27/07/2026
“At være på lejr har været den bedste oplevelse i mit liv indtil nu” 💙
Sådan sagde en af vores spejdere på 10 år til sine forældre, da han søndag kom hjem efter 8 dage på Spejdernes Lejr med De Blå Haslevspejdere.
Og det siger vist det meste 🥹
Sidste uge var fantastisk.
Vi fik i fællesskab bygget vores hyggelige lejr, oplevede det helt store sus ved det store lejrbål for 30.000 spejdere, vores skønne madforældre sørgede for at alle blev mætte, seje ledere tog med på skattejagt i Roskilde domkirke, på sanseløb, til spil i FutureTown, til SpejderCraft med vores favorit-YouTubere, og vi hyggede og legede i sol, blæst og en hel del regn.
Tak til alle jer, der var med 💪 og alle familier og frivillige, der har bidraget til, at spejderne har fået minder for livet 🙏
Hvis dit barn også drømmer om at komme på lejr, eller du er voksen og vil være frivillig hjælper eller leder hos os, så er der altid plads til flere i vores fællesskab.
⭐️Første spejdermøde efter ferien er torsdag den 20. august i Bækhytten ved Lysholm Allé 84A kl. 17.30.
Vi glæder os til at se alle igen ☀️🔥🍀