31/08/2026
Det vigtigste står ikke altid på CV’et💛
Nogle gange handler en ansættelse om mere end erfaring på CV’et. Den handler om at se mennesket, viljen og mulighederne. Det er Simon et stærkt eksempel på.
Efter svære perioder i livet med kriminalitet, misbrug og fængselsstraf fik han gennem High:five muligheden for at starte på ny hos Persolit i Esbjerg. I dag arbejder han som teknisk isolatør – og har grebet chancen med begge hænder.
“Det har været afgørende for mig at få den her chance. Jeg er virkelig glad for mit arbejde, og jeg har fået nogle gode kolleger omkring mig. Det betyder meget at være et sted, hvor jeg kan bruge det, jeg kan, og samtidig hele tiden blive dygtigere,” siger Simon.
Gennem årene har Persolit ansat 15 medarbejdere gennem High Five. Simon blev ansat af afdelingslederen i Esbjerg, Simone Winter, som især lagde mærke til hans motivation for at arbejde, lære og komme videre.
“Det vigtigste for mig var, at Simon gerne ville det her. En mulighed gør det ikke alene – man skal selv gribe den. Det har Simon gjort. Han har udviklet sig meget og vist, at han både vil faget og fællesskabet. Hos Persolit skal der være plads til mennesker, der vil bidrage og tage ansvar som en del af holdet. Det vinder vi alle på,” siger Simone Winter.
For mennesker kommer med forskellige historier.
Det vigtigste er, hvor de vil hen🙏