05/09/2026
Flagdag i Haslev og torvet i rødt og hvidt
Haslev torvedag tog del i den officielle flagdag, hvor Danmark takker de mange, som
drager ud til verdens konfliktområder og gør en indsats for at skabe fred. I Haslev blev
dagen markeret med en march fra Kirkepladsen til Kultunariet via Jernbanegade og
Stationsvej. I spidsen for marchen gik et Tamburkorps og mange med tilknytning til
Hjemmeværnet fulgte trop. Et imponerende skue, hvor optoget trodsede den silende regn.
På torvet var alle stader pyntet med dannebrogsflag. Vi sendte en hilsen til de modige og
udholdende marchdeltagere. Godt gået!
Torvemarkedet var naturligvis præget af det udfordrende vejr med byger og blæst.
Stadeholderne er dog seje og med godt humør sørgede de for at skabe en god stemning
for de fremmødte gæster på torvet.
Denne lørdag havde vi besøg af ”Stafet for livet” som promoverede den forestående stafet
i næste weekend.
Vi havde også besøg af Cecilie H. Emanuel, som med sin deltagelse skabte
opmærksomhed om hendes nyhedsmedie ”Lokalavisen Faxe”. Cecilie fik mangen god
snak med nuværende og måske kommende læsere. Med sit initiativ og engagement er
Cecilie et godt eksempel og til stor inspiration for nye iværksættere. Vi håber, Cecilie må lykkes med ideen om at skabe et nyt og tiltrængt nyhedsmedie i Faxe Kommune.
Støt Cecilie ved at tegne et abonnement !
Næste torvedag er lørdag den 3. oktober hvor vi sammen med KB Faxe markerer
kampagnen ”Støt Brysterne” og samler ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi glæder os til en
festlig afslutning på torvesæsonen.
Tak for denne gang og på gensyn!
Haslev Torvedag – Løft byen med os!