07/08/2018
Chili con Carne - den har fyldt i manges maver denne sommer :) og mange har spurgt hvad hemmeligheden er. Den er ikke så hemmelig - da det handler om teknik.
Teknikken er at bruge kød med en ordentlig fedt% - det der 4-7% kan man ikke lave smagfuld mad med.
Så handler det om en ordentlig kvalitet på kødet - find noget friland - økologi er ikke nødvendigvis svaret, for det er blot økologiske Nora malkekøer, der er blevet til hakkekød. Der er massere heroppe i lokalmiljøet.
Så skal kødet ikke lægges iskoldt i gryden - så koger det. Og så har vi balladen.
Kødet skal nemlig STEGE for at danne den fine kemiske reaktion, der hedder Maillard, som danner farve og SMAG.
Mangen en husmoder har ødelagt et godt måltid ved heletiden at virre i gryden. Lad det stå, lad det brune.
Så tilsættes smagen - og hernede bruger vi Achiote, Chipotles en adobos, Jalapenos (blendet til flydende, så de er lettere at håndtere) og rød tørret chili. Så simrer det lidt løs med spidskommen, løg- og hvidløgspulver - det giver mere varme i smagen end det friske. Flåede tomater og oksefond - salt og peber.
Så tilsættes masser af grøntsager hakket Brunoise - det er en meget lille udskæring, som giver meget smag og på den måde kan man nedsætte kødforbruget, uden at fjerne den gode smag.
Hele kanelstænger, hele kardemommekapsler kommer med ned og simrer.
Så kommer bønnerne i de klassiske kidney bønner - gerne i chilisauce, sorte bønner (hæld vandet fra dåsen), borlottibønner også uden vand. Masser af fiber, smag og sundhed.
På denne måde får man en ret der er varieret i styrke, uden bare at være stærk. Den bliver ved med at udvikle sig i smagen, mens man spiser.
Vi bruger ikke ris - det kan man jo vælge at gøre, vi bruger godt brød, 38%creme fraiche og en salsa Tomatillos lavet af Tomatillos en mexikansk grøn tomat, blendet med koriander, limesaft og -skal.
På toppen kan der komme en dusk koriander eller brøndkarse, hvis man ikke er fan af koriander.
Vi anretter med Japanske sesamfrø, til at give lid blødme i smagen.
Man kan også lave en Salsa med Mango, springløg, tomat og tomatillos på toppen - det er lidt efter humør og tilgængelighed. Trouville håber at i får et dejligt efterår😋😋😋😋😋