Betesda Rehabilitering // En del af Teen Challenge Danmark

Betesda Rehabilitering // En del af Teen Challenge Danmark www.betesda.dk Betesda er et rehabiliteringscenter der tilbyder livsforvandling til personer med afhængighedsproblematikker.

Vi har over 30 års erfaring med målrettet misbrugsafvænning og adfærdsændring. Vores resultater er enestående og bedre end landsgennemsnittet. se mere på vores hjemmeside
www.betesda.dk

Bagved skyerne skinner solen ☀️Betesdas historie er fuld af mirakelhistorier – historier om mennesker, som har oplevet, ...
07/09/2026

Bagved skyerne skinner solen ☀️

Betesdas historie er fuld af mirakelhistorier – historier om mennesker, som har oplevet, at livet kunne få en ny retning og en ny begyndelse gennem et ophold på Betesda. Gennem mange år har Betesda været et sted, hvor mennesker har fået hjælp, håb og mulighed for at tage de første skridt ind i et nyt liv.

I den senere tid har der været usikkerhed omkring Betesdas fremtid og den fremtidige drift. Det har været en udfordrende tid, hvor der har været mange spørgsmål og overvejelser om, hvordan Betesda kan leve videre.
Onsdag den 2. september var der repræsentantskabsmøde på Betesda. Her kunne bestyrelsen med glæde fortælle, at der er kommet en ny gruppe på banen, som ønsker at gentænke Betesda og arbejde for en bæredygtig fremtid for stedet.

Gruppen ledes af Niels Peter Kokkenborg, som bliver ny formand for Betesdas bestyrelse. Med sig får han Bent Ole Sørensen som næstformand samt Britta Hyldgaard og Esther Højgaard som bestyrelsesmedlemmer.

Niels Peter og hans hustru, Inge Merete Kokkenborg, påtænker at flytte ud på Betesda i løbet af 2027. Niels Peter har været frivillig på Betesda i mere end 20 år, og det, at de nu påtænker at flytte ud på Betesda, er et stærkt og konkret udtryk for deres engagement i stedet og deres ønske om at være med til at skabe noget nyt.

Visionen er at gentænke Betesda som et bofællesskab, hvor mennesker med forskellige behov kan få mulighed for at bo i kortere eller længere tid. Tanken er at skabe et sted, hvor der er plads til mennesker, fællesskab og omsorg – og hvor mennesker kan få mulighed for at tage næste skridt i livet.

Men fortsat skal Jesus være centrum for Betesda. Vi ønsker et sted, hvor mennesker ikke blot finder et hjem og et fællesskab, men også møder Guds kærlighed, håb og nåde. Et sted, hvor troen på Jesus må få lov til at være en naturlig del af livet, og hvor mennesker kan opleve, at der findes en vej videre, også når livet har været svært.

Det er endnu for tidligt at sige præcis, hvordan den endelige model kommer til at se ud. Der skal arbejdes, tænkes, undersøges og ikke mindst bedes meget i den kommende tid. Det er også en glæde, at Søren Kokkenborg bliver rådgiver for bestyrelsen og kommer til at understøtte arbejdet med at udvikle den nye vision for Betesda.

De afgående bestyrelsesmedlemmer, Mikael Schlosser og Kim Pedersen, bakker op om den nye bestyrelse og vil hjælpe med at sikre en god overgang for den nye bestyrelse.

Det har været en udfordrende tid for Betesda – og på sin vis er det det stadig. Der er fortsat økonomiske og praktiske udfordringer, som skal findes gode løsninger på. Men vi står med en gruppe som har en vision for Betesda og det er en stor glæde. Vi tror på, at Gud stadig har en plan for Betesda. Vi ved ikke præcis, hvordan den plan kommer til at se ud, men vi ønsker at være trofaste i det, Gud lægger foran os.

Som der står i Klagesangene:
"Herrens troskab er ikke forbi, hans barmhjertighed har ikke ende; den er ny hver morgen, din trofasthed er stor."
Klagesangene 3,22-23

Det er måske netop det, vi oplever lige nu.
Noget, der var udfordret, har fået mulighed for at begynde på ny. Ikke fordi alle problemer er løst, men fordi der igen er kommet håb, mennesker og en vision for fremtiden.

