09/09/2026
LOLLANDS CENTRET - EN DEL AF MARIBOS DNA ❤️
Den 20. august 1970 blev Lollands Centret indviet. Siden har generationer af maribonitter handlet, spist, mødt hinanden og skabt minder lige her 🥰
Det er da ret fantastisk, at en by som Maribo har sit eget center med så fint og bredt et udvalg af butikker. Her finder vi både store kæder som Netto og Matas, specialbutikker, frisør og cykelhandler - og butikker, som har været en fast del af centret i rigtig mange år.
Butikkerne i Lollands Centret har et godt samarbejde og mødes blandt andet hver tredje måned for at tale om aktiviteter og livet i centret. Og hverdagen består også af de helt jordnære ting - som at sørge for, at blomsterkrukkerne er pæne og passer til årstiderne - på foto er Ruth fra Hobbydillen i gang med lidt “havearbejde” 🌸
Der er blevet bygget om og udvidet ad flere omgange gennem årene. Nogle butikker er flyttet ud, andre er kommet til, og enkelte har nærmest fulgt centret gennem hele historien.
I et lokale har der eksempelvis altid været blomsterbutik - og siden 1. november 2000 har det været Henriettes Jasmin Blomster der på smukkeste vis bringer farver helt ud foran butikken 🌺🌸
Kop & Kande har faktisk ligget hele tre forskellige steder i centret siden 1985. Da Netto udvidede sin butik, flyttede Kop & Kande til sin nuværende placering i 2012…Der hvor Brugsen lå 🤩
Zar, Boline Chokolade og Bog & Idé Legekæden er andre eksempler på butikker, som gennem mange år har været en fast del af livet i centret 🤩
Og midt i det hele ligger Centergården med plads til at slå sig ned og få lidt at spise. En hyggelig oase midt i centret! Mange maribonitter husker helt sikkert Byfogeden - i dag er det Café Victoria der byder indenfor ☕️
Og lige nu kan vi faktisk glæde os over, at der i skrivende stund ikke er én eneste tom butik i Lollands Centret. Det synes vi godt, Maribo kan være lidt stolte af! ❤️
Lollands Centret er virkelig en del af byens DNA med fine butikker med en rig historie og bredt udvalg af varer.
Og apropos de mennesker, der er med til at skabe livet i centret …
Så er der jo Ruth fra Hobbydillen ❤️
Ruth runder snart et skarpt hjørne! Hun fylder nemlig 80 år den 20. september! 🇩🇰🎂
Hun har også gennem mange år været en del af Lollands Centret, og hun fortæller med et stort smil, at hun holder åbent hus i Hobbydillen den 21. september 🇩🇰
Stort tillykke med de 80 år, Ruth - og godt gået! ❤️
Næste gang du går gennem Centergården, så prøv lige at kigge op….
Har du egentlig lagt mærke til den fine gamle klokke? 🔔
Et lille minde fra fortiden, som stadig hænger midt i det hele og kobler fortiden sammen med nutiden 😍