10/08/2026
Mandag på Bogart, og jeg har fundet en håndfuld digtsamlinger, som jeg bladrer sporadisk i.
Det gode ved digte er, at de kan læses ude af kontekst.
Man kan springe frem og tilbage, som man har lyst til. For digtene bearbejder ikke verden, men - først og fremmest - ordene. Verden er bare et påskud, som digtene ikke nødvendigvis er bundet til. Poesien er fri!
Det er måske derfor, at digtningen tit blevet skudt i skoene, at den er snobbet og uforståelig. For sværmerisk og for indadvendt. Indrømmet, så er jeg tit selv gået glad forbi sektionen med digte for at komme hen og finde den næste roman at læse i. For i romanen er fortællingen håndgribelig. Der er en historie, man kan leve sig ind i. Man kan sammenligne karakterernes livsfølelser med sine egne.
Sat lidt stramt op, så mens drama er fortællinger, der handler om >>noget derudedet derindeChellam>Vi har glemt vores mødres sprogChellam