05/07/2026
☕️Er det DIG, vi søger efter? 🍾
🌞Vi er lige nu i gang med en fantastisk sommer i Step In - Løkken, Step In - Blokhus, Kystliv by Step In - Løkken, Kystliv by Step In - Blokhus og Step In Bar & Lounge
Selv om sommeren er vores travleste tid har vi åben hver dag året rundt.
Efter sommerferien skal vi desværre tage afsked med flere dygtige medarbejdere der har været hos os i en del år, nogle starter studie i den anden ende af landet og andre skal på længere rejser.
Vi driver 4 butikker i Løkken og Blokhus samt vores lille cafe / bar i Blokhus.
I vores butikker sælger vi alt fra tasker, mode og sko til gaveartikler og brugskunst og i vores lille café sætter vi en ære i at servere lette retter, en kop kaffe, et glas vin eller en øl.
Vi søger både medarbejdere til Blokhus og Løkken - og både medarbejdere på 30-37 timer samt personer primært til weekender, helligdage og ferier (fritidsjob)
Er du frisk, glad og udadvendt og max klar på en travl hverdag hvor 2 dage aldrig er ens, er det måske dig vi søger.
Har du flair for sociale medier og livesalg er det kun en stor fordel👌
Vi sætter stor pris på god stemning i butikkerne og smil der smitter
Tiltrædelse efter aftale, vi ansætter løbende
Lyder det som det helt rigtige for dig, så send os meget gerne en kort ansøgning vedhæftet cv og foto til
[email protected]
Skriv meget gerne om du er mest til at passe café eller mere til at være i butikken.
Og også gerne om Løkken eller Blokhus er nemmest.
Har du spørgsmål så skriv endelig i Messenger
Må meget gerne deles🙏🤞👌