17/07/2026
På tirsdag den 21/7 kl 19 byder vi indenfor til talk med den prisvindende bornholmske fotograf Mikkel Due Andersen.
Oplev naturen set som kunst, når fotograf Mikkel Due Andersen viser sine stemningsfulde og sanselige billeder fra Bornholm. Med afsæt i sin nye bog Almanak fortæller han om de oplevelser, følelser og kreative valg, der ligger bag fotografierne, hvor naturen bliver til en livsfortælling. Undervejs vil Mikkel selv akkompagnere billedserier og stemninger med egenkomponeret musik.
Billetter til arrangementet kan reserveres ved at skrive en mail til [email protected] eller komme forbi butikken.