKØLING I HEDENFå inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse ...
10/07/2026

ARTELIAS SOMMERFERIETIPS # 2 GIVER ØJEBLIKKELIG AFKØLING I HEDEN

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommmerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Vejrudsigten lover sol og varme. Hvis du er på jagt efter lidt lækker afkøling, så prøv at se mod Københavns nye bydel, Postbyen.

Afkølingen står Jeppe Heins vandskulptur for. Den byder dig velkommen til området og inviterer til en tagfat eller svingom i de svale stråler. Billederne herunder er fra indvielsen i juni, hvor det var knap så hedt, men det var nu ikke en hindring for små og store vandhunde.

Du kan også lade ungerne boltre sig på den flotte legeplads med klassisk post-tema, mens de voksne tillader sig et øjebliks nostalgi ved gensynet med en rød postkasse.

Butikker og spisesteder har også indfundet sig i Postbyen, så mon ikke I kan finde en is, et glas vin eller andre lækkerier?

Artelia har bidraget med rådgivning i forbindelse med etablering af vandskulpturen, herunder designafklaringer sammen med kunstneren i de indledende faser og projektering af karret i rustfrit stål under skulpturen. Derudover har vi gennem en årrække varetaget bygherrerådgivningsydelser i Postbyen.

Kaffeelsker og sanger i Artelia Danmarks band -mød Deah So Chan fra Filippinerne! 🎵 Hun startede sin Artelia-karriere på...
07/07/2026

Kaffeelsker og sanger i Artelia Danmarks band -mød Deah So Chan fra Filippinerne! 🎵 Hun startede sin Artelia-karriere på kontoret i Manila og er i dag gruppeleder i København. 👇

"Jeg har arbejdet fem år hos Artelia Philippines som afdelingsleder for vores Global Design Services-enhed (GDS), indtil jeg i 2024 flyttede til København sammen med min familie.

I dag arbejder jeg som vejingeniør hos Artelia Danmark og har blandt andet været involveret i projekter som vejforbindelsen mellem Tingbjerg og Husum (Bystævnetforbindelsen) og flere vejrenoveringsprojekter.

Overgangen til min nye rolle har været både spændende og udfordrende. Selvom jeg havde erfaring som ingeniør fra Filippinerne, har jeg måtte tillære mig nye arbejdsmetoder for at tilpasse mig danske projekter og processer.

Heldigvis har det været helt naturligt for mig at navigere mellem de kulturelle og arbejdsmæssige forskelle, og i dag fungerer jeg som bindeled mellem vores kontorer, hvor jeg bruger mine erfaringer til at styrke samarbejdet på tværs.

For tiden går jeg på sprogskole og øver det danske sprog med danske venner og kolleger. Jeg har opnået B2-niveau på CEFR-skalaen og kan derfor føre dagligdags samtaler. Blandt andet rappede jeg Nik og Jays sang ”Lækker”, da jeg sang i Artelias firmaband til vores julefrokost. Det fik jeg og mine kolleger meget sjov ud af!

Filippinerne består af 7.641 øer, og jeg har været heldig at besøge mange af dem og opleve landets fantastiske natur. Udover de smukke strande er Filippinerne kendt for deres varme gæstfrihed, lækre mad og varierede landskaber.

Mange har sagt, at det var et modigt valg af mig og min familie at flytte til København, begynde et nyt kapitel og træde ud af vores komfortzone. Indtil videre har det dog været en helt fantastisk og givende rejse," siger Deah.

Er du på jagt efter nye udfordringer? Se vores ledige stillinger her:

03/07/2026

ARTELIAS SOMMERFERIETIPS #1

Få inspiration til, hvad du skal lave på de lange lyse sommerferiedage! Hen over sommerferien poster vi tips til steder, man kan besøge i det danske sommmerland, hvor Artelia har haft en finger med i spillet.

Det danske sommervejr er utilregneligt. Hvis du mangler noget at lave på en regnvejrsdag som i dag, kan du oplagt besøge Helligåndskirken midt på Strøget, hvor kultur og historie mødes i en af Københavns ældste bygninger.

Sommeren igennem byder kirken på et væld af arrangementer lige fra rundvisninger og grønlandsk messe til meditation, orgelmusik og korsang, så englene synger. Kirken er i sig selv et syn for guder og har for nylig gennemgået en omfattende renovering med respekt for både historie og moderne byggeteknik.

“Vi fandt 33 skeletter og mange historiske genstande. Det krævede omfattende arkæologiske undersøgelser og nøje sortering af jordlag,” fortæller Bolette Marott, som sammen med Ditte Velk fra Artelia har været bygherrerådgiver på projektet.

De fortæller, at der under renoveringen har været fokus på at bevare kirkens autentiske udtryk, så historiens spor og tidligere tiders slid stadig kan ses. Blandt andet blev paneler, bænke, rækværker og kongeloger demonteret og opbevaret i klimastyrede depoter. De historiske ølandssten er genanvendt, hvor det var muligt, og kirken har fået et nyt Ølandsstengulv, der passer både arkitektonisk og historisk til bygningen.

Helligåndskirken er et af Københavns ældste og mest betydningsfulde monumenter, og i videoen kan du se før- og efterbilleder fra kirkens renovering.

Husk, at den opleves allerbedst med egne øjne.👀⛪

Sommerferien banker på døren, og for mange begynder rejsen på Københavns Hovedbanegård. Lige nu gennemgår den historiske...
01/07/2026

Sommerferien banker på døren, og for mange begynder rejsen på Københavns Hovedbanegård. Lige nu gennemgår den historiske bygning en omfattende modernisering, som skal forbedre rejseoplevelsen for passagererne.🚂

"Vi er meget glade for at bidrage som rådgivere på dette historiske projekt. Moderniseringen stiller store krav til både planlægning, logistik og sikkerhed, og arbejdet skal udføres med stor respekt for bygningens kulturhistoriske værdier," siger Peter Bergstrøm - Byggeleder og rådgiver i Artelia.

Frem mod 2028 gennemgår den mere end 115 år gamle, fredede banegård en omfattende modernisering. Visionen er at skabe en mere åben og lys station med større sammenhængende rum, hvor den oprindelige arkitektur træder tydeligere frem.

Moderniseringen vil blandt andet give mere plads og flere åbne arealer i banegårdshallen, forbedret skiltning og belysning samt nye elevatorer, der gør stationen mere tilgængelig for rejsende.

Artelia har været totalrådgiver i projekteringsfasen og varetager nu byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og tilsyn. Projektet gennemføres i samarbejde med bygherre DSB, Koncept TM (now AFRY Architects) og Aarsleff Rail A/S.

Vi er stolte af at bidrage til udviklingen af et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter og til at skabe bedre rammer for de mange mennesker, der hver dag passerer gennem Københavns Hovedbanegård.

Visualiseringer: AFRY Architects

Adresse

Buddingevej 272
Gladsaxe
2860

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

4457 6000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Artelia Danmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Artelia Danmark:

Genveje

Del