Havnsø Sejlklub er en klub for sejlere og kajakroere og alle, som har lyst til at deltage i fællesskabet omkring havnen og havet omkring os. Klubben er fra 1972 og har den smukkeste udsigt over havn og hav i Havnsø. Sejlklubbens hyggelige gule klubhus danner rammen om et særdeles aktivt og hyggeligt sejlermiljø. Vi er et par hundrede medlemmer med mange forskellige interesser for sejlads. Vi har
ungdomsafdeling med sejlads i optimistjoller, Zoom 8 og Fevajoller. Vi har en tursejlerafdeling for de, der ønsker hyggesejlads i fællesskab. En kapsejladsafdeling med traditionelle ondsdagsmatcher og en afdeling for havkajaksport. Også kajakafdelingen tilbyder kajakskole for nybegyndere. Har du lyst til at blive en del af dette, har du lyst til at sejle eller lære mere om sejlads, er du altid velkommen i klubhuset eller på havnen, hvor medlemmer af klubben gerne beretter om mulighederne og fordelene ved et medlemskab
For alle mellem 8 og 14 år giver Havnsø Sejlklub gode muligheder for at lære at tumle en optimistjolle og få kendskab til sejlklub. En gang om ugen sommeren igennem (undtagen juli hvor der holdes sommerferie) fra kl 16.30 til ca. kl 19.00 sejles der med klubbens joller. Kontingentet er kr. 450 om året, og for det får man stillet en jolle til rådighed, og får instruktion i at sejle den. Samtidig arrangerer klubben deltagelse i kapsejladser og sejlsersommerlejre andre steder. Om vinteren mødes man cirka en gang om måneden og lærer om kapsejladsregler og almindeligt sømandsskab og har det hyggeligt sammen.