08/09/2026
🟡⚫️ Værkstedsmand søges – få dit eget værksted og frihed under ansvar 🟡⚫️
Vi søger en dygtig og selvstændig værkstedsmand/mekaniker, som har lyst til at få en central rolle hos Livbjerggaard Entreprenør.
Vi leder efter dig, der kan lide at tage ansvar, løse problemer og selv være med til at sætte retningen på værkstedet.
Din hverdag vil blandt andet bestå af:
- Service og reparation af vores biler
- Vedligeholdelse og reparation af entreprenørmaskiner
- Service og reparation af trailere
- Fejlfinding og diverse reparationsopgaver
- Løbende vedligeholdelse af vores maskinpark
Du får stor frihed til selv at planlægge og prioritere arbejdet på værkstedet.
Du bliver ikke alene. Vi har allerede en fleksibel medarbejder på værkstedet, som hjælper til med de praktiske opgaver, og du får mulighed for løbende sparring direkte med ejeren, når der skal findes løsninger eller træffes beslutninger.
Vi tilbyder:
- God løn – vi betaler for de rigtige kompetencer
- Firmabil – ja, som værkstedsmand får du firmabil
- Fleksible arbejdstider
- Stor frihed og ansvar i hverdagen
- Mulighed for selv at sætte dit præg på værkstedet
- En varieret arbejdsdag – du kommer ikke til at skrue i den samme bil hver dag
- Gode kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø
- Firmaarrangementer
- En virksomhed i udvikling med en moderne og varieret maskinpark
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet automekaniker, entreprenørmaskinmekaniker eller lignende
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Kan lide at finde løsninger, når noget ikke virker
- Har lyst til at være den, der har styr på værkstedet
📍 Arbejdssted: Vinderupvej 11, Hjerm
Hvis du tænker: "Det der kunne faktisk være mig" – så vil vi gerne høre fra dig.
Kontakt Karl Iver på 51541623 eller send en kort ansøgning til [email protected]
Vi tager gerne en uforpligtende snak over en kop kaffe.