Derfor vil vi gerne sige tak.
Tak til alle jer, som beder for Betesda.
Tak til jer, der støtter økonomisk.
Og tak til alle jer, som ikke har givet slip på håbet.
Nu begynder et nyt kapitel.

Vi vil bede om forbøn for beboerne på Betesda, for den nye bestyrelse, for Niels Peter og Inge Merete og for alle de mennesker, der kommer til at være en del af arbejdet omkring Betesda.
Bed om visdom, mod og Guds ledelse.
Bed om, at der må blive skabt et bæredygtigt fundament – både økonomisk, menneskeligt og åndeligt.
Bed om, at Jesus fortsat må være centrum, og at Betesda må være et sted, hvor mennesker oplever håb, fællesskab, omsorg og en ny mulighed.

For selv når skyerne fylder himlen, betyder det ikke, at solen er væk.
Bagved skyerne skinner solen.
Og vi glæder os til at se, hvad Gud har gjort, gør og vil gøre på Betesda!
☀️
Tak fordi du vil være med på rejsen.

Billede 1: Den nye bestyrelse - fra venstre: Ester Højgaard, Bent Ole Sørensen, Niels Peter Kokkenborg og Britta Hyldgaard.
Billede 2: Fra venstre: Søren Kokkenborg, Ester Højgaard, Bent Ole Sørensen, Niels Peter Kokkenborg, Mikael Schlosser, Britta Hyldgaard og Kim Pedersen

❤️BETESDA SØGER VEJEN VIDERE❤️Læs pressemeddelelse på
19/07/2026

❤️BETESDA SØGER VEJEN VIDERE❤️

Læs pressemeddelelse på

Betesda er et behandlingscenter for stofmisbrugere, som ønsker et nyt liv. Betesda bygger på et kristent grundlag og arbejder ud fra tanken om, at alle mennesker fortjener en chance til.

❤️Vær med til at løfte Betesda på ny.Kender du måske nogle der brænder for arbejdet og vil være med, eller er det måske ...
29/06/2026

❤️Vær med til at løfte Betesda på ny.

Kender du måske nogle der brænder for arbejdet og vil være med, eller er det måske dig Gud taler til lige nu?

🙏🙏

Institutionen Betesda Rehabilitering står ved en skillevej.

Lige nu står Betesda i en ny tid. Efter en længere periode med økonomiske udfordringer og forsøg på at skabe balance mellem indtægter og udgifter har bestyrelsen været nødt til at ændre den nuværende drift. Medarbejdergruppen er derfor blevet opsagt, og arbejdet bæres af frivillige kræfter. Der bor fortsat tre beboere i udslusning på Betesda, og der afholdes stadig både bønnemøder og fællesskabsaftener på stedet, fortæller formand Mikael Schlosser.

Læs hele nyheden her: 👇👇👇

🌭Betesdas pølsevogn er i denne uge taget til Sommercamp i Mariager, hvor der på Street Food serveres delleburgere, pomme...
17/07/2025

🌭Betesdas pølsevogn er i denne uge taget til Sommercamp i Mariager, hvor der på Street Food serveres delleburgere, pommes frites, pølser og brød m.m. 🍧🥤
🫶Vi glæder os over den opbakning vi oplever fra alle de skønne kunder, og vi glæder os over den opbakning vi bliver velsignet med fra alle deltagere på Sommercamp.

🙏Tirsdag aften fik vi lov til at fortælle lidt om arbejdet, og der var mulighed for at give en gave til Betesda.
Se med i link her hvor forsamlingen udtrykte en stor tak for Søren Kokkenborgs engagement gennem mere end 35 år, Ruth Olin Olsen blev taget godt imod som Betesdas nye leder, og hvor vi gennem en video gav alle mulighed for at høre om hvilken forvandling et ophold kan give https://www.facebook.com/sommercampmosaik/videos/746131904670638 (fra ca. 27. minutter inde i optagelsen).

❤️❤️TUSIND TAK for den støtte vi blev velsignet med❤️❤️

Ønsker du at hjælpe mennesker med at skabe en ny begyndelse – og et liv uden misbrug?Stillingsopslag: Pædagog eller ande...
27/06/2025

Ønsker du at hjælpe mennesker med at skabe en ny begyndelse – og et liv uden misbrug?

Stillingsopslag: Pædagog eller anden relevant pædagogisk/omsorgsuddannelse søges

Arbejdssted: Betesda Rehabilitering, Kibæk, syd for Herning.

