19/07/2026
Ceres åbne aktivitetscenter er for dig der er bosat i Horsens Kommune og som er i alderen 60+ eller er førtidspensionist 🤗
Aktiviteter, arrangementer og ture drives, i samarbejde med aktivitetsmedarbejderen, af den brugervalgte bestyrelse (Centerrådet), frivillige holdledere og mange andre frivillige ildsjæle ❤️🔥 Derfor vægter vi fællesskabet højt og forventer, at alle brugere tager del i det fælles ansvar og de mange fælles opgaver, der skal løses, for at aktivitetscentret er et rart og levende sted at være 💪🏻
Det gælder alt fra at tømme en skraldespand og tørre bordet af til at hilse på hinanden og komme med konstruktive forslag til løsning at diverse udfordringer 🤩 Det er de små ting der tilsammen gør den store forskel.
Vil du se vores oversigt for de forskellige kreative hold og sociale fællesskaber, så kig i vores aktivitetskatalog 📖
Vil du se hvad vi har planlagt af arrangementer og ture, så kig i oversigten over arrangementer 📖
Begge foldere kan ses som pdf filer her https://aabneaktivitetscentre.horsens.dk/aktivitetscentre/ceres.
De kan også hentes i en trykt udgave i aktiviteten på Ceres Centret 🫴 Nørretorv 1B
Husk at vi har rundvisning kl. 12 den første tirsdag i hver måned 🗺️ Alle er velkomne til at komme med rundt og se vores lokaler, høre om hvad der allerede foregår, og ikke mindst høre om alle de muligheder der er for at skabe endnu flere aktiviteter og fællesskaber 😍
På Ceres Centret har vi et stort udbud af aktiviteter. Vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet og vise dig rundt.