19/12/2024
19. december 🎄
I Eber papyrus, det ældste medicinske dokument i verden, findes der detaljerede beskrivelser af cupping og hvordan det blev brugt i behandlingen af blandt andet feber, smerter, svimmelhed og menstruationsubalancer.
I dag findes mange varianter af plastik/gummi/silikone cupper, som vi bruger i kosmetiske behandlinger i ansigtet. Der er ikke så kraftigt sug på, og det er lettere at være præcis med bittesmå silikonecupper, for eksempel, når man arbejder med at fjerne poser under øjnene, eller tunge, hængende øjenlåg.
Ellers sværger vi til den gamle metode, som også kaldes "Fire-Cupping", hvor undertrykket i cuppen dannes ved hjælp af ild, som hurtigt føres ind og ud af en glas cup, som derefter sættes på huden. Når luften i cuppen afkøles i den iltfattige cup, danner det undertryk, og huden suges ind i cuppen, samtidig med at blod tvinges ind i kapillærerne i området. Hvorfor holder vi så stædigt fast i Fire-cupping? Primært at hygiejniske grunde. En glas cup er helt enkelt, uden ventiler og dikkedarer og kan desinficeres ordentligt. Når man cupper, sker det nemt at der kommer lidt væske eller pus ud på huden, eller der kan være en smule blod for eksempel fra en lille bums, der er gået hul på. Det er også påvist at sådan noget som herpes virus kan smittes ved cupping, så jo - vi sværger til den gamle metode med ild, som vi i øvrigt også synes er den mest behagelige.
Cupping anvendes til afslapning af spændte muskler, fjernelse af ødemer, styrkelse af kredsløbet og immunforsvaret, massage af bindevævet, behandling af gamle skader, i kosmetisk behandling og meget, meget mere. For eksempel anvendes cupping blandt andet i forbindelse med behandling af væskeophobninger, vægtøgning, lændesmerter, nakke-og skuldersmerter, smerter i led som knæ, hofter, ankler, håndled, albueled, muskelspændinger, gigt, smerter og uro i benene, tunghed i kroppen, unaturlig træthed, eksem, psoriasis, forstoppelse, fordøjelsesproblemer, fertilitetsproblemer, hovedpine, migræne, dårligt immunforsvar og dårlig udrensning.
Ifølge Kinesisk Medicin siger man at cupping:
🔥Bevæger Qi og Xue i kroppen, især i Jing-Lou, Sun Lou, Fu Lou og Xue Lou
🔥Opløser stagnationer af Qi og Xue
🔥Uddriver Vind, Kulde, Varme og Fugt
🔥Primært er en uddrivende og drænende teknik, men kan også bruges toniserende og regulerende
Man skal selvfølgelig kun bruge cupping og - især - fire-cupping, hvis man har lært det!
I denne uge kan du vinde et kursus i Førstehjælpsopdatering og Akutte/Kritiske tilstande i Klinikken👍
👉Skriv en kommentar herunder for at være med i konkurrencen om at vinde ugens adventsgave. Værdien er 550,-. Vinderen trækkes den 27. december 2024, og får direkte besked via en privat besked. Alle vindere i konkurrencen annonceres samtidig på Facebook.
Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret eller associeret med Facebook