Hos Betesda Rehabilitering tilbyder vi en meningsfuld og fagligt udfordrende hverdag i et tværfagligt miljø, hvor nærvær, respekt og kristne værdier danner rammen om vores arbejde med mennesker i behandling for stof- og alkoholmisbrug.

Om Betesda:
Betesda er et selvejende, socialpædagogisk behandlingscenter og en del af Teen Challenge. Siden 1975 har vi arbejdet med rehabilitering af mennesker med misbrugsproblematikker – med fokus på hele mennesket: fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Vores arbejde er forankret i et kristent menneskesyn, og vi møder beboerne med håb, respekt og tro på forvandling. Vi er godkendt efter SEL §§ 101 og 107 og modtager visiterede borgere og borgere uden bevilling.

Vores faglige tilgang:
Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret pædagogik, hvor relationen er i centrum. Vores metodegrundlag inkluderer:
• KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)
• Teen Challenge-modellen
• Kognitiv terapi
Vi inddrager struktur, sund livsstil, naturoplevelser og fællesskab som en aktiv del af behandlingsforløbet.

Vi søger dig, der:
• Er fagligt stolt med en relevant uddannelse som pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
• Har interesse for eller har faglig erfaring med misbrugsområdet
• Trives i arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt kollegialt fællesskab
• Du er en fleksible teamplayer, der tror på, at vi løfter i flok og skaber de bedste resultater sammen
• Kan se dig selv arbejde i overensstemmelse med et kristent værdigrundlag

Arbejdsopgaver:
Som medarbejder hos Betesda vil du indgå i et tæt samarbejde med kolleger og beboere, hvor dine opgaver bl.a. vil omfatte:
• Udarbejdelse og opfølgning på individuelle handleplaner
• Kontaktpersonsopgaver og tæt relationsarbejde
• Pædagogisk støtte i hverdagen, herunder madlavning og deltagelse i fælles aktiviteter
• Understøttelse af beboernes udvikling af nye færdigheder og kompetencer
• Dokumentation og samarbejde med interne og eksterne fagpersoner

Vi tilbyder
• En spændende arbejdsplads med tydelige værdier og en faglighed i udvikling
• Et mindre, engageret team med mulighed for at præge udviklingen på stedet
• En fleksibel hverdag med plads til dine kompetencer og initiativer godt
• En meningsfuld rolle, hvor du gør en reel forskel flot
• Mulighed for både faglig og personlig udvikling, herunder relevante kurser ift. misbrug

Stillingen er på 28-32 timer ugentligt. Arbejdet foregår i skiftende vagter (dag og aften), og der må som udgangspunkt forventes weekendarbejde hver 3. weekend.
Løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning og CV til [email protected]
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Ruth på mail eller tlf.:
21 14 63 13 i hverdagen i tidsrummet 09-11.

Ansøgningsfrist: 28 juli 2025

Afholdelse af ansættelsessamtaler: Der indkaldes løbende ind til ansættelsesaftale.

🙏Taknemmelighed❤️👏Det må være overskriften efter en fantastisk weekend, hvor vi fik lov til at fejre Betesdas 50-års jub...
20/05/2025

🙏Taknemmelighed❤️

👏Det må være overskriften efter en fantastisk weekend, hvor vi fik lov til at fejre Betesdas 50-års jubilæum🇩🇰

🌞En lørdag med mange besøgende, både nye og ældre bekendtskaber - med et flot kagebord til receptionen, en jubilæumsfejring fyldt ud med vidnesbyrd, anekdoter, hilsner og velsignelser. Og som afslutning på dagen en god middag og et varmt aftenmøde.

🤝Søndag fik vi igen lov til at lægge lokaler til årets fællesgudstjeneste med 4 kirker på egnen.

❤️TAK til alle der kom
❤️TAK for alle hilsner
❤️TAK for de sidste 50år
❤️TAK til Gud

Det er forår, solen skinner over Betesda og giver va**e🌞🤝I dag er dagen hvor Ruth Olin Olsen officielt overtager ledelse...
01/05/2025

Det er forår, solen skinner over Betesda og giver va**e🌞

🤝I dag er dagen hvor Ruth Olin Olsen officielt overtager ledelsen af Betesda efter Søren Kokkenborg.
Vi glæder os og ser frem til fortsat at kunne være et forvandlingssted, et sted der kan give nyt håb for livet og fremtiden❤

🇩🇰Vi glæder os til at fejre Betesdas 50-års jubilæum lørdag d. 17. maj fra kl. 14.00 - 21.00 hvor alle er velkomne. Vi tager gerne imod tilmeldinger til dagen på mail [email protected].

🙏Søndag d. 18. maj kl. 10.30 fejrer vi Fællesgudstjeneste på Betesda med 4 lokale kirker.

Vi glæder os...

🎉BETESDA FEJRER 50-ÅRS JUBILÆUM🎉Betesda Rehabilitering har gennem de sidste 50 år været en central institution i arbejde...
02/04/2025

🎉BETESDA FEJRER 50-ÅRS JUBILÆUM🎉

Betesda Rehabilitering har gennem de sidste 50 år været en central institution i arbejdet med at hjælpe mennesker, der kæmper med alkohol- og stofmisbrug. Gennem kristen socialpædagogisk behandling har mange fundet vej til et nyt og meningsfuldt liv. Institutionen har hjulpet rigtigt mange mennesker med at genvinde håb og handlekraft til at bygge et nyt liv op med livsglæde.

👏Vi inviterer dig til at fejre vores 50-års jubilæum den 17. maj fra kl. 14-21. Det bliver en festlig og hjertevarm dag fyldt med glæde, anekdoter, og vidnesbyrd, der afspejler det kristne fællesskab og vores arbejde med at hjælpe mennesker, der kæmper med alkohol- og stofmisbrug.

Dagens program byder på:

• Kl. 14.00: Reception hvor vi byder velkommen med åbne a**e, med tid til at mødes og med servering af kaffe og kage☕ Mød nuværende og tidligere beboere samt medarbejdere og deltag i fejring af Betesdas mange år med støtte og håb.
• Kl. 15.15: Jubilæumsfejring🎉 med sang, vidnesbyrd, anekdoter og historiske tilbageblik. Hør de fantastiske fortællinger fra personer, der gennem årene har været tilknyttet Betesda og som måske har haft et ophold, gennemgået rehabilitering og har fået en ny start i deres liv❤️ Gennem 50 år er der opbygget mange anekdoter og historier, der giver et indblik i arbejdet og de livsforvandlende oplevelser. Fejringen vil være krydret af sang og musik, der vil være med til at skabe en stemningsfuld atmosfære
• Kl. 17.15: Mulighed for at købe aftensmad 🍝 hvor et godt måltid mad kan nydes blandt gamle og nye venner og bekendtskaber, mens vi fejrer fællesskabet.
• Kl. 19.00: Aftenmøde med Jørn Hyldgaard hvor vi sammen afslutter en inspirerende og festlig dag🙏 Jørn Hyldgaard vil tale, og der vil være vidnesbyrd, sang og musik. Aftenmødet efterfølges af fællesskab med vafler, is og popcorn🍿

Tid: lørdag d. 17. maj 2025, kl. 14-21
Sted: Betesda Rehabilitering, Blåhøjvej 66, Karstoft, 6933 Kibæk

Det bliver en dag, hvor vi ikke kun fejrer Betesda Rehabilitering, men også den forvandling, vi har set i mange menneskers liv gennem årene. Kom og vær med til at gøre dagen uforglemmelig.
Vi ser frem til at fejre denne særlige dag, og vi glæder os til at se dig!
Vi modtager meget gerne tilmelding på tlf. 9719 6353 eller mail [email protected].

Betesda Rehabilitering – En institution, der har været og fortsat er af stor værdi for mange, der ønsker at få hjælp til et nyt og bedre liv.

🤝Velkommen til åbent hus!

❤️Har du på hjerte at give en gave til Betesda i anledning af jubilæet, vil vi med stor tak gerne modtage tilskud til renovering af vores fysiske dagligdagsrammer eller hjælp til fripladser. Benyt gerne MobilePay 93363 eller konto nr. 7381 – 6270408727. På overførsel – skriv gerne ”50 år” og husk cpr. nr. ved ønske om fradrag.

Adresse

Blåhøjvej 66
Kibæk
6933

Telefon

+4597196353

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Betesda Rehabilitering // En del af Teen Challenge Danmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Betesda Rehabilitering // En del af Teen Challenge Danmark:

Genveje

Del